Forsøg med lovlig graffitimaling
Forsøg med lovlig graffitimaling
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 13. marts 2003
5. Forsøg med lovlig graffitimaling
(KFU 88/2003)
INDSTILLING
Kultur- og
Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler
Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen
iværksætter et et-årigt forsøg med lovlig graffiti efter model C på et område
bag H.C.Ørstedsværket under forudsætning af, at området stilles til rådighed af
Københavns Havn og Energi E2
at Borgerrepræsentationen
bemyndiger Kultur- og Fritidsudvalget til at justere og evt. stoppe forsøget,
hvis der viser sig uforudsete problemer med forsøgets afvikling
at der anvises dækning for de samlede udgifter på 755.000 kr. på konto 3.64.1 Andre Kulturelle Opgaver (Kulturfonden).
RESUME
Borgerrepræsentationen
henviste på mødet den 30. maj 2002 (BR 285/02) et medlemsforslag om lovlig
graffiti til Kultur- og Fritidsudvalget. På baggrund af en beslutning i Kultur-
og Fritidsudvalget den 8. august 2002 (KFU 284/02) har Kultur- og Fritidsforvaltningen
udarbejdet et projektforslag om et ét-årigt forsøgsprojekt om lovlig graffiti
under opsyn.
I projektforslaget peges der på et stort indhegnet område bag H.C. Ørstedsværket
i Sydhavnen, som lokalitet for en lovlig graffitimur.
Grunden ejes af
Københavns Havn og lejes ud til E2, som p.t. ikke anvender området. Det er
derfor en forudsætning for projektets gennemførelse på området, at de fornødne
tilladelser til anvendelse af grunden opnås.
Projektet indeholder forskellige muligheder for opsyn.
Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at projektmodel C (fri adgang
under ansvar) vælges. Udgifterne hertil udgør 755.000 kr. i projektperioden.
I projektforslaget, der er udarbejdet
i dialog med graffitimalere i København, foreslås
det, at det tillades at male dagligt mellem kl.10 og kl. 21, at der ansættes en
projektmedarbejder, som sikrer opsyn, kontinuerlig dialog med
graffiti-malerne og forvaltningen samt forestår den løbende opfølgning på
projektet
Projektet koordineres med Stop Graffiti-sekretariatets kampagner på
skolerne.
Der foretages såvel en løbende som en endelig evaluering.
Institutioner, virksomheder, beboere og andre med tilknytning til området
høres forud for projektet og tilbydes mulighed for dialog under projektet.
Spraydåser skaffes af vejen via særligt indrettede containere.
Der er indhentet
udtalelser til projektforslaget fra andre kommuner, der har erfaringer med
forsøg med lovlig graffiti samt fra DSB, SSP-København, Københavns Politi og
Det kriminalpræventive Råd. Erfaringer og holdninger i 2 af de 3 adspurgte
kommuner er i overvejende grad negative, mens en kommune har positive erfaringer.
DSB, politiet m.fl. er i hovedsagen betænkelige ved projektet.
På et fællesmøde mellem Bygge- og Teknikudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget den 6. marts 2003 blev spørgsmålet om et forsøg lovlig graffiti drøftet.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationen henviste på mødet den 30. maj 2002 (BR 285/02) et
medlemsforslag om lovlig graffiti til Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på
udvalgets stillingtagen til/revurdering af sin udtalelse af 23. november 2001.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet den 8. august 2002 (KFU
284/02), at Kultur- og Fritidsforvaltningen i dialog med brugerne skulle
"udarbejde et projektforslag om et forøg med lovlig graffitimaling under opsyn
eventuelt i regi af en ungdomsinstitution. Projektforslaget skal bl.a.
indeholde en redegørelse for de nødvendige fysiske rammer, ressourcer, en
løbende vurdering af mulige by- og miljømæssige konsekvenser og endelig oplæg
til evaluering af forsøget. Projektforslaget skal sendes til høring i Bygge- og
Teknikudvalget og – i nødvendigt omfang - i Uddannelses- og Ungdomsudvalget."
Kultur- og
Fritidsforvaltningens oprindelige forslag til et ét - årigt pilotprojekt har været
i høring i Bygge- og Teknikudvalget og i Uddannelses- og Ungdomsudvalget. I Bygge-
og Teknikudvalget blev sagen behandlet den 4. december 2002 (BTU 598/2002). I
høringssvaret foreslår Bygge- og Teknikudvalget bl.a., at der forud for en
beslutning om projektet afholdes et fællesmøde for
Kultur- og Fritidsudvalget
og Bygge- og Teknikudvalget, "hvor viden og erfaringer præsenteres, hvor
eventuelle konsekvenser belyses, og hvor formålet med projektet tydeliggøres".
