Redegørelser vedrørende Københavns Idrætsanlægs samlede økonomiske situation og foreløbige tiltag til at forbedre styringen af anlægsprojekter
Redegørelser vedrørende Københavns Idrætsanlægs samlede økonomiske situation og foreløbige tiltag til at forbedre styringen af anlægsprojekter
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 13. marts 2003
11. Redegørelser vedrørende Københavns Idrætsanlægs samlede økonomiske situation og foreløbige tiltag til at forbedre styringen af anlægsprojekter
(KFU 87/2003)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og
Fritidsudvalget anbefaler,
at Økonomiudvalget tager "Redegørelse om Københavns Idrætsanlægs samlede økonomiske situation" til efterretning og lader den indgå i forhandlingerne om bl.a. budget 2004.
at Økonomiudvalget tager "Redegørelse om foreløbige tiltag til at forbedre styringen af anlægsprojekter og lign. i Københavns Idrætsanlæg" til efterretning.
RESUME
Baggrund for redegørelserne
Den 14. november 2002 gav
Borgerrepræsentationen en tillægsbevilling på 17,9 mill. kr. til færdiggørelsen
af renoveringen af Øbro-hallen.
I tilknytning hertil vedtog
Borgerrepræsentationen bl.a., at Kultur- og Fritidsudvalget skulle fremlægge to
redegørelser for Økonomiudvalget om hhv. styring af anlægsprojekter i
Københavns Idrætsanlæg samt Københavns Idrætsanlægs samlede økonomi. Disse
redegørelser fremlægges med denne indstilling.
Samtidig besluttede Borgerrepræsentationen,
at Økonomiudvalget på baggrund af redegørelserne, skal udarbejde en indstilling
til Borgerrepræsentationen om de økonomiske rammer for Kultur- og
Fritidsudvalget og Københavns Idrætsanlæg.
Redegørelse om foreløbige tiltag til at
forbedre styringen af anlægsprojekter
Udgangspunktet for en vurdering af muligheden
for at forbedre styringen af anlægsprojekter beror på, hvem som har ansvaret
for hhv. udførelse og tilsyn. I den forbindelse fastslås det, at såfremt
tilsynet med bygge- og anlægsprojekter under Københavns Idrætsanlæg skal ændres
markant i forhold til den nuværende organisering af idrætsområdet, skal
Københavns Idrætsanlæg enten kommunaliseres eller anlægsprojekterne overgå til
kommunen fx i en ny ejendomsenhed.
Da Københavns Idrætsanlæg er en selvejende
institution foreslås det for at skærpe tilsynet, at der foretages ændringer i
driftskontrakten mellem Københavns Idrætsanlæg og Kultur- og Fritidsudvalget.
Ændringerne vedrører bl.a. faste kvartalsvise
møder mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Københavns Idrætsanlæg samt at Københavns
Idrætsanlæg forpligtes til skriftligt at informere Kultur- og
Fritidsforvaltningen, såfremt der konstateres behov for igangsætning af
væsentlige ekstraarbejder på et projekt.
Redegørelsen om
Københavns Idrætsanlægs samlede økonomi
KI
har i forbindelse med renoveringen af Øbro-hallen optaget lån for i alt 33,044
mill. kr., som skal afdrages med 4,478 mill. kr. i perioden 2003 til og med
2012. Der er i KI´s budget afsat midler til at afdrage dette lån.
Derudover
er der foretaget en fremskrivning af vedligeholdelsesbehovet til år 2003 for alle
anlæg under Københavns Idrætsanlæg. På den baggrund konkluderes det, at
·
Det akutte vedligeholdelsesmæssige efterslæb
er i perioden 2003 til og med 2012 på 194 mill. kr. (ekskl. Grøndalscentret).
Dette svarer til 19,4 mill. kr. hvert år.
Under forud
sætning af at ovenstående vedligeholdelsesmæssige efterslæb
afvikles, er der samtidig brug for midler til forebyggende vedligehold, såfremt
der ikke skal opstå et nyt vedligeholdelsesmæssigt efterslæb.
