Mødedato: 11.08.2005, kl. 16:00

Ny struktur i Københavns Kommune - Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar

Ny struktur i Københavns Kommune - Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 11. august 2005

 

Fraværende

 

 

 

26.      Ny struktur i Københavns Kommune - Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar

(KFU 287/2005)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender nærværende indstilling som Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar i forhold til den af Borgerrepræsentationen den 26. maj 2005 tiltrådte indstilling om ny struktur i Københavns Kommune.

 

 

RESUME

Nærværende indstilling udgør Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar i anledning af at overborgmesteren ved skrivelse af 3. juni 2005 har fremsendt den af Borgerrepræsentationen den 26. maj 2005 tiltrådte indstilling om ny struktur i Københavns Kommune i høring i samtlige stående udvalg.

Indstillingen indebærer, at Kultur- og Fritidsudvalgets nuværende opgaveportefølje i det store og hele bibeholdes, dog således at de opgaver i Skatteforvaltningen, der ikke pr. 1. november 2005 overføres til staten – d.v.s. folkeregister og opkrævning – overføres til Kultur- og Fritidsudvalget ligesom opgaverne i relation til regionalt og internationalt kultur- og idrætssamarbejde samt events og eliteidrætsaktiviteter placeres i udvalget.

Nærværende indstilling indeholder herudover en række overvejelser om Kultur- og Fritidsudvalgets rolle i forhold til dels profileringen af København som kultur- og idrætsmetropol, dels demokratiudviklingen og borgerservice. Endvidere indgår mere konkrete overvejelser om placeringen af opgaver vedrørende kvarterløftshuse, projektrådgivningen, Voksenpædagogisk Center og kirkeskat.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund og proces

Borgerrepræsentationen besluttede på møde torsdag den 26. maj 2005 at sende indstilling om ny struktur i Københavns Kommune til høring. Ved skrivelse af 3. juni 2005 fremsendte overborgmesteren indstillingen til høring i de stående udvalg, med høringsfrist onsdag den 10. august 2005. Under hensyn til at Kultur- og Fritidsudvalgets første møde efter sommerferien er den 11. august 2005, er det med Økonomiforvaltningen aftalt, at Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af sagen sker den 11. august 2005, således at indstillingen fremsendes til Økonomiforvaltningen med forbehold for Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i sagen.

De stående udvalgs høringssvar forventes behandlet af Økonomiudvalget på mødet den 6. september 2005 tillige med forslag til ændret styrelsesvedtægt. Behandlingen i Borgerrepræsentationen finder sted den 22. september 2005 (1. behandling af styrelsesvedtægten) og den 13. oktober 2005 (2. behandling), med henblik på, at den ændrede struktur og den nye styrelsesvedtægt træder i kraft den 1. januar 2006.

Det bemærkes, at der i Borgerrepræsentationens indstilling om den fremtidige struktur ikke er taget stilling til en placering af borgerservicecentrene, idet temamøde om den organisatoriske placering og udformning af borgerservicecentre først blev afholdt den 7. juni 2005.

 

 

Konkrete bemærkninger til den fremtidige opgavefordeling

 

Indledende bemærkninger

Den af Borgerrepræsentationen tiltrådte indstilling om den nye struktur i Københavns Kommune indebærer, at Kultur- og Fritidsudvalgets nuværende opgaveportefølje i hovedtræk bevares, således at ingen af de nuværende opgaver overgår til andre udvalg. Derimod foreslås enkelte opgaver overført til Kultur- og Fritidsudvalget.

Dette har Kultur- og Fritidsforvaltningen noteret sig med tilfredshed. Perioden siden 1. januar 1998 har vist, at der er en god balance i Kultur- og Fritidsudvalgets nuværende opgaveportefølje og løsningen af udvalgets til dels meget forskelligartede opgaver fremstår generelt som meget tilfredsstillende.

I det følgende kommenteres de forhold i relation til de kommende strukturreform, som efter Kultur- og Fritidsforvaltningens opfattelse bør inddrages i de videre overvejelser om den fremtidige opgavefordeling.

