Økonomisk fremtidssikring af bibliotekernes materialebudget

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at der udarbejdes et budgetnotat til forhandlingerne om budget 2021 om økonomisk fremtidssikring af bibliotekernes materialekonto i overensstemmelse med nærværende indstilling.

Problemstilling

Den stigende digitale benyttelse af bibliotekerne udfordrer bibliotekernes materialebudget. Det samme gælder faldende gebyrindtægter.

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede derfor den 16. juni 2020 et medlemsforslag om, hvordan bibliotekernes materialebudget kan fremtidssikres økonomisk, således at indkøbet af såvel fysiske som digitale materialer har et tilstrækkeligt omfang.

På baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser har forvaltningen udarbejdet nærværende indstilling med henblik på at fastlægge retningen for et budgetnotat til forhandlingerne om Budget 2021.

Løsning

Materialebudgettet er i dag sammensat af følgende poster:

Tabel 1. Overblik over budget til fysiske og digitale materialer i 2020

Note: Manglende indtægter og øgede udgifter er dækket af reduktion i indkøb af fysiske materialer.

Fysiske materialer

Fysiske bøger udgør grundstammen i bibliotekernes materialetilbud. Mange kommuner oplever i disse år, at benyttelsen af den fysiske samling falder som følge af ændrede læsevaner. I Københavns Kommune er benyttelsen af den fysiske samling derimod konstant og stabil.

Den konstante benyttelse hænger sammen med befolkningstilvæksten i København, hvor stadig flere borgere, samlet set, låner det samme antal bøger. Den demografiske udvikling betyder altså ikke, at der er større efterspørgsel efter fysiske bøger, men at den benyttelse, der er, opretholdes (bilag 1, figur 1).

Derfor er det relevant at sikre, at budgettet til de fysiske materialer også holdes nogenlunde konstant, så samlingen kan fornys. Hvis ønsket er at fastholde det nuværende serviceniveau, kan budgettet søges fastholdt på 22 mio. kr. om året. Det giver plads til udvikling af stærke koncepter, som styrker læsning hos børn og unge og øger udlånet.

Hvis man ønsker at sænke serviceniveauet, er det muligt at reducere antallet af eksemplarer og regulere udgifterne ved at lade borgerne vente længere tid på fysiske bøger.

Digitale bøger

De digitale udlån sker gennem e-bøger på eReolen og i mindre omfang via adgang til andre digitale materialer.

I det seneste par år har der været stor vækst i det digitale bogudlån, og lukningen af de fysiske biblioteker under Coronakrisen har forstærket udviklingen. Der er således fortsat et stort uforløst potentiale i at udlåne e-bøger til københavnerne. Det gælder særligt inden for faglitteraturen, hvor øget digitalisering efterspørges af eleverne på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Den øgede efterspørgsel indebærer øgede udgifter, som forvaltningen hidtil har håndteret ved at reducere budgettet til indkøb af fysiske bøger (bilag 1, figur 2).

Betalingen til eReolen sker enten pr. download eller ved en såkaldt flatrate, hvor betalingen sker pr. bog, uanset hvor mange gange den læses. Betalingsmodellen afhænger af forhandlinger med det enkelte forlag. Kultur- og Fritidsforvaltningens udgifter til eReolen påvirkes derfor både af antallet af lånere, der benytter sig af platformen og af hvor mange bøger, de hver især læser.

Det er muligt at styre udgifterne til eReolen ved fx at lukke for adgangen til e-bøger, når det månedlige budget er brugt. Denne løsning indebærer, at der lukkes for alle borgeres udlån fx den 23. i en given måned. Den tilgodeser typisk kernebrugere og hurtige læsere og er derfor ikke attraktiv i forhold til at sikre servicetilbud, der gælder alle borgere.

En anden mulighed er at nedsætte kvoten for e-bøger pr. låner. En sådan løsning har ikke nogen stor effekt, da det gennemsnitlige udlån ikke er mere end to lån pr. bruger pr. måned og den tilgodeser heller ikke børn, der er en prioriteret målgruppe for bibliotekerne. Børn læser kortere bøger og bruger derfor kvoten hurtigere. Desuden har børn sværere ved at planlægge forbrug og forstå begrænsninger.

