Kultur- og Fritidsudvalgets første kvartalsprognose 2024
Kultur- og Fritidsudvalget forelægges første kvartalsprognose for 2024 til godkendelse. Kultur- og Fritidsforvaltningen forventer et merforbrug på ca. 2,4 mio. kr. samt et merforbrug som følge af flygtningesituationen på grund af krigen i Ukraine på 1,9 mio. kr. Samlet giver dette en forventet afvigelse på 4,3 mio. kr., hvilket er 0,3 pct. af den samlede servicebevilling.
De 2,4 mio. kr. i merforbrug på servicebevillingen består af forventede merudgifter i 2024 til reinvestering i to borgernære it-systemer som følge af kontraktudløb og krav om genudbud af systemerne.
Forvaltningen anbefaler, at der optages interne lån til finansiering af disse udgifter, da udgifterne ikke forventes at kunne håndteres inden for servicerammen. Forvaltningen vil medio 2024 fremsætte en indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget med forslag om låneoptaget. Hvis forvaltningen bemyndiges til at optage lån, udviser prognosen balance, når der ses bort fra merudgifterne til Ukrainerelaterede udgifter.
På anlæg og overførsler forventes balance.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller:
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender første kvartalsprognose 2024.
- at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at foretage mindre, tekniske ændringer i prognosen efter udvalgets godkendelse.
Problemstilling
I henhold til cirkulære for budgetopfølgning 2024 skal de enkelte fagudvalg hver især godkende kvartalsprognosen for deres område, inden disse behandles i Økonomiudvalget som en del af kommunens samlede kvartalsprognose. Dette er den første af tre prognoser i 2024.
Løsning
Af kvartalsprognosen fremgår Kultur- og Fritidsforvaltningens skøn for, hvordan regnskabsresultatet for hele året forventes at blive. Kvartalsprognosen er opdelt på styringsområderne service, anlæg og overførsler.
Service
Kultur- og Fritidsforvaltningen forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på ca. 2,4 mio. kr. på servicebevillingen i 2024, hvortil kommer forventede udgifter relateret til flygtningesituationen i Ukraine på 1,9 mio. kr.
Afvigelsen på de 2,4 mio. kr. kan henføres til forventede udgifter i 2024 i forbindelse med reinvestering i to borgernære it-systemer som følge af kontraktudløb og krav om genudbud af systemerne. Det ene system anvendes til at købe billetter til svømmehaller og andre kulturinstitutioner, mens det andet er et nyt aktivitetsbookingsystem, som erstatter den digitale platform BrugByen.nu.
Forvaltningen anbefaler, at der optages interne lån til finansiering af disse udgifter, da udgifterne ikke forventes at kunne håndteres inden for servicerammen. Forvaltningen vil inden sommerferien fremsætte en indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget med forslag om låneoptag. Hvis forvaltningen bemyndiges til at optage lån, vil det skabe fornyet balance på servicebevillingen i 2024, når der ses bort fra Ukrainerelaterede udgifter.
Resultatet af prognosen for 2024 skal ses i lyset af den politiske aftale, som Kultur- og Fritidsudvalget indgik i februar måned 2024 med henblik på at sikre budgetbalance på forvaltningens regnskab. Forvaltningen arbejder målrettet med implementering af de konkrete initiativer, der er aftalt på området, og den økonomiske udvikling vil blive fulgt tæt resten af året.
De forventede udgifter relateret til flygtningesituationen i Ukraine på 1,9 mio. kr. omhandler primært borgerserviceopgaver, hvor forvaltningen bl.a. bistår med indrejseregistreringer og øvrig borgerbetjening.
Samlet giver det et forventet merforbrug på service på ca. 4,3 mio. kr. i 2024, jf. tabel 1, der viser det forventede regnskabsresultat på serviceområdet inkl. og ekskl. udgifter relateret til Ukrainesituationen.
Tabel 1. Forventet regnskab på service inkl. og ekskl. Ukrainerelaterede udgifter
1.000 kr. |
Korrigeret budget |
Forventet regnskab |
Afvigelse |
Service ekskl. Ukraine |
1.750.743 |
1.753.143 |
-2.400 |
Udgifter sfa. Ukrainesituationen |
0 |
1.920 |
-1.920 |
Service total |
1.750.743 |
1.755.063 |
-4.320 |
Anlæg
I tabel 3 fremgår det forventede regnskabsresultat på anlægsbevillingen, og der forventes ingen udgifter relateret til Ukraine.
Tabel 3. Forventet regnskab på anlæg
1.000 kr. |
Korrigeret budget |
Forventet regnskab |
Afvigelse |
Anlæg - udgifter |
52.500 |
52.500 |
0 |
Anlæg - indtægter |
-1.900 |
-1.900 |
0 |
Anlæg total |
50.600 |
50.600 |
0 |
Kultur- og Fritidsforvaltningens korrigerede udgiftsbudget på anlæg udgør i alt 52,5 mio. kr. inklusiv forventede korrektioner fra Overførselssagen 2023-2024 og 1. sag om bevillingsmæssige ændringer. I forbindelse med Overførselssagen 2023-2024 har forvaltningen modtaget yderligere 1,5 mio. kr. i måltal i 2024.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har derfor et anlægsmåltal efter justeringer i 2. anlægsoversigt på 52,5 mio. kr.
Der forventes dermed ingen afvigelser på udgiftsbevillingen i 2024.
Der forventes ligeledes ingen afvigelser på indtægtsbevillingen i 2024.
Overførsler
I tabel 4, fremgår det forventede regnskabsresultat på overførsler, og der forventes ingen udgifter relateret til Ukraine.
Tabel 4. Forventet regnskab på overførsler
1.000 kr. |
Korrigeret budget |
Forventet regnskab |
Afvigelse |
Overførsler |
607.733 |
607.733 |
0 |
Bevillingen på overførsler forventes at balancere.
Økonomi
Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Kultur- og Fritidsudvalgets prognose indgår i kommunens samlede prognose for første kvartal, der behandles på Økonomiudvalgets møde den 21. maj 2023.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i skriftlig votering fra mandag den 13. maj 2024 til onsdag den 15. maj 2024, kl. 12.
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.