CPH:DOX - ansøgning om ekstratilskud
CPH:DOX - ansøgning om ekstratilskud
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 12. april 2007
Afbud:
·
Katrina Feilberg
(sygdom)
9. CPH:DOX - ansøgning om ekstratilskud
(KFU 208/2007)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og
Fritidsudvalget skal beslutte, hvorvidt CPH:DOX skal have et ekstratilskud på
250.000 kr. i 2007
Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Kultur-
og Fritidsudvalget bevilger CPH:DOX et ekstratilskud på 250.000 kr. i 2007 2. at der anvises dækning for ekstratilskuddet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver, Børnefilmfestivalen Buster. Kultur- og
Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 12. april 2007: Følgende repræsentanter fra CPH:DOX havde inden punktets
behandling foretræde for udvalget om sagen: ·
·
Tine Mosegaard ·
Jørgen Ramskov Indstillingen blev godkendt. |
Problemstilling
På Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2007 er afsat
156.000 kr. til CPH:DOX i 2007. Festivalen har ansøgt om yderligere 250.000 kr.
til festivalen i 2007.
Budgettet for festivalen er på 4.459.000 kr., og det
forudsætter samtidig et tilskud fra Det Danske Filminstitut på 1 mio. kr.
Filminstituttet er ansøgt herom, men har ikke behandlet ansøgningen.
Kulturministeriet har bevilget 125.000 kr.
CPH:DOX har ikke økonomisk mulighed for at skabe en
festival, som lever op til deres og andres forventninger og ambitioner med det
forholdsvis lave offentlige tilskud.
Løsning
CPH:DOX har i løbet af sin korte levetid vokset sig til at
være den tredjestørste europæiske dokumentarfilmfestival. CPH:DOX ønsker over
de næste 3 år at fastholde og udvikle det stærke publikumspotentiale samtidig
med, at festivalens internationale potentiale udvikles.
CPH:DOX ønsker at skærpe festival- og programprofilen, så
det gøres attraktivt for den yngre målgruppe at se dokumentarfilm, ligesom
andre kunstformer og alternative sociale rum ønskes integreret i festivalen.
CPH:DOX' brancherelaterede aktiviteter udvikles, så festivalen bliver et mere
og mere attraktivt fagligt forum for den internationale dokumentarfilmbranche.
De nye aktiviteter fra 2006: UNG:DOX, DOX:MARKET og DOX-ON-WEELS fortsættes og
udvikles. DOX:PICK:UP, et internationalt distributionsforum startes som et
eksklusivt lukket forum, hvor den internationale filmbranche kan koncentrere
sig om store nye dokumentarfilm og projekter på vej.
Der er rådet over alle midler til film på udvalgets budget
for 2007. Men Børnefilmfestivalen Buster har ved mail af 19. marts 2007 oplyst,
at der ikke vil blive arrangeret en festival i 2007. Tilskuddet på 315.000 kr.
til Buster i 2007 vil derfor kunne bruges til andet formål.
Forvaltningen indstiller, at CPH:DOX bevilges yderligere
250.000 kr. til festivalen i 2007 til styrkelse af festivalens position og
udvidelse af festivalens program. Midlerne hertil tages fra Busters bevilling i
2007.
Økonomi
Engangsudgiften på 250.000 kr. finansieres af Busters
tilskud på 315.000 kr. i 2007, konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver,
Børnefilmfestivalen Buster.
Videre proces
Der indgås aftale med CPH:DOX om kravene til årets festival
svarende til det ekstra tilskud.
Bilag
Øvrige bilag
1. Ansøgning af 19. marts 2007 fra CPH:DOX (ligger
elektronisk og fremlægges på mødet).
/