 

Kultur- og Fritidsområdets rolle

Som det også fremgår af bl.a. oplæg og opsamlingsreferater fra temamøderne er identitetsbegrebet et vigtigt omdrejningspunkt for definitionen af Kultur- og Fritidsområdets rolle. Kultur- og Fritidsforvaltningen finder at denne definition fortsat har sin berettigelse, idet der er en grundlæggende forskel i borgernes møde med tilbuddene under henholdsvis Kultur- og Fritidsudvalget og de øvrige stående udvalg.

Kendetegnende for de fleste stående udvalg er specialiseringen i forhold til grupper af borgere, der har behov for en særlig indsats (eksempelvis ældre medborgere med behov for bistand/pleje, borgere med særlige behov inden for det sociale område o.s.v.). Borgernes relationer til de stående udvalg (og dermed kommunen) er således ofte forbundet med et særligt behov, som kommunen skal forsøge at løse. På denne måde fremstår de stående udvalg i dag i almindelighed som serviceudvalg, forstået på den måde, at disse løser de specifikke behov som konkrete grupper af borgere har.

Derimod kræver ikke særlige "behov", men som udgangspunkt blot interesse og lyst, for at komme i berøring med tilbuddene inden for Kultur- og Fritidsudvalgets område. Kontakten til Kultur- og Fritidsforvaltningen tager udgangspunkt københavnernes måde at "leve livet på" og frivillighed er nøgleordet når kontakten mellem københavnerne og Kultur- og Fritidsforvaltningen bedst skal beskrives. Alle borgere har mulighed for at låne bøger, besøge museer eller overvære/deltage i idrætsaktiviteter eller folkeoplysende aktiviteter. Kultur- og Fritidsudvalgets kerneopgave er dermed at give et godt fundament for københavnernes livsudfoldelse i almindelighed. Hvis man ønsker at skabe en tættere kontakt mellem københavnerne som borgere og kommunen er kultur- og fritidsopgaverne derfor det naturlige udgangspunkt.

Et af Københavns væsentligste aktiver er befolkningens mangfoldighed. København er – i kraft af at byen er Danmarks metropol - den kommune i landet, der har den mest forskelligartede befolkningssammensætning. Københavnernes mangfoldighed og eksistensen af de forskelligartede livsformer – der er under konstant forandring - betyder, at kommunen til enhver tid skal være parat til at tilgodese og imødekomme den brede vifte af københavnernes meget forskelligartede krav og forventninger. Under hensyn til at Kultur- og Fritidsforvaltningens berøringsflade med borgerne er den "almindelige københavner" er det også Kultur- og Fritidsforvaltningen der har "fingeren på pulsen" med hensyn til de meget forskelligartede tilbud, som københavnerne efterspørger.

Samtidig er det også primært i kraft af det store og meget varierede udbud af kulturelle og idrætslige aktiviteter, at Kultur- og Fritidsforvaltningen direkte eller indirekte kommer i kontakt med byens gæster, hvad enten der er tale om besøgene fra den øvrige Øresundsregion, turister fra ind- og udland eller deltagere i kongresser, konferencer o.lign. I det omfang "ikke-københavnere" (turister, gæster o.s.v.) kommer i berøring med Københavns Kommune, er det således typisk i form af kultur- og fritidstilbud.

Sammenfattende er det i høj grad kultur- og fritidsfaciliteterne og -aktiviteterne, der er med til at definere, hvordan turister, virksomheder, danskerne og ikke mindst københavnerne oplever byen i kraft af de faciliteter, kunst og kulturtilbud, idrætsmuligheder etc. byen tilbyder. På denne måde er Kultur- og Fritidsforvaltningen tæt på københavneridentiteten og har også gode muligheder for at påvirke denne, idet kunst, kultur og idræt i høj grad er identitetsskabende.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets rolle i forhold til profileringen af København som kultur- og idrætsmetropol

København er i hård konkurrence med andre nordeuropæiske storbyregioner om at tiltrække investeringer, eksperter, virksomheder og turister. Tilstedeværelsen af en bred vifte af kulturelle og idrætslige tilbud – og herunder "kulturelle fyrtårne" – ikke alene understøtter storbyregioner i denne konkurrence. Storbyregioner, der bevidst satser på kulturelementet, kan på denne måde være med til at sikre en forbedret positionering af både storbyregionen og – i et land af Danmarks størrelse – hele nationen. Udviklingen og markedsføringen af hovedstaden ikke mindst inden for det kulturelle og idrætslige område er dermed med til at sikre regionen som dest ination for udenlandske investeringer og international turisme.

