Temadrøftelse om biblioteksudvikling (2022-0276575)

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget med udgangspunkt i status og forvaltningens oplæg drøfter biblioteksudvikling, hvad angår fysiske biblioteker og tilbud til børn, voksne og særlige målgrupper.
2. at Kultur- og Fritidsudvalget tager afrapportering om åbningstider og forsøg med betjeningstider på bibliotekerne til efterretning.

Problemstilling

Afrapportering om åbningstider og forsøg med betjeningstider på bibliotekerne

Da Kultur- og Fritidsudvalget godkendte en ramme for åbnings- og betjeningstider på biblioteker samt fem forsøg, bad udvalget også om en midtvejsevaluering, men på grund af corona-nedlukningen af bibliotekerne blev forsøgene ikke igangsat. Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet en kort afrapportering til udvalgets orientering (bilag 1), som blandt andet indeholder status på bibliotekernes betjeningstider i dag. Der er ikke yderligere forsøg med åbningstider, men et generelt fokus på øget aktivitet i weekender, hvor der er flest besøg.

Bibliotekernes økonomi og sammenligning med andre kommuner

Driften af bibliotekerne udgør 19 pct. af Kultur- og Fritidsudvalgets servicebevilling, svarende til 280 mio. kr. i 2022. På grund af kommunale forskelle i opgørelsesmetoder, er det ikke muligt at sammenligne nettodriftsudgifter for alle kommuner. Grundet 6-by-samarbejdet er det dog muligt at sammenligne København med de øvrige større byer i landet.

I seneste 6-by-nøgletalsrapport med tal fra 2020 fremgår det, at udgifterne pr. indbygger til Københavns biblioteker ligger med 404 kr. pr. indbygger, hvilket er lidt lavere end de øvrige større byer (tabel 1). I 2020 lå udgifterne til biblioteker således på det næstlaveste niveau blandt de større byer. Man skal dog være opmærksom på, at København har stordriftsfordele på biblioteksområdet og ikke alle byer supplerer bibliotekstilbuddet med kulturhuse, som man gør i København. I forhold til materialeudgifter pr. indbygger er København placeret lidt over gennemsnittet for de større byer og over landsgennemsnittet.

Løsning

I de seneste år har Kultur- og Fritidsforvaltningen fokuseret på de områder, der er fundament og fælles for alle bibliotekerne, fx udvikling af materialesamlingen, nye udstillingsformater til både børn og voksne, bydækkende logistikteams samt et stort materialehotel, som sikrer, at bøger og andre materialer når hurtigt frem til alle biblioteker.

Voksne

I dag er voksne biblioteksbrugere i høj grad selvbetjente og anvender bibliotekets hjemmeside og apps som naturlig indgang til bibliotekstilbuddene. Biblioteket Online er til rådighed på telefon, mail og via skærmbetjening og besvarer henvendelser fra de borgere, som har behov for det. For borgere, der ønsker at møde en biblioteksmedarbejder ansigt til ansigt, er der med enkelte undtagelser betjening i alle hverdage kl. 14-17 og lørdag kl. 11-14. Bibliotekerne er i gang med at implementere et nyt koncept for værtskab, der betyder, at medarbejderne bliver mere synlige og opsøgende i betjeningstiden fremfor at afvente henvendelser bag en skranke.

Børn

Børnebibliotekerne besøges flittigt. På hverdage, hovedsageligt om formiddagen, betjenes daginstitutioner, og der er udviklet fælles rammer for betjeningen af skoler. Betjening af skoler og daginstitutioner er et vigtigt tilbud til de børn, der ellers ikke kommer på biblioteket.

Forvaltningen har haft fokus på børnebiblioteker med etablering af børneetagen LÆS på Hovedbiblioteket samt modernisering af lokale børnebiblioteker (Biblioteket Rentemestervej, Ørestad Bibliotek, Østerbro Bibliotek, Vesterbro Bibliotek, Vanløse Bibliotek, Sundby Bibliotek).

Børneetagen LÆS tiltrækker mange børnefamilier både i hverdagen og i weekenden. Der er børneværter i hele åbningstiden, som guider børn og deres voksne og afvikler forskellige formidlingsaktiviteter med børnene. Generelt er de fleste voksne selvbetjente. Derfor prioriteres børn i betjeningen på alle børnebiblioteker.

Særlige målgrupper

Bibliotekerne er for alle, og derfor er det relevant at overveje, om der er særlige områder eller målgrupper, hvor der er behov for målrettede indsatser. Bibliotekerne har allerede gode erfaringer på en række områder, fx it-caféer for seniorer og lektiecaféer for børn på bibliotekerne, der faciliteres af frivillige. Næste skridt er at systematisere og udbrede de gode lokale erfaringer til hele byen og udvikle nye tilbud til særlige målgrupper, der prioriteres fremadrettet.

Attraktive fysiske biblioteker

Fra brugerundersøgelser ved vi, at borgerne lægger vægt på, at bibliotekerne tilbyder attraktive fysiske rammer, der er rare og trygge at opholde sig i. Biblioteket skal ligge centralt, der må gerne være café, læsepladser og et stort børnebibliotek. Det er også et plus, hvis der er mulighed for at deltage i arrangementer.

Bibliotekerne i København lever helt eller delvist op til ovenstående, men enkelte steder er de fysiske rammer en udfordring.

Lønfordeling og opgavetyper

Løn, husleje og materialeudgifter er de tre overordnede udgiftsposter for bibliotekerne.

Grundet den igangværende organisationsændring i forvaltningen med tilhørende budgetflyt er seneste retvisende oversigt over lønbudget fordelt på de enkelte biblioteker fra 2020. Denne oversigt fremgår af bilag 2, der også indeholder udlåns- og besøgstal. Når organisationsændringen er afsluttet, vil forvaltningen forelægge udvalget budgetfordelingen for 2023.

Bibliotekernes medarbejdere løser overordnet to typer opgaver – borgerrettet værtskab/betjening og boghåndtering/logistik. I 2021 blev investeringsforslaget Mere værtskab og effektiv boghåndtering vedtaget. Med afsæt i forslaget har bibliotekerne igangsat en faglig omorganisering af logistikområdet, så logistikopgaver over hele byen i dag løses af en bydækkende afdeling. Bibliotekerne bruger efter denne omorganisering ca. 20 mio. kr. årligt på løn i forbindelse med logistikarbejde.

Det er pt. ikke muligt at give et retvisende billede af, hvor mange midler der bruges samlet eller på biblioteksniveau på værtskab, idet værtskabsopgaven endnu ikke er organiseret ensartet på tværs af byen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder videre med udvikling af bibliotekerne på baggrund af udvalgets tilkendegivelser.

Søren Tegen Pedersen

  /Jakob Heide Petersen