Projektrådgivningen - Mangfoldighed, Kultur og Fritid (Fællesindstilling FAF og KFF) - (Udsat 25.09.03 - KFU 254/2003 og 23.10.03 - KFU288/2003) - Bilag udsendt til møde 25.9.2003
Projektrådgivningen - Mangfoldighed, Kultur og Fritid (Fællesindstilling FAF og KFF) - (Udsat 25.09.03 - KFU 254/2003 og 23.10.03 - KFU288/2003) - Bilag udsendt til møde 25.9.2003
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ekstraordinært møde torsdag den 13. november 2003
Sager til beslutning
21. Projektrådgivningen - Mangfoldighed, Kultur & Fritid (Fællesindstilling FAF og KFF) - (Udsat 25.09.03 - KFU 254/2003 og 23.10.03 - KFU288/2003) - Bilag udsendt til møde 25.9.2003
(KFU 338/2003)
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
At Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. september 2003
Sagen blev udsat.
Kultur- og
Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. oktober 2003
Sagen blev udsat.
RESUME
Nærværende
indstilling indeholder en orientering om statusnotat januar-juli 2003 om
Projektrådgivningen – Mangfoldighed samt som supplement hertil evalueringsnotat
vedrørende Brobygningspuljen august 2002 – maj 2003 og evalueringsnotat
vedrørende Projektrådgivningens opsøgende arbejde på Ydre Nørrebro maj 2002 –
juli 2003.
SAGSBESKRIVELSE
Forslaget til en ny integrationsindsats på kultur- og fritidsområdet blev vedtaget på et fællesmøde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget den 10. oktober 2001. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget rekvirerer ydelsen hos Kultur- og Fritidsudvalget efter køb/salg-modellen. Projektet er forankret i Kultur- og Fritidsforvaltningen under Fritid & Idræt (det tidligere Folkeoplysningssekretariat). Projektet, der startede den 4. marts 2002, har fået navnet "Projektrådgivningen – Mangfoldighed, Kultur & Fritid".
Med de vedlagte bilag redegøres der for, at de i samarbejdsaftalen mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen stillede forventninger til Projektrådgivningen er opfyldt. I "Statusnotat januar – juli 2003" beskrives Projektrådgivningens arbejde i perioden januar – juli 2003. Statusnotatet ligger således i forlængelse af Projektrådgivningens Årsberetning 2002. Statusnotatet suppleres af to evalueringer, der beskæftiger sig med henholdsvis erfaringerne med Brobygningspuljen (august 2002 – maj 2003) og Projektrådgivningens opsøgende arbejde blandt børn og deres forældre på Ydre Nørrebro (maj 2002 – juli 2003).
MILJØVURDERING
Indstillingen har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Projektrådgivningen har i 2003 et årsbudget på 3,3 mio.
kr. Heraf er der afsat 1,2 mio. kr. i en
Brobygningspulje, som foreninger kan søge til projekter. Projektrådgivningens
budget fastsættes en gang årligt i budgettet – næste gang i 2004. Herefter indgår
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen en
samarbejdsaftale.
HØRING
Statusnotat 2003 og de to evalueringer er sendt til orientering i Folkeoplysningsudvalget, Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg.
BILAG
1.
Statusnotat januar – juli 2003.
2.
Evalueringsnotat. Brobygningspuljen august 2002 – maj
2003.
3.
Evalueringsnotat. Projektrådgivningens opsøgende
arbejde på Ydre Nørrebro maj 2002 – juli 2003.
Carsten Haurum Grethe Munk