Mødedato: 11.08.2005, kl. 16:00

Vurdering af mulighederne for etablering af musikøvelokaler på Refshaleøen

Vurdering af mulighederne for etablering af musikøvelokaler på Refshaleøen

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 11. august 2005

 

Afbud:

Tanwir Ahmad (andet offentligt hverv)

Taner Yilmaz

Hanne Nielsen

 

Hellen Hedemann forlod mødet kl. 18.10 under behandlingen af punkt 15.

 

 

 

14.      Vurdering af mulighederne for etablering af musikøvelokaler på Refshaleøen

(KFU 281/2005)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller

at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter vurdering af muligheder for etablering af musikøvelokaler på Refshaleøen,

at vurderingen indgår i drøftelserne om Budget 2006.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 11. august 2005

Indstillingen blev tiltrådt.

Kultur- og Fritidsforvaltningen blev anmodet om at fremsende supplerende materiale om øvelokalesituationen til udvalget.

Et punkt om øvelokalesituationen optages på dagsordenen for udvalgets møde den 1. september 2005.

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på baggrund af medlemsforslag på møde d. 23. juni 2005, at forvaltningen til det første møde efter sommerferien undersøger og vurderer, hvorvidt der i forbindelse med øvelokalesituationen for den rytmiske musik er basis for at arbejde videre med etablering af øvelokaler på Refshaleøen på et acceptabelt økonomisk niveau med henblik på, at dette kan indgå i budgetforhandlingerne for 2006. Forvaltningen har foretaget vurderingen ud fra et forslag fra REDA A/S, et datterselskab af Refshaleøens Ejendomsselskab A/S. Forslaget vil betyde en merudgift i kommunal driftsstøtte på ca. 1.856.250 kr.

 


 

Til top