Mødedato: 12.10.2000, kl. 15:00

Ansøgning om tilskud til SKRÆP-program 2001

Ansøgning om tilskud til SKRÆP-program 2001

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 12. oktober 2000

 

5. Ansøgning om tilskud til SKRÆP-program 2001

(KFU 404/2000)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger en underskudsgaranti på 50.000 kr. til SKRÆP-Program 2001

at der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1. Andre kulturelle opgaver (Kulturprojekter) i 2001.

RESUME

Sammenslutningen SKRÆP arbejder for at udbrede kendskabet til den danske eksperimentalmusik via koncerter, festivaler og tværfaglige arrangementer i Københavns Kommune. I 2001 planlægger SKRÆP ca. 36 koncerter og en workshop i København. Budgettet for programmet i 2001 er på 1.631.800 kr., hvortil der søges støtte. I 2000 modtog SKRÆP en underskudsgaranti på 50.000 kr. fra Kultur- og Fritidsudvalget.

Det indstilles, at der bevilges en underskudsgaranti på 50.000 kr. til SKRÆPs program i 2001.

SAGSBESKRIVELSE

I brev af 28. august 2000 søger SKRÆP om et tilskud til gennemførelse af SKRÆP-Program 2001.

SKRÆP er en 12 år gammel sammenslutning af musikere og komponister inden for eksperimentalmusikken. Sammenslutningen arbejder på at udbrede kendskabet til den danske eksperimentalmusik bl.a. via koncerter, festivaler og tværfaglige arrangementer i Københavns Kommune. SKRÆP repræsenterer desuden dansk eksperimentalmusik på symposier rundt om i Europa. SKRÆP planlægger i 2001 ca. 36 koncerter og en workshop i København.

Budgettet for SKRÆP-program 2001 er på 1.631.800 kr.

Til programmet i 2001 har SKRÆP fået tilsagn på 100.000 kr. fra Statens Musikråd.

SKRÆP har de seneste år modtaget underskudsdækning fra Københavns Kommune, senest den 16. marts 2000, hvor Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede 50.000 kr. til Skræp-programmet i 2000. Herudover har Københavns Musikudvalg bevilget 6.000 kr. til koncerten "Chief Millenium 2000" den 10. april 2000.

Det indstilles, at der bevilges en underskudsgaranti på 50.000 kr. til SKRÆPs program i 2001.

ØKONOMI

Der kan anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Kulturprojekter) i 2001.

2001

Budget eks. moms 3.335.000 kr.

Budget inkl. moms 3.585.000 kr.

Disponeret inkl. moms 100.000 kr.

SKRÆP 50.000 kr.

Rest 3.435.000 kr.

BILAG

1. Ansøgning af 28. august 2000 fra SKRÆP

Ida Munk

/ Mikael Keller-Hansen

 

Til top