Mødedato: 12.12.2002, kl. 16:00

Lokalkulturpuljen - ansøgninger

Lokalkulturpuljen - ansøgninger

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 12. december 2002

 

3. Lokalkulturpuljen - ansøgninger

(KFU 463/2002)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger/meddeler

  1. afslag til Den Cubanske Kulturforening og foreningen Maximon vedrørende afholdelse af "Cubansk Kulturaktivitet" i Vesterbro Kulturhus
  2. underskudsgaranti på 7.930 kr. til Dansk-Iransk Samvirke og Multikulturforeningen til afholdelse af "Børnekulturnat 2002 – temaet 1001 nat" i Nørre Allé Medborgerhus
  3. afslag til Krudttønden og Salsa Loca vedrørende afholdelse af "Krudttøndens arrangement på Kulturnatten" i Krudttønden
  4. underskudsgaranti på 6 x 3.000 kr. til Vanløse Medborgerhus Lindersvold og Vanløse Bibliotek til honorarer i forbindelse med afholdelse af "6 forfatterarrangementer" i Vanløse Medborgerhus i 2003
  5. afslag til Teater Xofia vedrørende teaterprojektet "Zonen" i København
  6. afslag til Naturværkstedet vedrørende projektet "Naturværkstedet" i Valdemarsgade
  7. overførsel til 2003 af underskudsgaranti på 10.000 kr. til Vesterbro Lokalråd til afholdelse af konferencen "Børn og unge" i DGI-byen

at der anvises dækning for det samlede tilskud på 35.930 kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Lokalkulturpuljen)

at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger formanden til at meddele tilsagn til overførsel af en garanti til det følgende kalenderår, hvis garantien skal anvendes til det projekt, den er givet til, og det følgende kalenderår er inden for udvalgets funktionsperiode.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 12. december 2002

Indstillingen blev tiltrådt.

 

RESUME

Der er indkommet 6 ansøgninger. Heraf indstilles 2 til støtte og 4 til afslag. Der indstilles herudover overført et tilsagn fra budgetåret 2002 til budgetåret 2003. Der indstilles herefter uddelt 7.930 kr. af Lokalkulturpuljens budget for 2002 og 28.000 kr. af Lokalkulturpuljens budget for 2003.

Det indstilles tillige, at formanden for Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn til overførsel af en garanti til det følgende kalenderår, hvis garantien skal anvendes til det projekt, den er givet til, og det følgende kalenderår er inden for udvalgets funktionsperiode.

 

 

Til top