Resumé af fællesmødet den 6. marts 2003
Mødet blev
indledt med oplæg fra henholdsvis Kultur- og Fritidsforvaltningen og Bygge- og
Teknikforvaltningen. Kultur- og Fritidsforvaltningen fremlagde projektforslagets
fokuspunkter og redegjorde for status for et eventuelt samarbejde med Havnen om
brug af grunden bag E2. Det blev præciseret, at der ikke er rettet officiel
forespørgsel til Havnen og E2, idet en sådan afventer en eventuel vedtagelse af
projektet i Borgerrepræsentationen.
Bygge- og
Teknikforvaltningen fremlagde Stop-Graffiti-Kampagnens hovedelementer og
udtrykte betænkeligheder ved indførelsen af et lovligt projekt. Baggrunden er
dels erfaringer fra blandt andet Stockholm, hvor en mur, hvor det i praksis har
været tilladt at male, har ført til misbrug blandt ganske unge mennesker, dels
erfaringer med, at lovlige mure fører til øget graffitihærværk.
Debatten blev
indledt med spørgsmål til Kultur- og Fritidsforvaltningen om detaljer i
projektet. På den baggrund blev det oplyst, at der ikke er foretaget en aldersbegrænsning
i forhold til projektet, og at graffitimalere er inddraget i udarbejdelsen af
projektforslaget på baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning herom.
Debatten
berørte i hovedtræk følgende punkter:
Havnen: Der hersker tvivl om Havnens ønske om at
stille grunden til rådighed. Det blev drøftet, hvorvidt et alternativt forslag
til placering skal afvente Havnens endelige udmelding.
Kontrol/ansvar: Fordele og ulemper ved at indgå dialog med
graffitimalerne blev drøftet. Der blev fremsat synspunkter om, at dialog og
medansvar måtte være bedste forudsætninger for et vellykket projekt. Ligeledes
blev der fremsat synspunkter om, at graffitimaleres interesse i at male på mure
ikke burde imødekommes med offentlige midler. Flere lagde vægt på vigtigheden
af en ansat projektmedarbejder.
Lovlig
graffiti: Det blev
diskuteret, hvorvidt lovlig graffiti overhovedet er mulig, uden at det
automatisk fører til øget ulovlig adfærd. Der blev fremsat synspunkter om, at
der i dette tilfælde er tale om et ét-årigt forsøgsprojekt, som kan reguleres
og i værste fald lukkes, såfremt det ikke fungerer efter intentionerne.
Projektforslaget
Kultur-
og Fritidsforvaltningen har med inddragelse af bl.a. københavnske graffitimalere
udarbejdet projektforslag med et etårigt forsøg. På baggrund af tidligere erfaringer
med lovlig graffiti i København tages der i projektforslaget udgangspunkt i, at
det vil være nødvendigt med et stort areal til brug for lovlig graffiti. Derfor
er der peget på et stort indhegnet område bag H.C. Ørstedsværket i Sydhavnen,
hvor E2 og Københavns Havn i forvejen har finansieret materialer til et meget
stort graffitimaleri.
Projektet
indeholder tre forskellige modeller med forskellige muligheder for opsyn og
varierende grad af restriktion. Fælles for modellerne er, at det tillades at
male dagligt mellem kl. 10 og kl. 21. Uden for dette tidsrum er graffitimaling
pr. definition ulovlig. Malere, der pågribes mellem kl. 21 og kl. 10, kan
dermed ikke hævde at være på vej til det lovlige sted, hvilket har været nævnt
som et problem for Politiet i forbindelse med hærværksgraffiti. Fordelen ved at
foreslå det samme åbningstidspunkt året rundt er at sende et så klart signal
som muligt om, hvornår det er tilladt og ikke tilladt at male på stedet.
Ulempen er, at der med forslaget ikke tages hensyn til lysets variation efter
årstiderne.
Området
omkring det lovlige sted afrenses løbende for eventuel hærværksgraffiti.
Det
foreslås endvidere, at der i regi af Ungdomskulturhuset Kraftwerket tilknyttes
en projektmedarbejder, som sikrer opsyn, kontinuerlig dialog med
graffiti-malerne og forvaltningen samt forestår den løbende opfølgning på
projektet.
