Mødedato: 13.11.2003, kl. 15:00

Revisionsprotokollat - (Udsat 23.10.03 - KFU 301/2003) - Bilag tidligere udsendt

Revisionsprotokollat - (Udsat 23.10.03 - KFU 301/2003) - Bilag tidligere udsendt

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde torsdag den 13. november 2003

 

 

Sager til beslutning

 

19.      Revisionsprotokollat - (Udsat 23.10.03 - KFU 301/2003) - Bilag tidligere udsendt

(KFU 336/2003)

 < /p>

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget tager Revisionsprotokollatet til efterretning og videresender sagen til Kultur- og Fritidsudvalget

 

 

Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 25. august 2003

Folkeoplysningsudvalget tog revisionsprotokollatet til efterretning med anmodning om til næste møde at få fremlagt en handleplan for, hvordan  Revisionsdirektoratets anbefalinger konkret vil blive effektueret.

 

 

Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 1. oktober 2003

Folkeoplysningsudvalget tog forvaltningens handleplan for effektuering af Revisionsdirektoratets anbefalinger til efterretning, med henblik på at handleplanen tillige med den af Folkeoplysningsudvalget den 25. august 2003 behandlede indstilling om revisionsprotokollatet videresendes til Kultur- og Fritidsudvalget.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. oktober 2003

Sagen blev udsat.

 

 

RESUME

Revisionsdirektoratet har foretaget en revisionsmæssig undersøgelse af Københavns Kommunes tilskud til folkeoplysende virksomhed og har på den baggrund udfærdiget vedlagte revisionsprotokollat.

Formålet med undersøgelsen har været

·        At foretage en gennemgang af udvalgte foreningers regnskaber m.v. med henblik på at påse, hvorvidt vilkårene for tilskud er opfyldt, om midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og om regnskaberne er undergivet betryggende revision

·        At følge op på, hvorledes FOS har tilrettelagt og gennemført regnskabsgennemgangen

Det er Revisionsdirektoratets sammenfattende indtryk, at FOS's administration af kommunens tilskud til folkeoplysning bliver udført på en tilfredsstillende måde, herunder en grundig gennemgang af de indsendte regnskaber.

Protokollatet indeholder en række forslag og anbefalinger til yderligere forbedringer, som Fritid & Idræt nu vil gennemgå.

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Revisionsdirektoratet foretog i 1998 en undersøgelse af tilskudsadministrationen i FOS. Undersøgelsen viste bl.a., at regnskabsgennemgangen af de mere komplicerede sager burde styrkes, at FOS burde udvide stikprøvekontrollen af regnskaberne, og at denne burde udføres så tidligt som muligt.

 

Revisionsdirektoratet har nu foretaget en revisionsmæssig undersøgelse af Københavns Kommunes tilskud til folkeoplysende virksomhed for perioden 1999 til 2001 og har på den baggrund udfærdiget vedlagte revisionsprotokollat.

Formålet med undersøgelsen har været

·        At foretage en gennemgang af udvalgte foreningers regnskaber m.v. med henblik på at påse, hvorvidt vilkårene for tilskud er opfyldt, om midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og om regnskaberne er undergivet betryggende revision

·        At følge op på, hvorledes FOS har tilrettelagt og gennemført regnskabsgennemgangen

Det er Revisionsdirektoratets sammenfattende indtryk, at FOS's administration af kommunens tilskud til folkeoplysning bliver udført på en tilfredsstillende måde, herunder en grundig gennemgang af de indsendte regnskaber.

Protokollatet indeholder en række forslag og anbefalinger, som Fritid & Idræt nu vil gennemgå. Anbefalingerne er bl.a. at forstærke indsatsen med henblik på at yde assistance til foreningerne i form af bl.a. vejledningsmanualer og bedre fastlæggelse at tilskudsbetingelserne, så foreningernes administrative ressourceforbrug kan reduceres.

 

MILJØVURDERING

Der er ikke foretaget miljøvurdering i denne sag.

 

ØKONOMI

Der er ingen økonomi forbundet med denne sag.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Der er ikke foretaget høring i sagen.

 

BILAG

1. Revisionsprotokollat nr. 18/2002

&nbs p;

 

Carsten Haurum

/Børge Sørensen

 


 


Til top