Udmøntning af Festivalmidler
Udmøntning af Festivalmidler
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 12. oktober 2006
Fraværende
Sager til beslutning
3. Udmøntning af Festivalmidler
(KFU 438/2006)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur og
Fritidsudvalget bevilger
1.
150.000 kr. i 2007 til musikfestivalen "Copenhagen
Summer Festival"
2. 750. 000 kr. i 2007 til musikfestivalen "Public Service"
3.
4 mio. kr. i 2007, 5 mio. kr. i 2008 og 6 mio. kr. i
2009 til "Outgames"
4. 2,1 mio. kr. i 2007, 2 mio. kr. i 2008 og 2 mio. kr. i 2009 til samordning af filmfestivaler
5.
1,5 mio. kr. i 2007 og 1,5 mio. kr. i 2008 til den
kulturhistoriske festival "Golden Days"
6.
1,5 mio. kr. i 2007, 1,5 mio. kr. i 2008 til
samtidskunstfestivalen "U-turn"
7.
2 mio. kr. i 2009 til "IOC Session" 2009
at der arbejdes på at finde finansiering til følgende:
1. 1 mio. kr. i 2007, 4,1 mio. kr. i 2008 og 3,1 mio. kr. i 2009 til "Outgames"
2.
750.000 kr. i 2008 og 750.000 kr. i 2009 til "Public
Service"
3.
1,5 mio. kr. i 2008 og 750.000 kr. i 2009 til "Images"
4. 150.000 kr. i 2008 og 150.000 kr. i 2009 til "Copenhagen Summer Festival"
5.
750.000 kr. i 2008 til "Music Around"
6.
1,5 mio. kr. i 2009 til "Golden Days"
at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger forvaltningen til – i samarbejde med "U-turn", "Golden Days", "Public Service" og "Copenhagen Summer Festival", samt "Images" og "Music Around", såfremt der findes bevillinger hertil - at udarbejde krav i relation til bevillingen, herunder krav om samarbejde med Copenhagen Eventures. Der forelægges særlige indstillinger om samordning af filmfestivaler, "Outgames" og "IOC"
at der anvises dækning for udgiften på
10 mio. kr. i 2007, 10 mio. kr. i 2008 og 10 mio. kr. 2009 på Kultur- og
Fritidsudvalgets konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (kulturfestivaler) under
forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse af budget 2008 og budget
2009.
RESUME
Ved budgetforliget for 2005 blev der reserveret 12 mio. kr. i alt til afholdelse af kulturfestivaler i 2005 og 2006.
Ved budgetforliget 2007 er reserveret 30 mio. kr. til den 3-årige periode 2007-2009, hvoraf 17 mio. kr. er øremærket til "Outgames" og "IOC". Der er herefter 13 mio. kr. tilbage til kulturfestivaler, herunder den nye samtidskunstfestival U-turn i 2008. I den kommende 3-årige periode er der således færre midler til kulturfestivaler end hidtil.
Hvis de hidtidige tilskud til kulturfestivalerne skal opretholdes, mangler der i alt 6,3 mio. kr., fordelt med 3,15 mio. kr. i 2008 og 3,15 mio. kr. i 2009. Hertil kommer en manglende finansiering af "Outgames" på 8,2 mio.kr.
På baggrund af den manglende finansiering indstilles det, at de tilvejebragte midler fordeles således, at de festivaler, der har behov for finansiering i 2007, prioriteres, og at der arbejdes på at finde den manglende finansiering for 2008 og 2009 i de kommende års budgetter.
Forvaltningen
vil – i samarbejde med samtidskunstfestivalen "U-turn", "Golden Days", "Public
Service" og "Copenhagen Summer Festival", samt "Images" og "Music Around",
såfremt der findes bevillinger hertil – udarbejde krav i relation til
bevillingen.
SAGSBESKRIVELSE
1. Budgetforlig 2007
København skal være en aktiv by, der summer af begivenheder og er rig på
kulturelle oplevelser. For at skabe væsentlige og markante kulturbegivenheder
til glæde for Københavns borgere og for at øge den internationale opmærksomhed
om København er der i budgetforliget 2007 afsat 10 mio. kr. årligt i perioden
2007-2009 til oprettelse af en festivalpulje incl. finansieringsbidrag til
"Outgames" på 15 mio. kr. og "IOC Session i 2009" på 2 mio. kr. Derudover skal
puljen bl.a. anvendes til samtidskunstfestivalen "U-turn", "Golden Days" samt
samordning på filmfestivalområdet. Parterne vil arbejde for at tilvejebringe
yderligere finansiering til området ved budgetforhandlingerne for 2008.
