Projektet "ADS" - bortfald af tilskud
Projektet "ADS" - bortfald af tilskud
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 13. september 2001
11. Projektet "ADS" - bortfald af tilskud
(KFU 304/2001)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at bevillingen til projektet "ADS" trækkes tilbage.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 13. september 2001
Forvaltningen uddelte i forbindelse med mødet følgende materiale om sagen:
- Supplerende oplysninger fra ADS-plastik om sagen.
Forvaltningens indstilling blev tiltrådt.
RESUME
Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede på mødet den 20. juni 2001 100.000 kr. til projektet "ADS". Projektets hovedidé var at sende budskaber med samfundsmæssige aspekter til befolkningen i HT-området via reklamestanderne i området.
Initiativtagerne har imidlertid ikke kunnet rejse tilstrækkelige midler til finansiering af dette projekt og har derfor fremsendt en revideret projektbeskrivelse, hvorefter budskaberne i stedet for vil blive trykt på stof poser.
Forvaltningen finder, at projektet herved er ændret væsentligt i forhold til den oprindelige projektbeskrivelse og indstiller på denne baggrund, at bevillingen til projektet "ADS" trækkes tilbage.