Mødedato: 11.08.2005, kl. 16:00

Årsrevisionsprotokollat for 2004

Årsrevisionsprotokollat for 2004

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 11. august 2005

 

Afbud:

Tanwir Ahmad (andet offentligt hverv)

Taner Yilmaz

Hanne Nielsen

 

Hellen Hedemann forlod mødet kl. 18.10 under behandlingen af punkt 15.

 

 

 

3.      Årsrevisionsprotokollat for 2004

(KFU 278/2005)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender svar på revisionsprotokollat nr. 20/2004 (årsprotokollat 2004), som det fremgår af sagsbeskrivelsen.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 11. august 2005

Revisionsdirektør Jan Christensen og revisor Flemming Hansen, begge Revisionsdirektoratet, overværede i medfør af styrelseslovens § 20, stk. 4 behandlingen af dagsordenenspunktet.  

 

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

Revisionsdirektoratet har den 7. juli 2005 fremsendt revisionsprotokollat nr. 20/2004, Årsrevisionsprotokollat til Kultur- og Fritidsudvalget vedrørende Kultur- og Fritidsforvaltningen - Revisionen af årsregnskab 2004.

Under de egentlige revisionsopgaver omtaler protokollatet i kapitel 2 i alt 8 områder, hvor der er udført revision og konklusioner heraf. En del af disse områder fremstår som kommentarer og kræver efter forvaltningens opfattelse ikke yderligere bemærkninger.

Under kapitel 3 omtales en række projektregnskaber, hvor Revisionsdirektoratet har afgivet revisorerklæring.

Endelig refereres i kapitel 4 ledelsens regnskabserklæring, der undtagelsesvis for 2004 har måttet ledsages af et forbehold for rigtigheden af de foretagne lønposteringer fra Accenture-lønsystemet.

Efter gældende regler skal svar på revisionsprotokollater afgives senest 4 uger efter modtagelsen. Forvaltningen har meddelt Revisionsdirektoratet, at svaret på nærværende protokollat først kan foreligge, når udvalget har behandlet sagen.

Svar vil blive fremsendt til Revisonsdirektoratet umiddelbart efter Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse.

Forslag til svar fremgår af sagsbeskrivelsen.

 


 

Til top