Københavns fremtidige rolle som kultur- og idrætsmetropol må ses i sammenhæng med byens evne til at skabe sammenhæng mellem kunst, kultur, idræt og det offentlige rum og på denne måde være med til at udvikle Københavns identitet. Denne identitet er vigtig for den måde turister, virksomheder og ikke mindst byens borgere oplever København på.

Det fremgår af forslag til Københavns Kommuneplan 2005, at Københavns Kommune bl.a. vil arbejde for at varetage og udvikle Københavns rolle som ramme om internationale, nationale og regionale aktiviteter og begivenheder inden for kultur og idræt.

Kultur- og Fritidsudvalget skal være garanten for, at denne målsætning kan omsættes til praksis.

Det er derfor i overensstemmelse med dette mål, at opgaverne i relation til regionalt og internationalt kultur- og idrætssamarbejde samt events og eliteidrætsaktiviteter – på grundlag af overordnede strategier for København – entydigt skal placeres i Kultur- og Fritidsudvalget. Sidstnævnte omfatter bl.a. opgaverne i relation til Copenhagen Eventures og Team Copenhagen.

Kultur- og Fritidsforvaltningen ønsker imidlertid - bl.a. under henvisning til ovenstående synspunkter om kultur- og fritidsområdet som identitetsskabende – herudover at tilslutte sig Økonomiforvaltningens oprindelige indstilling om kommunens nye struktur, idet heri – i overensstemmelse med konklusionerne på det sidste temamøde - var forudsat, at ud over opgaverne med regionalt og internationalt kultur- og idrætssamarbejde og events/eliteidrætsaktiviteter, også opgaver på turismeområdet samt opgaver vedrørende demokratiområdet (jf. de efterfølgende bemærkninger herom)  skulle placeres under Kultur- og Fritidsudvalget. Kultur- og Fritidsforvaltningen finder at en placering under Kultur- og Fritidsudvalget vil være i overensstemmelse med at Kultur- og Fritidsforvaltningen har den bredeste kontakt til flest københavnerne og at Kultur- og Fritidsforvaltningen er omdrejningspunktet og kontaktleddet i forhold til de kulturelle aktiviteter mv., der danner grundlag for byens turisme.

Det fremgår af den under Økonomiudvalget anførte implementeringsfokus, at der vil være behov for at sikre et mere præcist billede af ansvars- og kompetencefordelingen mellem Økonomiudvalget og fagudvalgene vedrørende erhvervspolitik, erhvervsfremmeaktiviteter, turisme og internationalisering. Den overordnede koordinerende planlægning vedrørende erhvervsfremme, turisme og internationalisering ligger i Økonomiudvalget/Økonomiforvaltningen mens den konkrete opgavevaretagelse ligger i fagudvalgene/forvaltningerne, herunder Kultur- og Fritidsudvalget/Kultur- og Fritidsforvaltningen. Ud fra de hidtidige erfaringer kan Kultur- og Fritidsforvaltningen tilslutte sig, at det i forhold til de konkrete opgaver er nødvendigt, at være opmærksom på den problemstilling, der er omtalt i Økonomiudvalgets implementeringsfokus, og at eventuelle "gråzoneproblemer" løses i et konkret samarbejde mellem Økonomiforvaltningen og f.eks. Kultur og Fritidsforvaltningen.. I denne forbindelse må udgangspunktet være, at fagudvalget/forvaltningen varetager kontraktforhandlinger, herunder kontraktskrivning og opfølgning, eventuel bestyrelses repræsentation, bevillingsmyndighed mv. Herudover er det vigtigt, at fagforvaltningen – herunder Kultur- og Fritidsforvaltningen – i relevant omfang inddrages fra starten i den strategiske proces, således at den faglige ekspertise, som fagforvaltningen besidder, indgår i den strategiske udvikling af området.