2. Manglende finansiering af kulturfestivaler, der skal søges
indarbejdet i budget 2008 og budget 2009
Ved budgetforliget for 2005 blev der reserveret 12 mio. kr. i alt til afholdelse af kulturfestivaler i 2005 og 2006.
Ved budgetforliget for 2007 er reserveret 30 mio. kr. til den 3-årige periode 2007-2009, hvoraf 17 mio. kr. er reserveret til "Outgames" og "IOC". Der er herefter 13 mio. kr. tilbage til kulturfestivaler, herunder den nye samtidskunstfestival U-turn i 2008. I den kommende 3-årige periode er der således færre midler til kulturfestivaler end hidtil.
Hvis de kommunale tilskud til kulturfestivalerne skal opretholdes som hidtil, skal der findes yderligere 6,3 mio. kr., fordelt med 3,1 mio. kr. i 2008 og 3,1 mio. kr. i 2009. Hertil kommer en manglende finansiering af "Outgames" på 8,2 mio.kr.
På den baggrund indstiller forvaltningen, at de festivaler
der har behov for finansiering i 2007 prioriteres og at midlerne fordeles således:
Finansieret |
|
|
|
|
2007 |
2008 |
2009 |
Cph summer festival |
150.000 |
|
|
Public service |
750.000 |
|
|
Outgames |
4.000.000 |
5.000.000 |
6.000.000 |
Samordning af filmfestival |
2.100.000 |
2.000.000 |
2.000.000 |
Golden Days |
1.500.000 |
1.500.000 |
|
U-turn |
1.500.000 |
1.500.000 |
|
IOC |
|
|
2.000.000 |
I alt finansieret |
10.000.000 |
10.000.000 |
10.000.000 |
|
|
|
|
Ikke finansieret |
|
|
|
|
2007 |
2008 |
2009 |
Public service |
|
750.000 |
750.000 |
Images |
|
1.500.000 |
750.000 |
Cph summer festival |
|
150.000 |
150.000 |
Music Around |
|
750.000 |
|
Golden Days |
|
|
1.500.000 |
|
|
|
|
Kulturfestivaler i alt |
- |
3.150.000 |
3.150.000 |
Outgames |
1.000.000 |
4.100.000 |
3.100.000 |
I alt ikke finansieret |
1.000.000 |
7.250.000 |
6.250.000 |
3. Fordeling af
tilskud
Copenhagen Summer
Festival – Finansieringsbehov 150.000 kr. årligt
Copenhagen Summer Festival finder sted hvert år. Festivalen indstilles til et tilskud på 150.000 kr. Festivalen sætter fokus på unge talentfulde danske musikere, dels ensembler og dels solister. Festivalen har eksisteret siden 1969 med den bærende profil at præsentere klassisk kammermusik med unge talenter på vej. Festivalen er tidligere bevilget 100.000 kr. i 2003, 98.000 kr. i 2004, 150.000 kr. i 2005 og 150.000 kr. i 2006.
Det foreslås, at der arbejdes på at tilvejebringe 150.000
kr. i 2008 og 150.000 kr. i 2009 til festivalen.
Den elektroniske
musikfestival "Public Service" – Finansieringsbehov 750.000 kr.
årligt
Den elektroniske musikfestival "Public Service" finder sted hvert år. Festivalen indstilles til et tilskud på 750.000 kr. i 2007. Festivalen blev afholdt første gang i 2004 og havde den elektroniske musik i Norden som omdrejningspunkt. Festivalen har både gratis oplevelser på byens pladser og entrédækkede koncerter. "Public Service" gennemføres som et samarbejde mellem musikinstitutioner, musikere og Danmarks Radio. Festivalen er tidligere bevilget 300.000 kr. i 2004, 750.000 kr. i 2005 og 750.000 kr. i 2006.
Det foreslås, at der a rbejdes på, at tilvejebringe 750.000 kr. i 2008 og 750.000 kr. i 2009 til festivalen.
"Outgames" –
Finansieringsbehov 23,2 mio. kr. i alt
OL for bøsser og lesbiske foreslås afholdt i København i 2009.
Det foreslås at der afsættes 4 mio. kr. i 2007, 5 mio. kr. i 2008 og 6 mio. kr. i 2009 i alt 15 mio. kr. Sagen forelægges særskilt.
Samordning af
filmfestivaler – Finansieringsbehov 2,1 mio. kr. årligt
Filmfestivalerne finder sted hvert år. I henhold til
budgetforliget skal der ske en samordning af de københavnske filmfestivaler.