Projektmedarbejderen
skal tillige iværksætte en ung-til-ung-vejledning på skoler og i ungdomsinstitutioner
og bør søge at samarbejde med SSP i forbindelse med eventuelle berøringsflader.
Projektet skal endvidere koordineres med Stop Graffiti-sekretariatets kampagner
på skoler.
Modeller for opsyn
Kultur-
og Fritidsforvaltningen har opstillet tre modeller for opsyn.
A. Udlevering af nøgle og registrering af brugere
Arealet
indhegnes yderligere og aflåses med en systemlås og forsynes med tydelig
skiltning, der angiver åbningstiderne. Graffiti-malere kan få udleveret en
strengt personlig nøgle til stedet mod forevisning af legitimation og
registrering af navn og adresse. Det er ikke muligt at etablere overdækning af
området, hvorfor andre kan klatre ind på området. Dette vil kunne medføre
risiko for, at de "lovlige" malere stilles til ansvar for mulige handlinger
begået af andre. Omvendt vil ordningen evt. medføre skærpet selvjustits i
graffitimiljø
et.
B. Aflåsning ved vagtselskab
Det
udvalgte areal aflåses af en vagt hver dag ved åbnings- og lukketid. Med denne
ordning vil man kunne signalere konsekvens i forhold til de lovlige
tidspunkter, men adgangen sker uden registrering af brugerne. Muligheden for
dialog – og dermed løbende tilpasning - er imidlertid vanskeliggjort med denne
model. Samtidig er der en risiko for, at malerne fratages et egentligt eget
ansvar og dermed ikke medvirker til at opretholde samme selvjustits som i ovennævnte
forslag.
C.
Fri adgang under ansvar
På
området stilles murene til rådighed og er i princippet tilgængelige døgnet
rundt, men er fortsat kun lovlige at anvende i et afgrænset tidsrum i
dagtimerne. Denne model indebærer mindre administration og færre anlægsudgifter,
men forudsætter, at de unge selv opretholder en høj grad af selvjustits.
Modellen appellerer til et gensidigt tillidsforhold, som dog ikke kan forventes
efterlevet af alle med interesse for at male. Med modellen følger således
større krav til løbende dialog og tilpasning af projektet, hvorfor der vil være
et særligt behov for en projektmedarbejder, der kan varetage denne opgave.
Kultur- og
Fritidsforvaltningens forslag
Kultur- og
Fritidsforvaltningen foreslår Projektmodel C. Området aflåses ikke, men det
bekendtgøres, at det alene er tilladt at male i det afgrænsede tidsrum. Projektmedarbejderen
fører dialog med malerne og vil kunne følge op på eventuelle problematikker,
der måtte opstå. En eventuel aflåsning vil ikke kunne forhindre andre i at
misbruge stedet ved f.eks. at klatre over murene, hvilket vil kunne
vanskeliggøre en egentlig undersøgelse af forsøgets positive potentialer. Ved
at holde stedet tilgængeligt for alle, vil muligheden for dialog med samtlige
brugere samt ansvarsfølelse for stedet kunne oppebæres. Idet stedet holdes
åbent, er det ikke muligt at foretage aldersbegrænsninger på projektet. Projektmedarbejderen
får derfor til opgave at have fokus på særligt unge brugere og tage kontakt til
relevante sociale /pædagogiske instanser såfremt det vurderes nødvendigt.
Grunden bag H.C.Ørstedsværket som lokalitet
Kultur-
og Fritidsforvaltningen havde oprindeligt udpeget 3 muligt egnede områder til
et projekt, og pegede her på Gasværksgrunden på Østerbro som det bedst egnede
område. Projektbeskrivelsen blev
efterfølgende sendt til høring bl.a. i Miljøkontrollen og Økonomiforvaltningen.
Udtalelser herfra om jordens giftighed, samt andre planer for grundens
anvendelse, har medført at den tidligere anbefalede placering på Gasværksgrunden
må frafaldes.
De
øvrige udpegede steder var Beauvais-Grunden på Ydre Østerbro samt et område i
Valby. Begge grunde skønnes at være for tæt på beboelse og bruges i forvejen
ikke af malere.