Ud fra disse synspunkter vil en entydig placering af turismeområdet i Kultur- og Fritidsforvaltningen være nærliggende.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets rolle i forhold til demokratiudviklingen og borgerservice

Som indledningsvis anført indgår den organisatoriske placering og udformning af borgerservicecentrene ikke i Borgerrepræsentationens beslutning den 26. maj 2005.

Det fremgår imidlertid af opsamlingsreferatet fra temamødet den 7. juni 2005, at et politisk flertal ønsker at borgerservicecentrene i hvert fald i den kommende valgperiode politisk forankres i Økonomiudvalget, at der er enighed om den smalle model og at der skal søges dispensation med henblik på at etablere en entydig politisk og administrativ ledelse i borgerservicecentrene.

De opgavetyper der herefter kan/skal løses i borgerservicecentrene er: information, rådgivning, vejviserfunktion, ekspeditionssager og lettere sagsbehandling. Derimod kan "tung" sagsbehandling – d.v.s. sagsbehandling hvori der indgår væsentlige skøn – ikke placeres i borgerservicecentrene. De opgaver, der kan placeres i centrene skal således være enkle, velbeskrevne og standardiserede og tildeling af ydelser ske efter præcise forskrifter. Dette betyder, at det ikke vil give problemer at ansvaret for indholdet i afgørelserne og økonomien ligger i fagudvalget, mens ansvaret for servicecentrets opgaveløsning ligger i en anden forvaltning. Der kan derfor etableres servicecentre under én samlet ledelse.

Det er fortsat Kultur- og Fritids­for­valtningens vurdering, at opgaven med udvikling af borgerservice på tværs af fagforvaltninger og udvikling af lokalt demokrati naturligt kan forankres i det område, der bl.a. via kultur- og fritidstilbud har den brede kontakt til den "almindelige københavner". Dette er for så vidt også i overensstemmelse med intentionerne i lov om kommunale borgerservicecentre. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a., at det ikke er en hvilken som helst del af den kommunale forvaltning, som skal fungere som indgang til den offentlige sektor. Denne funktion kan efter Kultur- og Fritidsforvaltningens opfattelse naturligt henlægges til en enhed, som opleves som let tilgængelig af borgerne. De almindelige københavnernes indgang til kommunen vil normalt ikke være f.eks. Økonomiforvaltningen, men derimod den forvaltning, der via kultur- og fritidstilbud har til opgave at give københavnerne et godt fundament for deres livsudfoldelse.

Af samme grund vil det også være naturligt, at placere opgaverne vedrørende demokratiudviklingen i Kultur- og Fritidsforvaltningen, også henset til at brugerdemokratiet (i form af bl.a. brugerbestyrelser ved kultur- og medborgerhusene og idrætsanlæggene) er stærkt udviklet inden for området, ligesom Kultur- og Fritidsforvaltningen har den tætteste kontakt til det frivillige foreningsliv.

I denne sammenhæng bør den digitale borgerservice nævnes som et vigtigt indsatsområde i forbindelse med at forme kommunens ansigt over for den almindelige københavner, byens gæster og turister samt erhvervslivet.

Under hensyn til københavnernes mangfoldighed, herunder det store kreative vækstlag i befolkningen, er det vigtigt, at den fremtidige kommunale se rvice fremtræder som adækvat i forhold til befolkningen – københavnerne forventer, at den kommunale service er på teknologisk omgangshøjde med borgerens egen livsførelse. Det er sammenfattende Kultur- og Fritidsforvaltningens vurdering, at fremtidens borgerservice primært må og vil basere sig på digital selvbetjening samt telefoniske og elektroniske henvendelser og at behovet for det fysiske fremmøde med tiden vil blive klart reduceret. Dette indebærer, at der fremover i langt højere grad end hidtil bliver behov for "call-center" lignende løsninger (for at sikre princippet om én indgang til kommunen) med bl.a. hjælp til selvbetjening.