·
Det
forebyggende vedligeholdelsesbehov er årligt på 17 mill. kr. i perioden 2003
til og med 2012.
Parallelt med den forebyggende vedligeholdelse skal der foretages
daglig vedligehold.
·
Det
daglige vedligehold er årligt 3 mill. kr. i perioden 2003 til og med 2012.
KI disponerer i dag over 6,5 mill. kr. til vedligehold, som skal
fratrækkes ovenstående udgifter. Dertil kan der, såfremt det besluttes at
eftergive KI de tidligere optagne lån, ligeledes kunne fratrækkes 4,5 mill. kr.
Med dette som udgangspunkt betyder det, at de samlede udgifter til
vedligehold (efterslæb, forebyggende og daglig) kan opgøres til 28,4 mill. kr.
i perioden 2003 til og med 2012. Dermed indhentes det vedligeholdelsesmæssige
efterslæb og det forebyggende og daglige vedligeholdelsesarbejde foretages.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund for redegørelserne
Borgerrepræsentationen besluttede den 14. november 2002 følgende:
at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling på 17,9 mill. kr. i 2002 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling (Kultur og Fritid, konto 0.30.3) til dækning af restfinansieringen i forbindelse med færdiggørelsen af Øbro-hallen
at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling på 3,1 mill. kr. i 2002 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling (Kultur og Fritid, konto 0.30.3) på grund af en omlægning af lånet på 10 mill. kr. til relaxafdelingen
at KFU optager et internt lån på 33,044 mill. kr. til finansiering af dels de eksisterende interne lån vedrørende henholdsvis relaxafdeling optaget i 2000, de 4,2 mill. kr. i forbindelse med merbevilling på 14,2 mill. kr. optaget i 2001, dels finansiering af den foreslåede tillægsbevilling på 17,9 mill. kr.
at KFU fremlægger redegørelse for ØU i 1. kvartal 2003 om
a) Foreløbige tiltag til forbedring af styringen af anlægsprojekter o.lign. i KI, idet den endelige redegørelse om styringstiltag afventer den eventuelle revisionsmæssige undersøgelse af hele sagsforløbet.
b) KI's samlede økonomiske situation herunder konsekvenserne for aktiviteter o.lign. af tilbagebetaling af samtlige de interne lån, som KI har optaget.
at ØU på
baggrund af redegørelsen udarbejder indstilling til Borgerrepræsentationen om
de økonomiske rammer for Kultur- og Fritidsudvalget og KI herunder
tilbagetalingsperioden for optagne interne lån. Indstillingen skal bl.a. tage
udgangspunkt i en vurdering af, i hvilket omfang der er behov for en hel eller
delvis gældssanering af KI.
Redegørelse om foreløbige tiltag til at
forbedre styringen af anlægsprojekter
Udgangspunktet for en vurdering af muligheden
for at forbedre styringen af anlægsprojekter beror på, hvem som har ansvaret
for hhv. udførelse og tilsyn. I den forbindelse fastslås det, at såfremt
tilsynet skal ændres markant i forhold til den nuværende organisering af
idrætsområdet, skal KI enten kommunaliseres eller anlægsprojekterne overgå til
kommunen fx i en ny ejendomsenhed.
Københavns Kommune har overladt opgaver på
fritidsområdet, herunder bygge- og anlægsopgaver, til den selvejende
institution Københavns Idrætsanlæg. Derved har kommunen samtidig påtaget sig en
tilsynspligt, som rækker videre end blot et snævert regnskabsteknisk tilsyn. I
relation til forvaltningens varetagelse af tilsynsforpligtelsen af Københavns
Idrætsanlæg i forbindelse med Øbro-hallen konstateres det, at der ikke har
været den nødvendige dialog mellem Københavns Idrætsanlæg og Kultur- og Fritidsforvaltningen,
som tilsynsforpligtelsen tilsiger. På baggrund af
sagen vedr. Øbro-hallen øges fokus på den løbende dialog mellem Kultur-
og Fritidsforvaltningen og Københavns Idræts
anlæg, blandt andet i forhold til større anlægsbevillinger til Københavns Idrætsanlæg, så tilsynet
skærpes.
