Mødedato: 12.12.2002, kl. 16:00

Ungepuljen - ansøgninger

Ungepuljen - ansøgninger

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 12. december 2002

 

4. Ungepuljen - ansøgninger

(KFU 462/2002)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger/meddeler

  1. Tilskud på 25.000 kr. til Den Rytmiske børneskoles musical Witch
  2. Tilskud på 20.000 kr. til lancering, PR m.m. til foreningen Digitale Vinkler
  3. Tilskud på 5.000 kr. til kurser, administration og PR til FUN/Projekt Styrketræning
  4. Tilskud på 10.000 kr. til Teater Xofia´s teaterprojekt "Zonen"
  5. Tilskud på 30.000 kr. til Vesterbros Ungdomsgårds filmprojekt Skizo
  6. Tilskud på 8.000 kr. til distribution af kulturmagasinet Skvulp
  7. Afslag til Teaterbutikken og Gryningsteatrets "Ung teater i Øresund"
  8. Afslag til Hovedbiblioteket: Stemmer i Natten
  9. Afslag til foreningen Stifinder: Invandrere/nydanskere og miljøbevidsthed
  10. Afslag til teatergruppen LOPEdeVEga til teaterprojekt for unge
  11. Afslag til Sankt Annæ Gymnasiums symfoniorkesters turné i Holland

at der anvises dækning for det samlede beløb på 98.000 kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Ungepuljen) i 2003.

RESUME

Til ansøgningsfristen den 1. november 2002 er der indkommet 11 ansøgninger. Heraf indstilles 1 helt imødekommet, 5 delvist imødekommet, mens 5 indstilles til afslag. Der indstilles i alt uddelt 98.000 kr. af budget 2003.

 

SAGSBESKRIVELSE

Ansøgningsfristerne til Ungepuljen i 2002 er 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.

Til ansøgningsfristen den 1. november 2002 er der indkommet 11 ansøgninger. Heraf indstilles 1 helt imødekommet, 5 delvist imødekommet, mens 5 indstilles til afslag. Der indstilles i alt uddelt 98.000 kr. af budget 2003, da alle de indstillede projekter afvikles i 2003.

En uddybende beskrivelse af ansøgningerne og indstillingerne findes i bilag 1.

ØKONOMI

Der anvises dækning på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Ungepuljen).

Budget 2003 ekskl. moms

419.000 kr.

Budget 2003 inkl. moms

451.000 kr.

Bevilget hidtil

0 kr.

Afsat til information

25.000 kr.

Indstillet

98.000 kr.

Rest

328.000 kr.

BILAG

1. Beskrivelse af ansøgninger / indstillinger

Carsten Haurum

/Merete Evers

 

 

Til top