En positiv sidegevinst ved den digitale borgerservice er, at det samtidig bliver nemmere at integrere og udvikle borgerservicefunktionerne i de eksisterende "mødesteder" for den almindelige københavner, d.v.s. primært biblioteker og kultur- og medborgerhuse samt visse idrætsanlæg. I disse mødesteder er der ofte i forvejen fokus på information og service og på denne måde tilgodeses også den gruppe københavnerne, der ikke er så fokuseret på den teknologiske udvikling.

Derfor bør tankegangen om at samtænke borgerservicecentre og biblioteker, kultur- og medborgerhuse mv. følges nærmere. Der er ikke alene tale om en naturlig sammenhæng mellem f.eks. borgerservice og biblioteker - for borgeren vil en placering af borgerservicefunktioner i f.eks. de lokale biblioteker derimod være det naturlige udgangspunkt (i stedet for en placering på selvstændige, fysiske adresser), hvilket også må ses i sammenhæng med, at den digitale borgerservice allerede er veludviklet på bibliotekerne. En placering af borgerservicefunktioner i sammenhæng med bibliotekerne menes også at være i overensstemmelse med intentionerne i lov om kommunale borgerservicecentre, idet det af bemærkningerne bl.a. fremgår, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med etableringen af borgerservicecentrene bl.a. må tage højde for, at åbningstiderne indrettes på en sådan måde, at borgerservicecentrene er åbne, når og hvor borgerne har behov og mulighed for at møde frem. Har københavneren et behov for kommunal service, der kræver personligt fremmøde, vil det ofte være naturligt at kombinere dette med at borgerne alligevel skal aflevere bøger på biblioteket, deltage i et kursus i et kultur- og medborgerhus eller skal til at tage sin daglige svømmetur. Dette vil også være i overensstemmelse med borgernes opfattelse af en tidssvarende, fleksibel og serviceorienteret kommunal forvaltning.

I denne sammenhæng skal oplyses, at Kultur- og Fritidsforvaltningen i forbindelse med den nedsatte administrative arbejdsgruppe om borgerservice allerede har igangsat et udredningsarbejde med henblik på at afdække mulighederne for at samtænke bibliotekernes servicetilbud med kommende borgerservicecentre. Bibliotekerne er de mest benyttede offentlige servicetilbud i de enkelte bydele og en meget stor del af byens indbyggere kommer regelmæssigt på bibliotekerne. Samtidig udfører bibliotekerne allerede nu en række borgerserviceaktiviteter, bl.a. ved formidling af offentlig og kommunal information til borgerne. Der er dermed tale om en delvist overlappende opgaveløsning, og det vil derfor være meget hensigtsmæssigt som minimum at sikre et tæt samarbejde og indbyrdes koordinering lokalt og på byniveau mellem det planlagte borgerservicetilbud og bibliotekernes tilbud. Endelig skal påpeges, at også tendensen på landsplan vil være, at bibliotekerne i langt højere grad end i dag indtænkes bl.a. som en del af den konkrete personlige borgerservice.

Uagtet den organisatoriske placering af borgerservicecentrene skal Kultur- og Fritidsforvaltningen derfor påpege nødvendigheden af, at placeringen understøtter den nødvendige indbyrdes koordinering og samtænkning af de forskellige borgerrettede servicetilbud i de enkelte bydele. Endvidere er det efter Kultur- og Fritidsforvaltningens opfattelse nødvendigt, at der – stadig uagtet placeringen - inden udløbet af den kommende valgperiode gennemføres en evaluering med henblik på at vurdere om den valgte organisatoriske placering er borgerservicecentrene er hensigtsmæssig eller om der i forbindelse med den valgperiode, der påbegyndes 1. januar 2010 bør ske en ændret organisatorisk placering.

