"Idræts- og fritidsaktiviteter i Ørestad"- udkast til høringssvar
"Idræts- og fritidsaktiviteter i Ørestad"- udkast til høringssvar
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 13. september 2001
2. "Idræts- og fritidsaktiviteter i Ørestad"- udkast til høringssvar
(KFU 313/2001)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget fremsender vedlagte udkast til svar til Ørestadsselskabet i forbindelse med høringen om " Idræts- og fritidsaktiviteter i Ørestad".
RESUME
Kultur- og Fritidsforvaltningen har på opfordring fra overborgmesteren deltaget i en arbejdsgruppe om idræts- og fritidsaktiviteter i Ørestaden.
Arbejdsgruppen blev nedsat under Ørestadsselskabet og havde også deltagelse af Københavns Kommunes Økonomiforvaltning samt Danmarks Idræts-Forbund og København (DIF København).
Arbejdsgruppens udkast til rapport har været forelagt Ørestadsselskabets bestyrelse den 15. august 2001. Bestyrelsen godkendte, at rapportudkastet sendes i høring hos DIF´s Københavnerudvalg, Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning, Uddannelses- og Ungdomsforvaltning samt Bygge- og Teknikforvaltning. Når tilbagemeldingerne er behandlet af Ørestadsselskabets bestyrelse, er det tanken, at arbejdsgruppen bearbejder rapportudkastet nærmere og sender det i høring hos lokale foreninger, råd og klubber.
På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 30. august 2001 blev rapportudkastet drøftet og udvalget besluttede, at forvaltningen skulle forelægge et udkast til høringssvar på udvalgets møde den 13. september 2001.
SAGSBESKRIVELSE
Se ovenfor
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser
BILAG
1. Uddrag af beslutningsprotokol i forbindelse med udvalgets behandling af sagen den 30. august 2001.
2. Udkast til Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar.
Ida Munk
/ Pernille Vange