I Københavns Idrætsanlæg er der sket en centralisering af bygge- og
anlægsopgaver. Københavns Idrætsanlæg arbejder på at indføre nye procedurer for
behandlingen af bygge- og anlægsprojekter. Københavns Idrætsanlæg har generelt
set overholdt de givne anlægsbudgetter for bygge- og anlægsprojekter i perioden
1998 til 2002. På den baggrund konstateres det, at Københavns Idrætsanlægs
varetagelse af sagen vedrørende Øbro-hallen er enkeltstående og ikke
karakteriserer den generelle sagsbehandling i Københavns Idrætsanlæg.
Da Københavns Idrætsanlæg er en selvejende
institution, foreslås det i forhold til styrkelse af tilsynet, at der foretages
ændringer i driftskontrakten mellem Københavns Idrætsanlæg og Kultur- og
Fritidsudvalget.
Ændringerne vedrører bl.a. faste kvartalsvise
møder mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Københavns Idrætsanlæg samt at Københavns
Idrætsanlæg forpligtes til skriftligt at informere Kultur- og
Fritidsforvaltningen, såfremt der konstateres behov for igangsætning af
væsentlige ekstraarbejder på et projekt.
Sammenfatning af økonomiredegørelsen
Københavns
Idrætsanlægs økonomiske ramme og låneoptagelse
Københavns
Idrætsanlæg har fået øget sin ramme med 8 mill. kr. fra 124 mill. kr. til 131,9
mill. kr. i 2002 (faste priser 2002-niveau). Dette skal sættes i forhold til en
tilsvarende udvidelse i driften på grund af tilførslen af en række anlæg.
KI
har i forbindelse med renoveringen af Øbro-hallen optaget lån for i alt 33,044
mill. kr., som skal afdrages med 4,478 mill. kr. i perioden 2003 til og med
2012. Der er i KI´s budget afsat midler til at afdrage dette lån.
Tilstandsvurdering af
Københavns Idrætsanlæg
I forbindelse med nærværende redegørelse er der foretaget en
fremskrivning af vedligeholdelsesbehovet til år 2003 for alle anlæg under
Københavns Idrætsanlæg. På den baggrund kan følgende konkluderes:
·
Det akutte vedligeholdelsesmæssige efterslæb
er i perioden 2003 til og med 2012 på 194 mill. kr. (ekskl. Grøndalscentret)
Dette svarer til 19,4 mill. kr. hvert år.
Alle anlæg og tekniske installationer har en
bestemt levetid. For at forlænge og optimere levetiden skal der udføres et
forebyggende vedligeholdelsesarbejde. Udskiftning af lejer i en vandpumpe er et
eksempel herpå. Når det forebyggende vedligeholdelsesarbejde ikke foretages,
opstår der et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb.
Såfremt det vedligeholdelsesmæssige efterslæb ikke indhentes, har det alvorlige
konsekvenser for driften af anlæggene.
Under forudsætning at ovenstående vedligeholdelsesmæssige efterslæb
afvikles, skal der samtidig hermed benyttes midler til forebyggende
vedligehold, såfremt der ikke skal opstå et nyt vedligeholdelsesmæssigt
efterslæb.
·
Det
forebyggende vedligeholdelsesbehov er årligt på 17 mill. kr. i perioden 2003 til
og med 2012.
Parallelt med den forebyggende vedligeholdelse skal der foretages
daglig vedligehold.
·
Det
daglige vedligehold er årligt 3 mill. kr. i perioden 2003 til og med 2012.
KI disponerer i dag over 6,5 mill. kr. til vedligehold, som skal fratrækkes
ovenstående udgifter. Dertil kan der, såfremt det besluttes at eftergive KI de
tidligere optagne lån, ligeledes kunne fratrækkes 4,5 mill. kr.