Som væsentlig udfordring i relation til borgerservicecentrene specielt for Kultur- og Fritidsforvaltningen skal supplerende anføres, at der er et ønske om, at der opbygges et enstrenget telefonsystem – borgerne skal have ét nummer til kommunen. Jf. de tidligere bemærkninger om borgerservicecentrene bør det overvejes at etablere en "call-center" lignende funktion i Københavns Kommune – indtil da vil det være naturligt at samle telefonien i Kultur- og Fritidsforvaltningen, under hensyn til, at kommunens hovedtelefoncentral (Rådhuset) er placeret i forvaltningen. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil derfor bidrage aktivt i løsningen af denne opgave.

Den kommende beslutning om de fremtidige borgerservicecentre giver anledning til, at Kultur- og Fritidsforvaltningen i forhold til både de nuværende af forvaltningens opgaver og de kommende opgaver i relation til folkeregister og opkrævning (jf. de efterfølgende bemærkninger herom) vil fintænke, hvilke (yderligere) opgaver der kan lægges ud til de "smalle" borgerservicecentre og Kultur- og Fritidsforvaltningen bidrager aktivt i dette arbejde, som pågår i den tværgående projektgruppe om borgerservicecentre.

 

Øvrige bemærkninger

I forbindelse med den kommende strukturreform bør der endvidere tages højde for følgende problemstillinger:

 

Folkeregister og opkrævning

I overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning skal de opgaver i Københavns Skatteforvaltning, der ikke pr. 1. november 2005 overføres til staten (d.v.s. folkeregister og opkrævning) overføres til Kultur- og Fritidsudvalget. Det er på nuværende tidspunkt skønnet, at der herved er tale om 169 årsværk.

Under hensyn til f.eks. de tætte relationer mellem Kultur- og Fritidsforvaltningens Øvrighedskontor og Københavns Folkeregister i forbindelse med valghandlinger o.lign. kan Kultur- og Fritidsforvaltningen tilslutte sig den foreslåede placering.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der udestår en nærmere vurdering af visse af de opgaver, der varetages i Skatteforvaltningens Økonomikontor, under hensyn til at der herved i mindre omfang bl.a. er tale om opgaver i forbindelse med kommunens budgetlægning o.lign. Der pågår et udredningsarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen, Folkeregister/Opkrævning og Økonomiforvaltningen med henblik på at klarlægge opgavernes placering og definering af snitflader til Økonomiforvaltningen. 

Det skal afslutningsvis bemærkes, at flere opgaver i folkeregister/opkrævning som anført må f orventes at være egnede til at blive håndteret i borgerservicecentre. Samtidig er der imidlertid en række mere specialiserede opgaver, der også fremover skal varetages centralt (også henset til den føromtalte "smalle" borgerservicemodel).

 

Organisatorisk forankring af Københavns Ejendomme

Kultur- og Fritidsforvaltningen har med tilfredshed noteret sig, at Københavns Ejendomme indgår som del af Kultur- og Fritidsudvalgets opgaveportefølje. Henset til den rolle som kommunens ejendomsmasse spiller i forhold til byens ansigt udadtil og indadtil og til erfaringerne med ejendomsområdet siden 1. januar 1998 hører Københavns Ejendomme naturligt hjemme i Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Den væsentlige udfordring i årene fremover er, at Københavns Ejendomme skal komme til at fungere som strategisk værktøj for udviklingen af København, både internt og eksternt, således at byens ejendomsmasse fremover kan og skal bruges strategisk i kommunens videre udvikling. De fysiske rammer skal understøtte byens udvikling, således som det f.eks. sker med Den Hvide Kødby som hjemsted for kreative erhverv i samspil med de eksisterende virksomheder. Samtidig skal Københavns Ejendomme via udviklingen af de fysiske rammer understøtte forandringsprocesserne internt i kommunen, herunder den nye forvaltningsstruktur, et øget samarbejde på tværs af forvaltningerne eller etablering af borgerservicecentrene.

