Indstilling om medlemsforslag om at kreative iværksættere, kunstnere m.fl. kan benytte tomme kommunale bygninger
Indstilling om medlemsforslag om at kreative iværksættere, kunstnere m.fl. kan benytte tomme kommunale bygninger
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 12. oktober 2006
Afbud:
·
Karin Storgaard (arbejdsmæssige årsager)
·
Leslie Arentoft (sygdom)
·
Taner Yilmaz forlod mødet kl. 15.50 under behandlingen af punkt 4.
·
Bjarne Fey forlod mødet kl. 16.50 under behandlingen af punkt 11.
·
11. Indstilling om medlemsforslag om at kreative iværksættere, kunstnere m.fl. kan benytte tomme kommunale bygninger
(KFU 436/2006)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og
Fritidsudvalget tiltræder, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ikke iværksætter
et pilotprojekt om at kreative iværksættere, kunstnere m.fl. midlertidigt kan
benytte langtidstomme (d.v.s. tomme over 1 år) kommunale bygninger.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 12. oktober 2006
Sagen blev udsat med henblik på at forvaltningen arbejder videre med sagen, og herunder konkret overvejer modeller med tidsbegrænsede lejekontrakter.
RESUME
Kultur- og Fritidsudvalget
anmodede den 22. juni 2006 forvaltningen om at redegøre for antallet af
kommunale bygninger, der har stået tomme i mere end et år og den samlede
tomgangsleje. Der er reelt 1.200 m2 udlejningsareal (svarende til 3 ledige
lejemål og en årlig tomgangsleje på i alt ca. 380.000 kr.) som har stået tomme
i mere end 1 år. De 2 af lejemålene er i meget dårlig vedligeholdelsesmæssig
stand og det vurderes at det ene af disse lejemål ikke kan udlejes og det andet
er beliggende i en ejendom, som forventes solgt.
Ved udlejning til kreative iværksættere skal der lejes ud på markedsvilkår og til markedsleje. Ved udlejning til kunstnere kan der lovligt inden for kommunalfuldmagtens rammer, ydes støtte i form af lokaleudlån eller leje til langt under markedsprisen.
Med henvisning til bl.a. det meget begrænsede antal ledige lejemål, som har stået tomme i mere end et år, er det forvaltningens opfattelse, at der ikke er grundlag for at tage initiativ til iværksættelse af et pilotprojekt med tidsbegrænset udlejning til kreative iværksættere, kunstner m.fl.