Mødedato: 13.03.2003, kl. 16:00

Tildeling af brobygningsmidler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet (fællesindstilling FAF)

Tildeling af brobygningsmidler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet (fællesindstilling FAF)

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 13. marts 2003

 

 

12.      Tildeling af brobygningsmidler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet (fællesindstilling FAF)

(KFU  76/2003)

 

 

I NDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen ind­stiller

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget bevilger/meddeler:

 

-         tilskud på 40.800 kr. til Amigos da Casa til gennemførelse af projektet "Capoeira".

-         tilskud på 143.000 kr. til Boldklubben Fremad Amager til gennemførelse af projektet "Indvandrerkonsulent".

-         tilskud på 133.000 kr. til Studenter Settlementets Boldklub (SSB) til gennemførelse af projektet "Fairplay Fodbold".

-         tilskud på 66.000 kr. til Østerbro Idræts-Forening (ØIF) til gennemførelse af projektet "Integration af nye medlemmer".

-         tilskud på 40.000 kr. til Foreningen til Fremme af Idræt i Holmbladsgade (FFIH) til gennemførelse af projektet "Kvinde, krop og bevægelse. For kvinder i Holmbladsgade kvarteret, primært med anden etnisk oprindelse end dansk".

-         tilskud på 145.000 kr. til Christianshavns Skoles Rugbyklub/Rugbyklubben NANOK til gennemførelse af projektet "Aktiv indføring af etniske grupper og andre børn og unge under 25 år i Soft-Rugby".

-         tilskud på 245.000 kr. til Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Københavnsafdelingen til gennemførelse af projektet "Din kultur, min kultur, vores kultur".

-         tilskud på 20.000 kr. til Dansk-Etnisk Samvirke til gennemførelse af projektet "Idræts- og Friluftsaktiviteter for børn og unge".

afslag til Grøndal EV vedrørende projektet "Social tur til idrætsstævne. En "ryste-sammen-tur".

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 13. marts 2003

Der blev begæret afstemning om et af borgmesteren stillet procedureforslag om, at behandlingen af ansøgningerne nr. 1 ("Capoeira"), 2 ("Indvandrerkonsulent"), 3 ("Fairplay Fodbold"), 5 ("Kvinde, krop og bevægelse") og 8 ("Idræts- og Friluftsaktiviteter for børn og unge") udsættes med henblik på forvaltningens besvarelse af de stillede spørgsmål.

Et flertal (Finn Rudaizky, Klaus Hansen, Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Helle Sjelle, Karin Storgaard, Klaus Bondam og Jens Kjær Christensen) stemte for procedureforslaget.

Et mindretal (Hellen Hedemann) stemte imod.

Behandlingen af de omhandlede ansøgninger blev dermed udsat.

 

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger i relation til ansøgningerne nr. 4 ("Integration af nye medlemmer"), 6 ("Soft Rugby"), 7 ("Din kultur, min kultur, vores kultur") og 9 (Afslag til "Rystesammen-tur).

 

 

RESUME

Der er fire årlige ansøgningsfrister til Brobygningspuljen. Der er pr. 1. februar 2003 indkommet 9 ansøgninger. Der indstilles uddelt i alt 832.800 kr. En ansøgnin­g indstilles til afslag. Næste ansøgningsfrist er d. 1. maj 2003.


 


Til top