Med ovenstående som udgangspunkt betyder det, at de samlede udgifter
til vedligehold kan opgøres til 28,4 mill. kr. i perioden 2003 til og med 2012,
hvorved det vedligeholdelsesmæssige efterslæb indhentes og det forebyggende og
daglige vedligeholdelsesarbejde foretages.
Dertil kommer udgifter til renovering af Grøndal Centrets tag (32 mill.
kr.), vandforsyning (4 mill. kr.) samt varme og ventilation (15 mill. kr.). Det
forudsættes, at der kan disponeres 13 mill. kr. hertil fra de i 2002 afsatte 20
mill. kr.
Dermed fordeler udgifterne sig med 19 mill. kr. i 2004, 15 mill. kr. i
2005 og 4 mill. kr. i 2006.
Samlet kan finansieringsbehovet i forhold til både det
vedligeholdelsesmæssige efterslæb og det daglige og forebyggende vedligeholdelsesbehov
opgøres på følgende måde:
mill.
kr. |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
Nødvendigt
beløb – efterslæb |
19,4 |
19,4 |
19,4 |
19,4 |
19,4 |
19,4 |
19,4 |
19,4 |
19,4 |
19,4 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Forebyggende
vedligehold |
17,0 |
17,0 |
17,0 |
17,0 |
17,0 |
17,0 |
17,0 |
17,0 |
17,0 |
17,0 |
Dagligt
vedligehold |
3,0 |
3,0 |
3,0 |
3,0 |
3,0 |
3,0 |
3,0 |
3,0 |
3,0 |
3,0 |
Samlede
udgifter til vedligehold |
20,0 |
20,0 |
20,0 |
20,0 |
20,0 |
20,0 |
20,0 |
20,0 |
20,0 |
20,0 |
fratrukket
KI-egne midler |
6,5 |
6,5 |
6,5 |
6,5 |
6,5 |
6,5 |
6,5 |
6,5 |
6,5 |
6,5 |
fratrukket
afdrag på lån |
4,5 |
4,5 |
4,5 |
4,5 |
4,5 |
4,5 |
4,5 |
4,5 |
4,5 |
4,5 |
Nødvendigt
beløb – vedligehold |
9,0 |
9,0 |
9,0 |
9,0 |
9,0 |
9,0 |
9,0 |
9,0 |
9,0 |
9,0 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nødvendigt
samlet beløb |
28,4 |
28,4 |
28,4 |
28,4 |
28,4 |
28,4 |
28,4 |
28,4 |
28,4 |
28,4 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Grøndalcentret
- særskilt bevilling |
|
19,0 |
15,0 |
4,0 |
|
|
|
|
|
|
Anbefaling
På baggrund af ovenstående opgørelse anbefaler Københavns Idrætsanlæg
følgende:
§
At
Københavns Idrætsanlæg eftergives de interne lån
§
At
Københavns Idrætsanlægs sparede udgifter til det interne lån på ca. 4.5 mill.
kr. pr. år øremærkes alene til brug for genopretning af efterslæbsopgaver
§
At der
årligt tilføres Københavns Idrætsanlæg et beløb til ekstraordinært vedligehold.
Beløbets størrelse kan variere fra år til år, men et beløb i størrelsesorden
mellem 20 og 30 mill. kr. årligt i ca. 10 år er nødvendigt, hvis efterslæbet
ønskes nedbragt. Et gennemsnitligt beløb er opgjort til 28,4 mill. kr. årligt.
ØKONOMI
Jævnfør
ovenstående.
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
Nærværende indstilling samt de to redegørelser forelægges for Københavns Idrætsanlægs bestyrelse den 13. marts 2003.
BILAG
1)
Redegørelse om Københavns Idrætsanlægs samlede økonomiske situation
2) Redegørelse om foreløbige tiltag til at
forbedre styringen af anlægsprojekter og lign. i Københavns Idrætsanlæg
Carsten Haurum
/Mikael Keller-Hansen