Hvis der er ønske om at imødekomme den stigende benyttelse af eReolen, uden at det reducerer budgettet til de fysiske materialer, er der behov for at tilføre yderligere midler.

For at finansiere den øgede benyttelse af eReolen de kommende år, vurderer Kultur- og Fritidsforvaltningen, at der skal afsættes 1,2 mio. kr. i 2021, 2,7 mio. kr. i 2022, 4,3 mio. kr. i 2023 og 6,2 mio. i 2024.

Det er baseret på en stigning på 15 pct. om året, som er gennemsnittet af de seneste år og forventningerne til de kommende år.

Tabel 2: Udgift til eReolen 2018-2019 og udgiftsestimater 2020-2024

Budget 2020 er revideret pga. øget udlån under Coronakrisen.

En ekstrabevilling til eReolen vil give mulighed for at fastholde den forhøjede kvote på eReolen (fem e-bøger og fem lydbøger pr. borger pr. måned i stedet for tre af hver), som blev introduceret under coronakrisen, indtil 2024. Det giver også mulighed for at sikre serviceniveauet på trods af den stigende befolkningsudvikling.

Dermed får bibliotekerne langt bedre betingelser for at prioritere litteratur og læsning, digitalt og fysisk, som der lægges op til i Biblioteksplanen 2019-2023.
 

Film

Adgangen til film og tv-serier fås gennem Filmstriben, hvor københavnerne kan låne tre film pr. måned. Udgifterne til film er stigende, selvom det ikke er en strategisk prioritering for bibliotekerne. Modsat e-bøgerne på eReolen er det ikke muligt at forhandle lavere priser med leverandøren.

Hvis det ønskes at fastholde tilbuddet på tre film om måneden pr. borger, foreslår Kultur- og Fritidsforvaltningen, at der tilføres 1,7 mio. kr. om året. Beløbet er estimeret på baggrund af stigningen i forbruget i 2020 i forhold til 2019 (bilag 1, figur 2). Det reviderede budget til Filmstriben er i 2020 5,7 mio.kr.

 
Faldende gebyrindtægter

En yderligere udfordring, som har negativ indflydelse på materialebudgettet, er faldende gebyrindtægter for overskridelse af lånetiden.

Københavns Biblioteker har et indtægtskrav på gebyrer på 9,1 mio. kr. i 2020. I de sidste par år har indtægterne været dalende, mens indtægtskravet har været fastholdt og prisfremskrevet. Manglende indtægter dækkes af materialekontoen, hvorfor der er færre penge til materialer. Gebyrindtægterne er faldende, fordi digitale bøger afleverer sig selv, og fordi flere borgere afleverer fysiske bøger til tiden, da de påmindes med notifikationer på sms, mail, app, mv.

I 2019 var der en negativ difference på 1,1 mio. kr. Det samme kan forventes i 2020. Figur 3, bilag 1 viser den forventede udvikling i de faktiske indtægter i de kommende år.

Indtil der er fundet en varig løsning, foreslås det at tilføre materialekontoen 1 mio.kr. årligt i fire år for at kompensere for de faldende gebyrindtægter, og dermed muliggøre at budgettet til de fysiske materialer fastholdes.

Økonomi

Med indstillingen henvises der budgetønsker for i alt 25,2 mio. kr. i årene 2021-2024. De er delt op i ét budgetønske vedrørende øget brug af eReolen og fastholdelse af tre film pr. måned på Filmstriben og ét budgetønske, der vedrører kompensation for faldende gebyrindtægter.

Tabel 3 og 4 nedenfor viser de beløb, der kan henvises til budgetforhandlingerne.

Tabel 3 – Oversigt over budgetønske til finansiering af øget brug af eReolen, Filmstriben og mulighed for fastholdelse af budget til fysiske materialer

Tabel 4 – Oversigt over budgetønske til at kompensere for faldende gebyrindtægter

Videre proces