Efter
forslag fra graffitimalere peger Kultur- og Fritidsforvaltningen derfor på området
ved E2, som det bedst egnede sted til at etablere et forsøgsprojekt med lovlig
graffitimaling. Arealet er tilstrækkeligt stort, det ligger langt fra beboelse
og er i forvejen attraktivt for graffitimalerne. Grunden ejes af Københavns
Havn og lejes ud til E2, som p.t. ikke anvender området. Under forudsætning af,
at forslaget vedtages i Borgerrepræsentationen vil der blive rettet officiel
henvendelse til E2 og Københavns Havn med henblik på en aftale om anvendelse af
arealet til forsøg med lovlig graffiti.
Registrering af
hærværksgraffitti
Det foreslås, at der før,
under og efter projektets afvikling foretages en registrering af omfanget af
eventuel hærværksgraffiti i området. Perception Research, som de sidste år har
varetaget optællingen og hærværksgraffiti på udvalgte ruter i København,
foreslår, at der gennemføres en systematisk undersøgelse af mængden af hærværksgraffiti
i området for at få en viden om, hvorvidt et lovligt graffitiprojekt rent faktisk
medfører en øget mængde hærværksgraffiti.
Perception Research
stiller forslag til metoder, der kan bruges til dokumentation af konsekvenserne
ved et lovligt projekt. Hærværksgraffiti registreres i et afgrænset område
omkring det lovlige sted. Herefter renses husfacader m.v. Efterfølgende optælling
af den samlede mængde graffiti i området vil kunne give nogle indikationer på,
hvordan mængden af hærværksgraffiti udvikler sig i forbindelse med projektet.
Relation til Stop-Graffiti-kampagnen
I projektforslaget samt i
Bygge- og Teknikudvalgets høringssvar redegøres der for, hvorfor projektet bør understøttes af en Stop
Graffiti-kampagne i det lokalområde, hvor muren placeres.
Brugere af den foreslåede
mur bag Ørstedsværket vil formentlig komme dertil fra Dybbølsbro st. ad
Vasbygade og Tømmergravsgade. På eller tæt ved denne strækning, men uden for
Stop-Graffiti-kampagne- området, ligger bl.a. en benzinstation, et supermarked,
en roklub og H.C. Ørstedsværket. Fisketorvet, Dybbølsbroen samt banearealerne på
den nordlige side af Vasbygade er omfattet af Stop-Graffiti-kampagnen for Vesterbro.
På den baggrund, og fordi
den foreslåede mur ligger langt fra egentlig beboelse, vurderes det, at der
ikke er behov for en egentlig Stop-Graffiti-kampagne i l
okalområdet. I stedet
vil der blive indgået en separat aftale med Kommune Teknik København eller et
andet firma om løbende afrensning af hærværksgraffiti i området.
Københavns
Kommunes hidtidige erfaringer med og indsats i forhold til graffiti
Graffitimurene i Fælledparken og på Israels
Plads
I juni 2000 besluttede Bygge- og
Teknikudvalget, at fjerne graffitimurene på skateboardbanen i Fælledparken og
ved legepladsen på Israels Plads. Det skete på baggrund af henvendelser fra
Københavns Politi og DSB. Københavns Politi bemærkede således i marts 2000, at
graffitimuren i Fælledparken ikke har den tilsigtede virkning, idet et sådant
"lovligt" sted hæmmer politiets arbejde med at forhindre overmaling af
bygninger m.v. Det skyldes, at personer, der bliver antruffet af politiet med
spraydåser, udtaler, at de er på vej til et af de "lovlige" steder.
Graffitimuren på
skateboardbanen i Fælledparken blev sat op i juni 1996 ved et samarbejde mellem
Københavns Kommune og DSB. Det var håbet, at muren ville trække graffitimalere væk
fra byens bygninger og DSB's tog.
Graffitimuren på Israels
Plads blev sat op i forbindelse med pladsens omlægning i 1970'erne. Muren var
oprindeligt tænkt som "Byens Tavle", hvor byens borgere kunne meddele sig til
hinanden og myndighederne. Den overgik siden hen til anvendelse for graffitimalere.
Forebyggelse og bekæmpelse af graffiti-hærværk i
Holmbladsgade-kvarteret
I december 1998
bevilgede Kultur- og Fritidsudvalget 300.000 kr. til gennemførelse af Projekt
Graffiti i Holmbladsgade-kvarteret. Projektet blev koordineret med og godkendt
af kvarterets dengang nyetablerede Ungdomsforum, bl.a. bestående af Amager
Ungdomsskole, kvarterets folkeskoler, fritids- og ungdomsklubber, Sundby
Bibliotek, SSP og Børne- og Ungerådgivningen.