 

Organisatorisk forankring af kvarterløftshuse

Det er Kultur- og Fritidsforvaltningens opfattelse, at det i den videre proces må sikres, at kvarterløftshusene overføres til Kultur- og Fritidsforvaltningen i forbindelse med kvarterløftsområdernes ophør. Det gælder i dag husene på henholdsvis Dortheavej og i Jemtelandsgade. Husene fungerer reelt som kultur- og medborgerhuse i områderne og må derfor ses i sammenhæng med de øvrige kultur- og medborgerhuse i København. Husenes kultur- og fritidstilbud bør indgå i en overordnet prioritering af kommunens kulturelle tilbud ligesom den faglige kompetence i Kultur- og Fritidsforvaltningen kan medvirke til en øget udvikling og kvalificering af arbejdet i husene.

 

Projektrådgivningen

Den nuværende model for integrationsindsats på kultur- og fritidsområdet er baseret på at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget rekvirerer ydelser hos Kultur- og Fritidsudvalget efter køb/salg-modellen. Projektet (Projektrådgivningen – Mangfoldighed, Kultur & Fritid) er forankret i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Som led i indsatsen kan foreninger søge midler i Brobygningspuljen, hvis formål er at sætte aktiviteter i gang i eksisterende og nye foreninger og udbrede kendskabet til danske foreningstraditioner blandt etniske minoriteter for herigennem at fremme integrationen af etniske minoriteter i de frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge. Samarbejdsmodellen forudsætter bl.a., at samtlige ansøgninger til Brobygningspuljen skal forelægges såvel Kultur- og Fritidsudvalget som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Kultur- og Fritidsforvaltningen finder, at det i forbindelse med strukturreformen bør overvejes at overføre det samlede ansvar og de økonomiske midler til Kultur- og Fritidsforvaltningen, med henblik på at sikre en i forhold til borgerne og foreningerne entydig placering af opgaven samt en mere forenklet administration af ordningen. Idet formålet med projektrådgivningen som anført er at sikre en forbedret integration i foreningslivet er opgaven naturligt placeret i Kultur- og Fritidsforvaltningen.

 

Voksenpædagogiske Center

Det fremgår af Økonomiforvaltningens notat af 30. maj 2005 om institutioner, der ikke er placeret, at Voksenpædagogiske Center p.t. er "uplaceret". Centrets formål er at etablere kurser og uddannelse for personer, der ønsker at virke som ledere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer inden for det frivillige forenings- og ungdomsarbejde inden for folkeoplysningens rammer.

Idet folkeoplysningsloven og det frivillige forenings- og ungdomsarbejde sorterer under Kultur- og Fritidsudvalget finder Kultur- og Fritidsforvaltningen at det vil være naturligt, at Voksenpædagogiske Center fremover placeres som del af Kultur- og Fritidsudvalgets opgaveportefølje.

 

Kirkeskat

Det fremgår af styrelsesvedtægtens § 15, at Kultur- og Fritidsforvaltningen bl.a. varetager opgaver vedrørende folkekirken. Den eneste konkrete opgave, der er forbundet hermed, er det arbejde, der er forbundet med udarbejdelse af den årlige indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om kirkeligningen og herunder om udskrivningsprocentens fastsættelse. Efter Kultur- og Fritidsforvaltningens opfattelse indgår denne begrænsede opgave som et naturligt element i den almindelige budgetprocedure i kommunen, hvilket også er i overensstemmelse med praksis i andre kommuner.

Kultur- og Fritidsforvaltningen finder derfor, at opgaven naturligt henhører under Økonomiudvalget og foreslår opgaven flyttet i forbindelse med den forestående strukturreform.

 

Konklusion

Under henvisning til de ovenstående bemærkninger indstiller Kultur- og Fritidsforvaltningen, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender nærværende indstilling som Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar i forhold til den af Borgerrepræsentationen den 26. maj 2005 tiltrådte indstilling om ny struktur i Københavns Kommune.

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Indstillingen har ingen selvstændig økonomisk virkning.

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

 

BILAG

1.       Overborgmesterens skrivelse af 3. juni 2005 med bilag

 

 

Carsten Haurum

/Thomas Jakobsen

 


 

Til top