Høring om brugerdemokrati og øget selvforvaltning
Høring om brugerdemokrati og øget selvforvaltning
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 11. august 2005
Afbud:
Tanwir Ahmad (andet offentligt hverv)
Taner Yilmaz
Hanne Nielsen
Hellen Hedemann forlod mødet kl. 18.10 under
behandlingen af punkt 15.
27. Høring om brugerdemokrati og øget selvforvaltning
(KFU 289/2005)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forslag til høringssvar til udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,
at Kultur- og
Fritidsudvalget udarbejder en udviklingsplan, som tilsendes udvalget til
orientering.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 11. august 2005
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Udvalget for Demokrati-
og Serviceudvikling har udarbejdet et forslag til styrket brugerdemokrati og
mere selvforvaltning, som er sendt i høring i alle fagudvalg. Udvalgene er
blevet bedt om at sikre at relevante foreninger, organisationer mv. indenfor
ressortområdet bliver hørt, og at deres svar vedlægges udvalgets høringssvar.
Forslaget har været i
høring hos folkeoplysende foreninger, brugerbestyrelser og brugerråd. De 4
svar, der er modtaget, er vedlagt indstillingen.
På Kultur- og
Fritidsudvalgets område er brugerdemokrati og selvforvaltning allerede veludbygget,
hvilket fremgår af den udarbejdede status.
Inden den 1. september
skal der udarbejdes en udviklingsplan for det videre arbejde med udbygning af
brugerdemokrati og selvforvaltning.