Mødedato: 13.09.2001, kl. 15:00

Revision af arkivloven

Revision af arkivloven

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 13. september 2001

 

15. Revision af arkivloven

(KFU 316/2001)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender vedlagte udkast til høringssvar til Kulturministeriet vedrørende betænkning om revision af arkivloven.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 13. september 2001

Forvaltningen uddelte i forbindelse med mødet følgende materiale om sagen:

  • Revideret bilag 3 til indstillingen (udkast til høringssvar) til erstatning af det tidligere udsendte bilag 3.

Der blev begæret afstemning om følgende af Martin Günter fremsatte ændringsforslag: Ordene "samt at 80 års fristen for arkivalier, der indeholder personoplysninger, fastholdes" udgår i høringssvarets trediesidste "at"-punkt.

Et flertal (Finn Rudaizky, Mona Heiberg, Kaja Jacobsen, Martin Günter, Leslie Arentoft og Jens Kjær Christensen) stemte for ændringsforslaget.

Et mindretal (H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Bo Hindkjær Pedersen og Abderrahman Ben Haddou) stemte imod.

Karin Storgaard undlod at stemme.

Ændringsforslaget blev dermed tiltrådt.

Indstillingen blev tiltrådt inkl. det tiltrådte ændringsforslag.

 

RESUME

Kulturministeriet har anmodet Københavns Kommune om bemærkninger til betænkning om revision af arkivloven.

Københavns Stadsarkiv har i et notat gennemgået de forslag, der vedrører Københavns Kommune.

Forvaltningen har på grundlag heraf udarbejdet et udkast til høringssvar.

 

 

Til top