Det foreslås, at der afsættes 2,1 mio. kr. i 2007, 2 mio. kr. i 2008 og 2 mio.
kr. i 2009. Sagen forelægges særskilt.
"Golden Days in
Copenhagen" – Finansieringsbehov 1,5 mio. kr. årligt
"Golden Days" festivalen finder sted hvert andet år. "Golden Days in Copenhagen" indstilles til et tilskud på 1,5 mio. kr. i 2007 og 1,5 mio. kr. i 2008. "Golden Days in Copenhagen" er en paraplyorganisation, som har eksisteret siden 1993 og omfatter ca. 50 københavnske kultur- og turistinstitutioner. "Golden Days" er tidligere bevilget 3 mio. kr. til festivalen i 2004, 1,5 mio. kr. i 2005 til særfestivalen "H.C. Andersen" og 3 mio. kr. til festivalen i 2006.
Festivalen er placeret under Københavns Bymuseum, og tilskuddet anvendes til drift.
Det foreslås, at der arbejdes på at tilvejebringe 1,5 mio.
kr. i 2009 til festivalen.
Samtidskunstfestivalen
"U-turn" – Finansieringbehov 3 mio. kr. ialt
Samtidskunstfestivalen "U-turn" finder sted i
2008. U-turn skal være en københavnerbegivenhed, hvor kunstnere fra Øst-
og Vesteuropa mødes, netværker, producerer og udstiller deres værker på museer,
udstillingshaller samt i det offentlige rum.
Festivalen begynder i 2007 og kulminerer med
en lang række projekter og udstillinger i sommeren 2008. Kulturministeriet
støtter festivalen med 6 mio. kr.
Det foreslås, at der afsættes 1,5 mio. kr. i
hvert af årene 2007 og 2008.
"IOC" –
Finansieringsbehov 2 mio. kr.
København har fået tildelt den internationale olympiske komites kongres i 2009. Kongressen trækker normalt et par tusinde turister til værtsbyen, foruden at have en meget høj markedsføringsværdi.
Det foreslås, at der afsættes 2 mio. kr. i 2009. Sagen forelægges særskilt.
Images Festival –
Finansieringsbehov 1,5 mio. kr. pr. festival
Imagesfestivalen finder sted hvert 2. eller 3. år. Med Images Festivalen sætter Center for Kultursamarbejde med udviklingslandene (CKU) fokus på samtidskulturer og deres forandringer i forskellige verdensdele. Kunst- og kulturinstitutioner, NGO'er, medier, byer og inden- og udenlandske partnere går sammen om at skabe en kulturbegivenhed sammen med CKU. Der har været afholdt 6 "Images" festivaler. CKU fik 1,5 mio. kr. i 2003, 750.000 kr. i 2005 og 750.000 kr. i 2006 til gennemførelse af "Images Festivaler".
Det foreslås, at der arbejdes på at tilvejebringe 1,5 mio.
kr. i 2008 og 750.000 kr. i 2009 til festivalen.
Music Around –
Finansieringsbehov 750.000 kr. pr. festival.
Den klassiske musikfestival "Music Around" finder sted hvert 2. år og er blevet afholdt i 2004 og 2006. Festivalerne involverer 11 professionelle symfoniorkestre i Øresundsregionen. Festivalen har modtaget 250.000 kr. i 2004 og 750.000 kr. i 2006. Den næste festival afholdes i 2008.
Det foreslås, at der arbejdes på at tilvejebringe 750.000
kr. i 2008.
4. Bemyndigelse til
indgåelse af aftaler
Forvaltningen anmoder om bemyndigelse til – i samarbejde med samtidskunstfestivalen "U-turn", "Golden Days", "Public Service" og "Copenhagen Summer Festival", samt "Images" og "Music Around", såfremt der findes bevillinger hertil - at udarbejde krav i relation til bevillingen i samarbejde med Copenhagen Eventures, således at der sikres effektivitet i genereringen af privat medfinansiering, synergi festivalerne mellem, samt sættes fokus på effektivitet og markedsføring af begivenhederne generelt.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Økonomi
Der anvises
dækning for udgiften på 10 mio. kr. i 2007, 10 mio. kr. i 2008 og 10 mio. kr.
2009 på Kultur- og Fritidsudvalgets konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver
(kulturfestivaler) under forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse af
budget 2008 og budget 2009.
Bilag
Ingen
Carsten Haurum
/Merete Evers Dewilde