Mødedato: 12.12.2002, kl. 16:00

Pilotprojekt "Kultur og idræt i bunkere"

Pilotprojekt "Kultur og idræt i bunkere"

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 12. december 2002

 

8. Pilotprojekt "Kultur og idræt i bunkere"

(KFU 452/2002)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller – med forbehold for, at Bygge- og Teknikudvalgets høringssvar ikke giver anledning til bemærkninger – at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,

at bevilge 750.000 kr. til gennemførsel af pilotprojektet "Kultur og idræt i bunkere"

at der anvises dækning for beløbet på budget 2003 på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (øvrige konti).

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 12. december 2002

Indstillingen blev tiltrådt, således at der blev afsat 750.000 kr. til gennemførelse af pilotprojektet, idet udvalget understregede, at man i det videre forløb skal benytte sig af de tidligere erfaringer med hensyn til etablering af kultur i bunkere.

 

RESUME

Kultur- og Fritidsforvaltningen har undersøgt muligheden for at bruge ledige bunkere i København til kultur- og idrætsformål. På den baggrund er der udarbejdet et forslag til et ét-årigt pilotprojekt, hvor potentialet testes.

Det foreslås, at der forsøgsvis istandsættes 5 bunkere til øvelokaler, 1 bunker til en spejderforening samt 1 bunker til idrætsformål. Forsøget iværksættes i samarbejde med Fajabefa i København, Det Danske Spejderkops og DIF/DGI.

Udgifterne hertil beløber sig til 100.000 kr. pr. bunker. Det foreslås samtidig, at der afsættes 50.000 kr. til arkitektbistand med det formål at foretage idéudvikling af indretningsmuligheder samt fremtidsperspektiver. De samlede omkostninger udgør herefter 750.000 kr.

Pilotprojektet evalueres efter et år, og konklusionerne forventes forelagt Kultur- og Fritidsudvalget i september 2004.

Projektet foreslås midlertidigt finansieret i 2003 over konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (øvrige konti). Det forventes, at beløbet endeligt finansieres ved en budgetoverførsel af udisponerede kulturmidler i 2002 til budget 2003.

 

 

Til top