Mødedato: 12.12.2002, kl. 16:00

Øvelokaler på Øresundsvej 4

Øvelokaler på Øresundsvej 4

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 12. december 2002

 

6. Øvelokaler på Øresundsvej 4

(KFU 464/2002)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 334.000 kr. til dækning af udgifter i forbindelse med indretningen af øvelokalerne i den tidligere Øresundsvejens Skole, Øresundsvej 4

at der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Kulturprojekter).

 

RESUME

Etableringen af øvelokalerne på Øresundsvej er afsluttet. De samlede omkostninger andrager 5,5 mio. kr. I de bevilgede midler på 6,1 mio. kr. til formålet indgik en underskudsgaranti på 0,8 mio. kr. fra Kultur- og Fritidsudvalget.

Garantien blev på grund af en forlænget byggeperiode ikke anvendt i 2001, og midlerne indgik i Kultur- og Fritidsudvalgets mindreforbrug for 2001 og er overført til andre formål i 2002.

På den baggrund samt en mindre reduktion i bevillingen fra Lokale- og Anlægsfonden resterer der et finansieringsbehov på 0,334 mio. kr. i 2002.

 

SAGSBESKRIVELSE

Etableringen af øvelokalerne på Øresundsvej 4 er afsluttet. De samlede udgifter til etableringen andrager i alt 5.470.928,38 kr. (bilag 1).

Bevilling til projektet

Den samlede bevilling til projektet andrager 6,1 mio. kr., fordelt med en anlægsbevilling på 3,5 mio. kr. fra Københavns Kommune (BR 525/2000 og BR 273/01), et etableringstilskud fra Lokale- og Anlægsfonden på op til 1,8 mio. kr. (30 % af anlægsudgifterne) samt en underskudsgaranti fra Kultur- og Fritidsudvalget på 0,8 mio. kr. (KFU 314/2001).

Besparelser

I indstillingen om en underskudsgaranti på 0,8 mio. kr. anførte forvaltningen, at man ville søge garantien nedbragt ved at forhandle en reduktion af byggeudgifterne med entreprenøren samt ved at søge yderligere ekstern finansiering, eksempelvis hos fonde. Forhandlinger med entreprenøren resulterede i en reduktion af byggeudgifterne på 0,5 mio. kr. Yderligere fondsansøgninger gav ikke noget resultat. Dagbøder som følge af for sent afleveret projekt gav yderligere en reduktion i udgifterne på 0,1 mio. kr., og projektet blev således 0,6 mio. kr. billigere end budgetteret.

Behov for en restbevilling

Kultur- og Fritidsudvalgets underskudsgaranti på 0,8 mio. kr., der er bevilget i 2001, kunne på grund af en forlænget byggeperiode ikke anvendes i dette år, hvorfor bevillingen bortfaldt. Midlerne indgik i Kultur- og Fritidsudvalgets samlede overskud / mindreforbrug for 2001 og er således overført til 2002 og anvendt til andre formål.

Lokale- og Anlægsfondens bevilling er givet ud fra en forholdsmæssig finansiering på 30 % af udgifterne til anlæg og teknisk udstyr, hvorfor tilskuddet på grund af de indhentede besparelser er reduceret fra 1,8 mio. kr. til 1,637 mio. kr. Af de samlede udgifter på 5,471 mio. kr. hæfter kommunen således for de resterende 3,834 mio. kr. Heraf dækkes de 3,5 mio. kr. af anlægsbevillingen, hvorfor der resterer 0,334 mio. kr., som skal finansieres af Kultur- og Fritidsudvalget.

Forvaltningens indstilling

Da der ikke er tale om et reelt merforbrug, men om udgifter på baggrund af en tidsmæssig forskydning af bevillingerne, indstilles det, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 330.000 kr. til dækning af udgifter i forbindelse med etableringen af øvelokalerne på Øresundsvej 4.

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Der anvises dækning for beløbet på 334.000 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Kulturprojekter) jf. nedenstående opstilling:

Budget ekskl. moms 2.152.000 kr.

Budget incl. moms 2.314.000 kr.

Bevilget hidtil 1.010.772 kr.

Øvrige indstillinger 85.000 kr.

Denne indstilling 334.000 kr.

Restbeløb 884.228 kr.

BILAG

1. Samlet regnskab for hele etableringen af 15. november 2002

Carsten Haurum

/ Merete Evers

 

 

Til top