Københavns Kulturfond - ændring af retningslinier og ansøgninger
Københavns Kulturfond - ændring af retningslinier og ansøgninger
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 13. marts 2003
3. Københavns Kulturfond - ændring af retningslinier og ansøgninger
(KFU 72/2003)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at der
i Københavns Kulturfonds retningslinier pkt. 3.4 "Hvad støtter fonden ikke" indsættes
en yderligere pind med teksten: egne forestillinger på de små storbyteatre, som
er omfattet af minimumskravene i aftalerne om teatervirksomhed mellem teatret
og Københavns Kommune
at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger/meddeler
Scenekunst
1. underskudsgaranti på 16 x 2.000 kr. til Teater kattens Øren til 16 opførelser af forestillingen "Elefantens kærlighedsliv!" på Boldhus Teatret
2. underskudsgaranti på 7 x 1.000 kr. til Rasmussens Garderobeshow til 7 opførelser af forestillingen "Girls 43/70" på Comedievognens Broscene under forudsætning af min. 12 betalende tilskuere pr. opførelse
3. afslag til Boldhus Teatret vedrørende forestillingen "Et svært liv" på Boldhus Teatret
4.
afslag til Teater
Zeppelin vedrørende forestillingen "Himmelkarusellen" på Teater Zeppelin
5.
underskudsgaranti på
17 x 2.000 kr. til Husets Teater til 17 ud af 28 opførelser af forestillingen
"Alle hans gerninger" på Husets Teater
6.
underskudsgaranti på 25 x 2.000 kr. til CaféTeatret til
25 opførelser af forestillingen "Farvehandler Madelungs frihedstrang" på
CaféTeatret under forudsætning af, at der ikke opnås støtte fra Puljen for
Kunst- og Kulturprojekter
7.
underskudsgaranti på
40 x 2.000 kr. til Comedievognen til 40 opførelser af forestillingen "GODMORGEN
SOL!" på Broscenen under forudsætning af, at der ikke opnås støtte fra
Puljen for Kunst- og Kulturprojekter
Tonekunst
8. underskudsgaranti på 3.000 kr. til Dansk Guitar Selskab til en koncert med den italienske guitarduo "Duo Lapoli" i Rundetaarn under forudsætning af min. 30 betalende tilhørere
9. afslag til ATHELAS vedrørende 4 koncerter i "Sinfonietta-koncertrække i 2003"
10. underskudsgaranti på 2.000 kr. til Klerkekoret v/ Anne Risager til en koncert på Københavns Bymuseum under forudsætning af min. 30 betalende tilhørere
Andre kulturelle formål
11. underskudsgaranti på 10.000 kr. til Maria Schmidt, Alex
Opazo Cid og Augustín García til en indiansk festival "Werkën-Kawin Maya Mapuche"
i København
at der anvises dækning for det samlede tilskud på 218.000 kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Københavns Kulturfond).
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 13. marts 2003
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
På udvalgets møde den 27. februar 2003 besluttede udvalget at udsætte
behandlingen af ansøgningerne vedrørende forestillinger på de små storbyteatre,
idet der blev rejst spørgsmål om, hvorvidt Kulturfonden skulle yde tilskud til
egne forestillinger på de små storbyteatre, som er omfattet af
aktivitetskravene i aftalerne mellem Københavns Kommune og de små storbyteatre.
Såfremt egenproduktioner og opførelser omfattet af minimumskravene i
aftalerne med teatrene ikke bør kunne opnå tilskud, men kun egenproduktioner
eller opførelser, der ligger ud over minimumskravene, vil dette efter
forvaltningens opfattelse nødvendiggøre en ændring af retningslinierne for
Kulturfonden.
På den baggrund indstilles det, at der i retningsliniernes pkt. 3.4
"Hvad støtter fonden ikke" inds
ættes en pind med teksten: egne forestillinger
på de små storbyteatre, som er omfattet af minimumskravene i aftalerne om
teatervirksomhed mellem teatret og Københavns Kommune.
Der er til mødet den 13. marts 2003 indkommet 8 ansøgninger, fordelt således: 4 ansøgninger om støtte til scenekunst, 3 ansøgninger om støtte til tonekunst og 1 ansøgning om støtte til andre kulturelle formål. Yderligere 3 ansøgninger om støtte til scenekunst er udsat fra mødet den 27. februar 2003.
6 ansøgninger indstilles til støtte, 3 ansøgninger til
afslag og 2 ansøgninger til delvist afslag.
Der indstilles uddelt 218.000 kr.