Temadrøftelse – kunst og kultur i udsatte boligområder
Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte og give retning til forvaltningens videre arbejde med en handleplan for kunst og kultur i udsatte boligområder.
Handleplanen tager afsæt i Kultur- og Fritidspolitikken 2023-2026 under teamet ”de oversete” og skal give alle københavnere mulighed for at møde kunst og kultur og sikre et mangfoldigt og inkluderende udbud af kulturelle aktiviteter for borgere i alle bydele.
Handleplanen kan tage afsæt i forskellige tilgange og indsatser. Forvaltningen lægger derfor op til, at netop dette er fokus for udvalgets første drøftelse. Konkret kan der tages udgangspunkt i følgende rammespørgsmål:
- Skal en kommende plan have til formål at sikre et større udbud af nye kunstinitiativer i udsatte boligområder, eller skal der tages udgangspunkt i en stærkere kunst- og kulturprofil på eksisterende indsatser i udsatte boligområder?
- Skal planen have et fokus på områdeløft i form af fysiske og fællesskabsorienterede aktiviteter, eller skal planen have fokus på tilbud og indsatser målrettet den enkelte borger/målgruppe?
- Skal der lægges vægt på at styrke kommunale indsatser, eller skal der lægges vægt på at facilitere indsatser fra eksterne aktører?
Forvaltningen vender tilbage til udvalget senest august 2025 med en skitse til handleplan på baggrund af udvalgets drøftelse.
Til brug for drøftelsen i udvalget er der udarbejdet et baggrundsbilag med bl.a. information om udsatte boligområder, oversigter over fordeling af nuværende tilskud på kulturområdet samt eksempler på kunstinitiativer i udsatte boligområder i København og andre steder i landet.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter retning og ramme for en handleplan for kunst og kultur i udsatte boligområder
- at Kultur- og Fritidsudvalget kommer med input til den videre proces, herunder inddragelsesproces
Problemstilling
Ikke alle københavnere har i dag lige muligheder for at møde kunst og kultur. Der en generel ulighed i tilgangen til kultur- og kunstaktiviteter på tværs af indkomst og uddannelse, hvor personer med lang uddannelse og høj indkomst generelt er mere kulturelt aktive end personer med kort uddannelse og lav indkomst. Der er tilsvarende forskel på udbuddet af kulturaktiviteter mellem Københavns bydele og udsatte boligområder. En kortlægning af kommunale bevillinger til kunstprojekter viser fx, at der er en ulighed i fordeling af midler til bydele med udsatte boligområder.
Løsning
Formålet med en handleplan for kunst og kultur i udsatte boligområder kan generelt være en ambition om at give flere københavnere mulighed for at møde og opleve kunst og kultur i hverdagen. Ifølge forskning på området og erfaringer fra forvaltningens egne projekter og eksterne aktører, kan kunstprojekter i udsatte boligområder bidrage til en række positive effekter indenfor inklusion, positive fællesskaber og trivsel.
Afgrænsning af udvalgte boligområder
Der arbejdes i kommunalt regi med både udsatte by- og boligområder, der tager udgangspunkt i de statslige lister. Med udpegningen 1. december 2024 har København ikke længere udsatte boligområder, men 15 områder er udpeget som statslige forebyggelsesområder.
Dertil kommer en række kommunalt udpegede udsatte byområder. Arbejdet med disse tager udgangspunkt i Københavns kommunes Politik for Udsatte Byområder. I 2025 skal der vedtages en ny Politik for udsatte Byområder, som forventes at have et bredt fokus på trivsel samt en tidshorisont på 10 år. De nuværende udpegede byområder ligger alle i umiddelbar nærhed af de 15 forebyggelsesområder på den statslige liste og vil derfor tilsammen udgøre temadrøftelsens primære geografiske fokusområde.
Udvalget kan vælge en nærmere afgrænsning af handleplanen ift. at udpege konkrete boligområder eller bydele.
Øget udbud af konkrete initiativer i udsatte boligområder
En kortlægning af kommunale bevillinger på kunstområdet viser, at tilskud og bevillinger primært er centeret på Vesterbro, Nørrebro og i Indre By (bilag 1). Mange af de bydele, der rummer flere forebyggelses- og byområder, har en relativt lav andel af de kunst- og kulturprojekter, som bevilges kommunale midler.
Planen kan derfor rette fokus på de områder i København, hvor der på nuværende tidspunkt bevilges en lavere andel af politisk prioriterede midler til kunst- og kulturprojekter end i resten af byen.
Sammenkobling af initiativer med eksisterende sociale indsatser
Københavns Kommune har en række politiske indsatsområder, der har snitflader til temaet om kunst og kultur i udsatte boligområde, ligesom Kultur- og Fritidsforvaltningen har været en fast del af kommunens arbejde med udviklingen af udsatte områder – både på strategisk niveau og ift. konkrete initiativer, herunder såvel egne indsatser som samarbejder på tværs af forvaltninger.
Flere af disse initiativer rummer potentiale til at inddrage flere kunstneriske tilbud og få et tydeligere aftryk ift. kunst og kultur. Det gælder fx FerieCamps, Børne- og Ungekulturpiloterne, Sociale Partnerskaber, FritidsGuiderne og HEL-indsatsen. Det samme gælder den vedtagne handleplan for integrations- og medborgerskabspolitikken, som bl.a. har som målsætning at udbrede børne- og ungekulturpiloterne til flere områder.
Kobling af en tværgående plan for kunst og kultur i udsatte boligområder til de eksisterende kommunale indsatser i de udsatte områder kan understøtte de nuværende initiativers målsætninger samt bidrage til en tværgående udnyttelse af ressourcer.
Styrkelse af område eller borgeren
Der findes en række eksempler på, hvordan typer af initiativer kan udformes, alt efter om det er målrettet et område eller områdets enkelte beboere. Alt efter fokus, kan de mulige gevinster også se forskellige ud.
Et områdefokus kan have til hensigt at sikre lokal medinddragelse i udvikling af byrummet, som eksempel i Områdefornyelserne eller i Almene Kunstklubber (bilag 2).
Et individfokus kan have til hensigt at øge den enkeltes ressourcer, f.eks. med fokus på udsatte børn og unge i f.eks. Børne- og Ungekulturpiloterne (bilag 2).
Vedlagt er en eksempelsamling (bilag 2), som opridser eksempler på initiativer, der både har et fællesskabsorienteret fokus og et individfokus.
Økonomi
Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser. Der er ikke afsat midler til nye tiltag i regi af handleplanen.
Videre proces
Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelse vil sætte retning for forvaltningens videre arbejde med handleplanen, herunder inddragelsesproces. Kultur- og Fritidsforvaltningen forventer at kunne præsentere udvalget for en skitse til handleplan senest august 2025.
Mikkel Boje
/Marius Hansteen