Målet med projektet
var, gennem en forebyggende og bekæmpende indsats, at opnå en mærkbar
formindskelse af graffiti-hærværk, en forståelse i ungdomsmiljøet for graffitiens
juridiske og økonomiske konsekvenser, en forskønnelse af kvarteret og en
erkendelse og koordinering i lokalmiljøet omkring problemet.
Stop-Graffiti-kampagnen
Med vedtagelsen af kommunens budget for 1999 besluttede Borgerrepræsentationen
at afsætte 5 mio. kr. til en forstærket indsats mod graffiti i kommunen. Forud
havde Den Socialdemokratiske
gruppe, Venstres gruppe, Det Konservative Folkepartis gruppe, Det Radikale
Venstres gruppe og Centrum Demokraterne i september 1998 i partiernes
budgetaftale konstateret, at der er for
meget graffiti i Københavns Kommune, og at renholdelsesindsatsen skal
forstærkes.
Med udgangspunkt i
kommunens budget for 1999 godkendte Bygge- og Teknikudvalget i april 1999
Stop-Graffiti-kampagnen. Borgerrepræsentationen har siden hvert år bevilget
midler til kampagnen i størrelsesordenen 5-6 mio. kr.
Hovedelementerne i kampagnen, der er blevet udvidet flere
gange, er for det første renholdelse / fjernelse af graffiti i udvalgte bydele,
for det andet en forebyggende indsats over for børn og unge samt for det tredje
en bredt anlagt informationskampagne. Stop- Graffiti-kampagnen er i tæt dialog
med borgerne.
Viden
om og erfaringer med lovlig graffitimaling
Med
udgangspunkt i forslag fra Bygge- og Teknikudvalgets høringssvar er der indhentet
kommentarer til projektforslaget fra kommuner med erfaring med graffiti: Oslo,
Århus samt Norrköping Kommune. (bilag 4, 5 og 6).
I Oslo har man tidligere haft lovlige vægge, men
dårlige erfaringer har gjort, at man har fjernet disse igen. I Oslo mener man
blandt andet, at lovlige mure ikke kan opfylde malernes behov, da de
hovedsageligt er interesserede i spændingen og i at blive set.
Århus Kommune udtrykker betænkelighed i forhold til
den gruppe af unge, der søger efter spænding ved bl.a. at male ulovlig
graffiti, idet de mener, at et lovligt sted ikke vil være tilstrækkeligt for
netop dem.
I Norrköping er erfaringen, at dialog kan medvirke til at et lovligt
afgrænset område kan imødekomme de unges behov. Her er erfaringen, at de helt
unge malere har haft svært ved at holde sig inden for væggene, men at dialog
kan afhjælpe dette problem.
Der er endvidere indhentet udtalelser fra DSB, SSP København, Københavns
Politi, Det kriminalpræventive Råd og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
DSB: I brev af 17. januar 2003 tager DSB afstand fra begrebet lovlig
graffiti, da graffitihærværk koster DSB i omegnen af 30 mio. kr. årligt (bilag
7).
SSP København udtaler i brev af 25. februar 2003 blandt andet, at
erfaringer viser at, det ikke vil være muligt at opretholde en grænse mellem
lovlig og ulovlig graffiti. Det er endvidere SSP´s opfattelse, at etablerede graffitigrupper
vil kunne bruge et lovligt sted til at rekruttere sårbare unge(bilag 8)
Københavns Politidirektør udtaler bl.a. i brev af 24. januar 2003, at
politiet ikke vil anbefale det foreslåede projekt. Etablering af lovlige vægge
vil være betænkeligt, og det er politiets erfaring, at det vil være vanskeligt
at styre (bilag 9).
Det Kriminalpræventive Råd udtaler i brev af 20. januar 2003 blandt andet,
at et forsøg med lovlig graffiti kan gøre det vanskeligere at forebygge ulovlig
graffiti og frygter, at et lovligt sted vil blive brugt til oplæring (bilag 10)
Uddannelses- og Ungdomsudvalget forholder sig i høringssvar af 6. december 2002
til den del af projektet, der vedrører ung-til-ung-projekter i skoler og
institutioner. Udvalget finder projektforslaget brugbart for skoleklasser fra
7. klasser, ungdomsskolen og ungdomsklubberne. Der lægges op til, at skoler og
institutioner selv må vurdere, om de kan prioritere tid til ung-til-ung-forløb
på skolerne. (bilag 11)
Perception Research, der varetager optælling og registrering af
hærværksgraffiti på udvalgte strækninger i København samt andre danske byer,
har desuden fremsendt kommentarer til, hvordan man hensigtsmæssigt ville kunne
foretage registrering af effekten i området omkring en eventuel lovlig graffitimur
(bilag 12 ).
