Mødedato: 12.11.2020, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

B-sag: Ansøgning fra Musikteater Saltomortale om tilskud til opførelse af operaen PAN

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til en ansøgning fra musikteatret Saltomortale om 235.000 kr. til opførelse af operaen Pan. 

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen om 235.000 kr. i tilskud til opførelse af forestillingen Pan, da der ikke er afsat midler til formålet i budgettet. 

Problemstilling

Musikteatret Saltomortale ansøger om tilskud til opførelse af kammeroperaen Pan, der spiller på Takkelloftet i Operaen i januar og februar 2021. 

Der er ikke afsat midler til formålet i budgettet.

Løsning

Der henvises til ansøgningen (bilag 1).

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen afklare sagen og, i givet fald, i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.

 

Mette Touborg

                                                 /Merete Evers Dewilde

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 12. november 2020:

Indstillingen om afslag blev godkendt i forbindelse med dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).

Til top