Puljen til lokale kulturelle aktiviteter - ansøgninger
Puljen til lokale kulturelle aktiviteter - ansøgninger
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 13. januar 2005
4. Puljen til lokale kulturelle aktiviteter - ansøgninger
(KFU 8/2005)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger/meddeler
Lokale kulturelle aktiviteter
1. underskudsgaranti på 6 x 3.000 kr. til Vanløse Bibliotek og Medborgerhuset Lindersvold til projekt "Forfattere i Tiden" i Medborgerhuset Lindersvold og det nye kulturhus i Vanløse
2. underskudsgaranti på 3 x 3.000 kr. til Kulturhuset Kape lvej 44 til projekt "Dokumentar med Kommentar" i Kulturhuset Kapelvej
3. afslag til Art by Heart v/ Lisa Luth Andersen og Berit Ringby vedrørende "Art by Heart"
4. underskudsgaranti på 4 x 2.000 kr. til Jacob Dammas til afholdelse af 4 "dokumentarfilm-events" med filmen "Simons Tilstand" i hhv. Vesterbro Fornyelsescenter, Empire Bio, Karens Minde Kulturhus og PH-Caféen
Børneprojekter
5. underskudsgaranti på 4 x 3.000 kr. til Kulturhuset Kapelvej 44 til honorarer til fire kunstnere i forbindelse med "H. C. Andersen Optog" på Blågårds Plads, Assistens Kirkegård og Medborgerhuset Blågården
6. underskudsgaranti på 15.000 kr. til Børnekulturhuset Sokkelundlille til projekt "Rollespil på kryds og tværs i Nord Vest 2005"
7. afslag til Kulturhuset Islands Brygge, Børnekulturhuset Bb2 m.fl. vedrørende projekt "Forunderlige Familiesøndage"
8. underskudsgaranti på 14 x 3.000 kr. til Huset i Magstræde til honorarer til de professionelle optrædende i forbindelse med 14 familie-søndagsarrangementer under titlen "Pusterummet for børn" i caféen ved Vognporten
Ungeprojekter
9. underskudsgaranti på 10 x 1.000 kr. til Teaterbutikkens Ungdomsgruppe til 10 opførelser af teaterforestillingen "Stranden" i Bygning 55 ved Teaterbutikken
10. underskudsgaranti på 10 x 1.000 kr. til Byhøjskolen til 2 x 5 opførelser af "Eventyrligt eventyrteater for de små" i Kulturhuset Kapelvej 44
at der anvises dækning for det samlede tilskud på 103.000 kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Puljen til lokale kulturelle aktiviteter).
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 13. januar 2005
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Der er indkommet 10 ansøgninger, hvoraf 4 vedrører lokale projekter, 4 vedrører børneprojekter og 2 vedrører ungeprojekter.
8 ansøgninger indstilles til støtte og 2 til afslag.
Der indstilles uddelt 103.000 kr.