Budgetaftale mellem staten og Københavns Kommune om tilskud til de små storbyteatre for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2008
Budgetaftale mellem staten og Københavns Kommune om tilskud til de små storbyteatre for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2008
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 11. august 2005
Afbud:
Tanwir Ahmad (andet offentligt hverv)
Taner Yilmaz
Hanne Nielsen
Hellen Hedemann forlod mødet kl. 18.10 under
behandlingen af punkt 15.
7. Budgetaftale mellem staten og Københavns Kommune om tilskud til de små storbyteatre for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2008
(KFU 263/2005)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og
Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at
Borgerrepræsentationen tiltræder budgetaftalen mellem staten og Københavns Kommune
om driftstilskud til de små storbyteatre for perioden 2006 – 2008
at
Borgerrepræsentationen tiltræder, at den kommunale andel af tilskuddet til små
storbyteatre i perioden 2006 – 2008 udgør 18,84 mio. kr. (2005-niveau)
at der anvises dækning for beløbet på konto
3.62.1 Teatre (små storbyteatre).
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 11. august 2005
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Der skal indgås ny
budgetaftale mellem Kulturministeriet og Københavns Kommune om tilskud til
kommunens små storbyteatre for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2008.
Efter vedlagte udkast til
aftale (bilag 1) bliver Kulturministeriets andel af tilskuddet 15,56 mio. kr.
(2005-niveau).
Københavns Kommune skal som
forudsætning for at modtage dette statstilskud i aftaleperioden yde et samlet
årligt driftstilskud til kommunens små storbyteatre af minimum samme størrelse
som statens årlige tilskud.
Kultur- og Fritidsudvalget
har besluttet at yde i alt 34,4 mio. kr. i tilskud pr. år (2005-niveau) til 11
små storbyteatre i kommunen. Kommunens andel udgør 18,84 mio. kr.
Tilskuddet vil i
aftaleperioden blive opregnet med den kommunale fremskrivningsprocent.
Det indstilles, at udkast til
aftale samt kommunens andel af det samlede tilskud i aftaleperioden tiltrædes.