Mødedato: 12.10.2006, kl. 15:00

Udmøntning af Festivalmidler

Udmøntning af Festivalmidler

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 12. oktober 2006

 

Afbud:

 

·        Karin Storgaard (arbejdsmæssige årsager)

·        Leslie Arentoft (sygdom)

 

 

·        Taner Yilmaz forlod mødet kl. 15.50 under behandlingen af punkt 4.

·        Bjarne Fey forlod mødet kl. 16.50 under behandlingen af punkt 11.

·        Martin Geertsen forlod mødet kl. 16.55 under behandlingen af punkt 11 – herefter overtog udvalgets næstformand Simon Strange mødeledelsen.

 

 

3.      Udmøntning af Festivalmidler

(KFU 438/2006)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur og Fritidsudvalget bevilger

1.      150.000 kr. i 2007 til musikfestivalen "Copenhagen Summer Festival"

2.      750. 000 kr. i 2007 til musikfestivalen "Public Service"

3.      4 mio. kr. i 2007, 5 mio. kr. i 2008 og 6 mio. kr. i 2009 til "Outgames"

4.      2,1 mio. kr. i 2007, 2 mio. kr. i 2008 og 2 mio. kr. i 2009 til samordning af filmfestivaler

5.      1,5 mio. kr. i 2007 og 1,5 mio. kr. i 2008 til den kulturhistoriske festival "Golden Days"

6.      1,5 mio. kr. i 2007, 1,5 mio. kr. i 2008 til samtidskunstfestivalen "U-turn"

7.      2 mio. kr. i 2009 til "IOC Session" 2009

at der arbejdes på at finde finansiering til følgende:

 

1.      1 mio. kr. i 2007, 4,1 mio. kr. i 2008 og 3,1 mio. kr. i 2009 til "Outgames"

2.      750.000 kr. i 2008 og 750.000 kr. i 2009 til "Public Service"

3.      1,5 mio. kr. i 2008 og 750.000 kr. i 2009 til "Images"

4.      150.000 kr. i 2008 og 150.000 kr. i 2009 til "Copenhagen Summer Festival"

5.      750.000 kr. i 2008 til "Music Around"

6.      1,5 mio. kr. i 2009 til "Golden Days"

 

at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger forvaltningen til – i samarbejde med "U-turn", "Golden Days", "Public Service" og "Copenhagen Summer Festival", samt "Images" og "Music Around", såfremt der findes bevillinger hertil - at udarbejde krav i relation til bevillingen, herunder krav om samarbejde med Copenhagen Eventures. Der forelægges særlige indstillinger om samordning af filmfestivaler, "Outgames" og "IOC"

 

at der anvises dækning for udgiften på 10 mio. kr. i 2007, 10 mio. kr. i 2008 og 10 mio. kr. 2009 på Kultur- og Fritidsudvalgets konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (kulturfestivaler) under forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse af budget 2008 og budget 2009.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 12. oktober 2006

Sagen blev udsat på yderligere undersøgelser.

 

 

RESUME

Ved budgetforliget for 2005 blev der reser veret 12 mio. kr. i alt til afholdelse af kulturfestivaler i 2005 og 2006.

Ved budgetforliget 2007 er reserveret 30 mio. kr. til den 3-årige periode 2007-2009, hvoraf 17 mio. kr. er øremærket til "Outgames" og "IOC".  Der er herefter 13 mio. kr. tilbage til kulturfestivaler, herunder den nye samtidskunstfestival U-turn i 2008. I den kommende 3-årige periode er der således færre midler til kulturfestivaler end hidtil.

Hvis de hidtidige tilskud til kulturfestivalerne skal opretholdes, mangler der i alt 6,3 mio. kr., fordelt med 3,15 mio. kr. i 2008 og 3,15 mio. kr. i 2009. Hertil kommer en manglende finansiering af "Outgames" på 8,2 mio.kr.

På baggrund af den manglende finansiering indstilles det, at de tilvejebragte midler fordeles således, at de festivaler, der har behov for finansiering i 2007, prioriteres, og at der arbejdes på at finde den manglende finansiering for 2008 og 2009 i de kommende års budgetter.

Forvaltningen vil – i samarbejde med samtidskunstfestivalen "U-turn", "Golden Days", "Public Service" og "Copenhagen Summer Festival", samt "Images" og "Music Around", såfremt der findes bevillinger hertil – udarbejde krav i relation til bevillingen.

 


 

Til top