Mødedato: 12.12.2002, kl. 16:00

Lokalkulturpuljen - ansøgninger

Lokalkulturpuljen - ansøgninger

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 12. december 2002

 

3. Lokalkulturpuljen - ansøgninger

(KFU 463/2002)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger/meddeler

  1. afslag til Den Cubanske Kulturforening og foreningen Maximon vedrørende afholdelse af "Cubansk Kulturaktivitet" i Vesterbro Kulturhus
  2. underskudsgaranti på 7.930 kr. til Dansk-Iransk Samvirke og Multikulturforeningen til afholdelse af "Børnekulturnat 2002 – temaet 1001 nat" i Nørre Allé Medborgerhus
  3. afslag til Krudttønden og Salsa Loca vedrørende afholdelse af "Krudttøndens arrangement på Kulturnatten" i Krudttønden
  4. underskudsgaranti på 6 x 3.000 kr. til Vanløse Medborgerhus Lindersvold og Vanløse Bibliotek til honorarer i forbindelse med afholdelse af "6 forfatterarrangementer" i Vanløse Medborgerhus i 2003
  5. afslag til Teater Xofia vedrørende teaterprojektet "Zonen" i København
  6. afslag til Naturværkstedet vedrørende projektet "Naturværkstedet" i Valdemarsgade
  7. overførsel til 2003 af underskudsgaranti på 10.000 kr. til Vesterbro Lokalråd til afholdelse af konferencen "Børn og unge" i DGI-byen

at der anvises dækning for det samlede tilskud på 35.930 kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Lokalkulturpuljen)

at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger formanden til at meddele tilsagn til overførsel af en garanti til det følgende kalenderår, hvis garantien skal anvendes til det projekt, den er givet til, og det følgende kalenderår er inden for udvalgets funktionsperiode.

 

RESUME

Der er indkommet 6 ansøgninger. Heraf indstilles 2 til støtte og 4 til afslag. Der indstilles herudover overført et tilsagn fra budgetåret 2002 til budgetåret 2003. Der indstilles herefter uddelt 7.930 kr. af Lokalkulturpuljens budget for 2002 og 28.000 kr. af Lokalkulturpuljens budget for 2003.

Det indstilles tillige, at formanden for Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn til overførsel af en garanti til det følgende kalenderår, hvis garantien skal anvendes til det projekt, den er givet til, og det følgende kalenderår er inden for udvalgets funktionsperiode.

 

SAGSBESKRIVELSE

Se vedlagte bilag for en uddybende beskrivelse af ansøgningerne samt indstillingerne.

I de tilfælde, hvor et projekt, der har modtaget tilsagn om støtte, ikke realiseres, men udsættes til det efterfølgende kalenderår, er det iflg. de gældende budget- og regnskabsregler kun Kultur- og Fritidsudvalget, der kan meddele tilsagn om overførsel af tilsagnet til det efterfølgende kalenderår. Det indstilles, at formanden for Kultur- og Fritidsudvalget - på samme måde som i Kulturfonden – bemyndiges til at meddele tilsagn om overførsel til det følgende kalenderår, hvis garantien skal anvendes til det projekt, den er givet til, og det efterfølgende kalenderår er inden for udvalgets funktionsperiode.

Ansøgninger om overførsel af en given støtte til et andet projekt skal som hidtil forelægges udvalget.

MILJØVURDERING

Der er ikke foretaget en miljøvurdering.

ØKONOMI

Der anvises dækning på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Lokalkulturpuljen)

Budget 2002 excl. moms 750.000 kr.

Budget 2002 incl. moms 806.000 kr.

Bevilget hidtil (incl. tilbageført) 693.181 kr.

Indstillet 7.930 kr.

Overførsel til 2003 af tilsagn - 10.000 kr.

Rest 114.889 kr.

Budget 2003 excl. moms 882.000 kr.

Budget 2003 incl. moms 948.000 kr.

Indstillet 28.000 kr.

Rest 920.000 kr.

BILAG

1. Beskrivelse af ansøgninger/indstillinger

2. Økonomisk oversigt budget 2002

Carsten Haurum

/ Merete Evers

 

 

Til top