Mødedato: 12.12.2002, kl. 16:00

Lokalkulturel strategi 2003

Lokalkulturel strategi 2003

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 12. december 2002

 

5. Lokalkulturel strategi 2003

(KFU 456/2002)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at forvaltningen iværksætter den foreslåede proces med udarbejdelse af forslag til en samlet lokalkulturel strategi.

 

RESUME

Kultur- og Fritidsforvaltningen omdelte på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 7. november 2002 et notat om udvikling af forslag til en samlet lokalkulturel strategi. På baggrund af et medlemsforslag fra Jens Kjær Christensen besluttede Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 21. november 2002, at et beslutningspunkt om udvikling af lokalkulturel strategi optages på dagsordenen for et af de førstkommende møder i Kultur- og Fritidsudvalget.

På den baggrund forelægges forslaget til beslutning.

Forslaget – der bl.a. går ud på at starte en dialogbaseret udviklingsproces, som kan føre til en samlet lokalkulturel strategi – er udarbejdet, da forvaltningen finder, der er behov for at se på det lokalkulturelle område som en helhed. bl.a. for at kunne sikre en optimal udnyttelse af de samlede ressourcer.

 

SAGSBESKRIVELSE

Indledning

Kultur- og Fritidsforvaltningen omdelte på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 7. november 2002 et notat om udvikling af forslag til en samlet lokalkulturel strategi. På baggrund af et medlemsforslag fra Jens Kjær Christensen besluttede Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 21. november 2002, at et beslutningspunkt om udvikling af lokalkulturel strategi optages på dagsordenen for et af de førstkommende møder i Kultur- og Fritidsudvalget.

Baggrund for forslaget

Københavns Kommunes støtte til lokalkulturelle initiativer i bred forstand omfatter bl.a. tilskud fra Kulturfonden, Lokalkulturpuljen, Ungepuljen, Børnekulturpuljen og tilskud efter folkeoplysningsloven samt aktiviteter i børnekultursteder, kultur- og medborgerhuse, kvarterhuse og biblioteker.

Kultur- og Fritidsforvaltningen finder, der er behov for at se på det lokalkulturelle område som en helhed bl.a. for at søge en så stor overensstemmelse som mulig mellem borgere og brugeres ønsker og den fremtidige støttestrategi og for at kunne sikre en optimal udnyttelse af de samlede ressourcer.

Inspirationen til forslaget er bl.a. Folkeoplysningsudvalgets ønske om en analyse af vilkårene for de kulturelle foreninger, som i dag modtager støtte via folkeoplysningsloven. Men også erfaringerne fra bydelsforsøgene, kvarterløftprojekterne, omorganiseringen af medborgerhusene og det store netværk af lokale kulturforeninger har vist behovet for en samlet strategi for kommunens lokalkulturelle indsats.

Forslaget

Det foreslås, at arbejdet lægges til rette som en dialogbaseret udviklingsproces, hvor de mange forskellige aktører inddrages aktivt i formuleringen af forslag til visioner og målsætninger for den fremtidige lokalkulturelle indsats. Den analyse, som forvaltningen udarbejder efter ønske fra Folkeoplysningsudvalget, vil indgå som et vigtigt element i den samlede proces.

Den samlede proces er beskrevet i notat af 6. november 2002 (bilag 1), men det vil være nødvendigt at forskyde tidsplanen med 1 måned, ligesom der skal være mulighed for, at projektets styregruppe kan beslutte ændringer og justeringer af proces og forløb.

I arbejdet vil forvaltningen endvidere søge inddraget erfaringer fra en tilsvarende proces i Göteborg Kommune.

MILJØVURDERING

Der er ikke foretaget miljøvurdering.

ØKONOMI

Udgifterne til udarbejdelse af den lokalkulturelle strategi forventes at beløbe sig til 400.000 kr., som finansieres inden for forvaltningens administrative budgetter.

BILAG

1. Notat af 6. november 2002

Carsten Haurum

/Jan Østergaard Bertelsen

 

 

Til top