Projektforslag: Cafe Verdensuret. Udsat fra 280906. Bilag tidligere udsendt. Punkt 7 og 8 behandles under ét
Projektforslag: Cafe Verdensuret. Udsat fra 280906. Bilag tidligere udsendt. Punkt 7 og 8 behandles under ét
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 12. oktober 2006
Fraværende
Sager til beslutning
7. Projektforslag: Cafe Verdensuret. Udsat fra 280906. Bilag tidligere udsendt. Punkt 7 og 8 behandles under ét
(KFU 429/2006)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender projektforslaget for Cafe Verdensuret.
at finansieringen af projektet for Café Verdensuret indgår i den fremtidige politiske proces.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 28. september 2006
Kultur- og
Fritidsudvalget besluttede, at dagsordenens punkt 13 (Projektforslag Cafe
Verdensuret – KFU 422/2006) og 14 (Udbudssag – KFU 423/226) behandles under ét.
Sagen blev udsat.
RESUME
Projektforslaget for etablering af Cafe Verdensuret tager udgangspunkt i en placering af Cafeen i lokalerne ved Jens Olsens Verdensur.
Jens Olsens Verdensur bliver stående. Cafeen vil bestå af 4 serveringsrum, som i alt kan rumme ca. 100 personer. Madproduktion og opvask vil kunne foregå i eksisterende faciliteter.
I overensstemmelse med kommunalretlige grundsætninger skal driften af Cafeen bortforpagtes.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationen godkendte den 27. april 2006, at Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejder et projektforslag for etablering af "Café Verdensuret" på Københavns Rådhus.
Projektforslaget tager udgangspunkt i en placering i loka lerne ved Jens Olsens Verdensur.
Koncept for Café Verdensuret
Brancheorganisationen Horesta er blevet anmodet om at afdække forudsætningerne for at etablere en café, herunder redegøre for konceptmæssige overvejelser.
Horesta anbefaler en café med udgangspunkt i tidens tendens tradition og oplevelse, hvor konceptet er det oprindelige danske køkken med dansk smørrebrød, lune retter, sandwiches baseret på gode traditionelle råvarer og Rådhuspandekager.
Ud fra en salgs- og markedsførings synsvinkel vurderer Horesta, at det er afgørende, at caféen placeres tæt ved hovedindgangen, og at Uret indgår som en del af caféens "image".
Lokalerne på Rådhuset ved Jens Olsens Verdensur
Lokalerne på Rådhuset anvendes i dag som udstillingslokale
for Jens Olsens Verdensur og til Øvrighedskontor. Lokalerne har forskellig
størrelse, lofttype og gulvbelægning således at hvert rum har sin helt egen
karakter.
Projektforslaget
Den overordnede ide med projektet er at understrege
rummenes forskellighed ved at give lokalerne hver deres karakter, og dog
samtidig skabe sammenhæng ved at øge dørhullerne så caféen kan overskues og
bardisken kan ses gennem Verdensurets filigran af messing. Hvert rum skal
desuden fortælle sin egen historie. Der skal fortælles om Verdensuret, Rådhuset
som bygningsværk, Rådhusets udsmykning, inventar, historie mv.
Caféen kommer til at bestå af 4 serveringsrum samt 1 depot,
hvoraf ét serveringsrum primært skal anvendes til møder. Eksisterende thekøkken
ombygges til 2 toiletter, og handicaptoilettet renoveres.
Caféen vil kunne rumme ca. 100 personer
Jens Olsens Verdensur bliver stående, og glasmontren
udskiftes til en større montre med sikkerhedsglas.
Adgang til caféen bliver gennem Rådhusets hovedindgang samt via handicapelevator fra H.C.Andersens Boulevard.
Madproduktion og opvask foregår i eksisterende faciliteter i parterre. I parterre udvides køkkenet, og der etableres personalefaciliteter i tilstødende lokaler.
Spørgsmålet om udeservering afklares med kommende forpagter.
Bortforpagtning
I overensstemmelse med kommunalretlige grundsætninger kan en kommune efter reglerne om accessorisk virksomhed lovligt indrette en café o.lign. i f.eks. kulturelle eller idrætslige institutioner. Imidlertid må kommunen ikke selv drive cafeen, men skal søge driften bortforpagtet, bl.a. for at undgå konkurrenceforvridning.
Under hensyn til Københavns Rådhus status som én af byens største kulturelle attraktioner har Statsamtet København, Tilsynet, konkret erklæret sig enig i, at Københavns Kommune vil kunne etablere en cafe el.lign. i Københavns Rådhus efter reglerne om accessorisk virksomhed. Tilsynet lægger i denne forbindelse bl.a. vægt på, at Københavns Rådhus er en kulturel seværdighed, som hvert år modtager et betydeligt antal besøgende, der udelukkende besøger Rådhuset som seværdighed. Tilsynet understreger i denne forbindelse, at cafedriften skal søges bortforpagtet. Videre anfører Tilsynet, at der skal være en nær sammenhæng mellem Rådhusets åbningstid for besøgende og cafeens åbningstid.
Øvrighedskontoret
En forudsætning for at etablere Cafeen ved Jens Olsens
Verdens ur er, at Øvrighedskontoret flytter. Øvrighedskontoret flytter midlertidig ind i Kultur- og
Fritidsforvaltningens lokaler i fløjen mod H. C. Andersens Boulevard. Det
forudsættes derfor at Kultur- og Fritidsforvaltningen, får førsteprioritet når
der i fremtiden kommer ledige lokaler.
Miljøvurdering
Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af
Kultur-og Fritidsforvaltningens
positivliste.
Projektet omfatter primært en mindre ombygning af
eksisterende ejendom, og har derfor ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser
Ombygningen følger og opfylder de miljømæssige
minimumskrav, som beskrevet i "Miljø i
byggeri og anlæg"
Ingen af de anbefalinger som er videregående miljøkrav der er beskrevet i "Miljø i byggeri og anlæg", er fulgt i det aktuelle projekt, da der er tale om en mindre ombygning i eksisterende ejendom.
Økonomi
Etablering af Café
Verdensuret
Anlægsudgiften for
etablering af Café Verdensuret og flytning af Øvrighedskontoret anslås samlet
til 11.300.000 kr.
Etblering af Café Verdensuret
Håndværkerudgifter |
7.000.000 kr. |
Inventar |
2.000.000 kr. |
Øvrige udgifter |
2.000.000 kr. |
I alt |
11.000.000 kr. |
Flytning af
Øvrighedskontoret
Håndværkerudgifter |
200.000 kr. |
Øvrige udgifter |
100.000 kr. |
I alt |
300.000 kr. |
Anlægsudgifter i alt
|
11.300.000 kr. |
Høring
Projektforslaget har været fremlagt for
Kulturarvsstyrelsen, der er positivt indstillet.
Bilag
1. Projektforslag Café Verdensuret
2. Notat om økonomiske forhold. FORTROLIGT
3. Rapport udarbejdet af Horesta – FORTROLIGT. Rapporten
vil være fremlagt og kan i øvrigt rekvireres i Kultur- og Fritidsforvaltningens
Sekretariat.
/