Evaluering og dialog
Der
foretages såvel en løbende som en endelig evaluering.
Institutioner,
virksomheder, beboere samt øvrige med tilknytning til området involveres i evalueringen
efter endt forsøgsperiode.
Ud over muligheden
for udtalelser til selve projektforslaget, bør der også være mulighed for en
egentlig dialog, hvorfor der vil blive afholdt et informationsmøde forud for
projektets iværksættelse, hvor blandt andet graffitimalere er til stede.
En Internetside om projektforslaget med mulighed for løbende dialog med
borgerne overvejes.
Forvaltningens indstilling
Det indstilles, at det foreslåede pilotprojekt efter model C igangsættes
på ét-årig forsøgsbasis bag Ørstedsværket under forudsætning af, at de fornødne
tilladelser opnås fra Københavns Havn og E2.
MILJØVURDERING
Der vurderes at
brugen af spraydåser kan give miljømæssige problemer.
På baggrund af
erfaringer med lovlig graffiti i Roskilde Kommune vil der blive opstillet
særligt indrettede tønder til spraydåser. Tønderne er udformet således, at åbningen
nøjagtigt passer til en spraydåse. Kun renovationsfirmaer har mulighed for at
tømme tønderne, hvormed risiko for brandfare samt brug af eventuelle rester i dåserne
ikke er mulig. Dåserne kan dermed skaffes af vejen på den miljømæssigt bedst
mulige måde.
ØKONOMI
De samlede udgifter ved Projektmodel C anslås til
755.000 kr., jf. bilag 1 s.14.
Der anvises dækning for beløbet
på konto 3.64.1 Andre Kulturelle Opgaver (Kulturfonden).
Budget 2003 excl. moms 2.680.000
kr.
Bevilget skulptur på Nytorv*) 100.000 kr.
Bevilget Copenhagen Jazz Festival*) 100.000 kr.
Aktuelt budget excl. Moms 2.480.000
kr.
Indstillet Graffiti-projekt*) 755.000
kr.
Reserveret andre projekter*) 200.000 kr.
Til rest excl. moms 1.525.000
kr.
Til rest incl. moms 1.640.000
kr.
Bevilget hidtil 725.900 kr.
Indstillet kulturfond 218.000 kr.
Til rest herefter 696.100 kr.
*) Såfremt de forventede overførsler fra regnskab 2002 tiltrædes,
tilbageføres midlerne til Kulturfonden.
HØRING
Institutioner,
virksomheder, beboere samt øvrige med tilknytning til området omkring
Ørstedsværket høres forud for projektet og tilbydes en mulighed for dialog,
mens projektet finder sted.
BILAG
1.
Projektforslag: "Pilotprojekt – Lovlig Graffiti", Kultur-
og Fritidsforvaltningen, Revideret 6. marts 2003. Indeholder budget og
tidsplan.
Bilagene 2- 14 er tidligere udsendt i forbindelse
med fællesmødet den 6. marts 2003 og vil være fremlagt på mødet.
2. Høringssvar fra Bygge- og Teknikudvalget af
5.12.02
3.
Notat.
Kultur- og Fritidsforvaltningen: "Sammenfatning af høringssvar og udtalelser"
af den 24.2.03. .
4.
Udtalelse
fra Oslo Kommune af 22.01.03.
5.
Udtalelse
fra Århus Kommune af 21.02.03
6.
Udtalelse
fra Norrköping af 15.01.03
7.
Udtalelse
fra DSB af 16.01.03
8.
Udtalelse
fra SSP København af 25.02.03
9.
Udtalelse
fra Københavns Politi af 24.01.03
10.
Udtalelse
fra Det Kriminalpræventive Råd af 17.1.03
11.
Høringssvar
fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen af 9.12.02.
12.
Udtalelse
fra Perception Research af 20.1.03.
13.
Udtalelse
om brug af Gasværksgrunden, Miljøkontrollen af 22.11.02
14.
Udtalelse
om brug af Gasværksgrunden, Økonomiforvaltningen af 25.11.02
Carsten Haurum
/Merete Evers