Ny struktur i Københavns Kommune - Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar
Ny struktur i Københavns Kommune - Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 11. august 2005
Fraværende
26. Ny struktur i Københavns Kommune - Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar
(KFU 287/2005)
INDSTILLING
Kultur- og
Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur-
og Fritidsudvalget godkender nærværende indstilling som Kultur- og Fritidsudvalgets
høringssvar i forhold til den af Borgerrepræsentationen den 26. maj 2005 tiltrådte
indstilling om ny struktur i Københavns Kommune.
RESUME
Nærværende indstilling udgør
Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar i anledning af at overborgmesteren ved
skrivelse af 3. juni 2005 har fremsendt den af Borgerrepræsentationen den 26.
maj 2005 tiltrådte indstilling om ny struktur i Københavns Kommune i høring i
samtlige stående udvalg.
Indstillingen indebærer, at
Kultur- og Fritidsudvalgets nuværende opgaveportefølje i det store og hele
bibeholdes, dog således at de opgaver i Skatteforvaltningen, der ikke pr. 1.
november 2005 overføres til staten – d.v.s. folkeregister og opkrævning – overføres
til Kultur- og Fritidsudvalget ligesom opgaverne i relation til regionalt og
internationalt kultur- og idrætssamarbejde samt events og
eliteidrætsaktiviteter placeres i udvalget.
Nærværende indstilling
indeholder herudover en række overvejelser om Kultur- og Fritidsudvalgets rolle
i forhold til dels profileringen af København som kultur- og idrætsmetropol,
dels demokratiudviklingen og borgerservice. Endvidere indgår mere konkrete
overvejelser om placeringen af opgaver vedrørende kvarterløftshuse,
projektrådgivningen, Voksenpædagogisk Center og kirkeskat.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund og proces
Borgerrepræsentationen
besluttede på møde torsdag den 26. maj 2005 at sende indstilling om ny struktur
i Københavns Kommune til høring. Ved skrivelse af 3. juni 2005 fremsendte
overborgmesteren indstillingen til høring i de stående udvalg, med høringsfrist
onsdag den 10. august 2005. Under hensyn til at Kultur- og Fritidsudvalgets
første møde efter sommerferien er den 11. august 2005, er det med Økonomiforvaltningen
aftalt, at Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af sagen sker den 11. august
2005, således at indstillingen fremsendes til Økonomiforvaltningen med forbehold
for Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i sagen.
De stående udvalgs høringssvar
forventes behandlet af Økonomiudvalget på mødet den 6. september 2005 tillige
med forslag til ændret styrelsesvedtægt. Behandlingen i Borgerrepræsentationen
finder sted den 22. september 2005 (1. behandling af styrelsesvedtægten) og den
13. oktober 2005 (2. behandling), med henblik på, at den ændrede struktur og
den nye styrelsesvedtægt træder i kraft den 1. januar 2006.
Det bemærkes, at der i
Borgerrepræsentationens indstilling om den fremtidige struktur ikke er taget
stilling til en placering af borgerservicecentrene, idet temamøde om den
organisatoriske placering og udformning af borgerservicecentre først blev
afholdt den 7. juni 2005.
Konkrete bemærkninger til den fremtidige
opgavefordeling
Indledende
bemærkninger
Den af
Borgerrepræsentationen tiltrådte indstilling om den nye struktur i Københavns
Kommune indebærer, at Kultur- og Fritidsudvalgets nuværende opgaveportefølje i
hovedtræk bevares, således at ingen af de nuværende opgaver overgår til andre
udvalg. Derimod foreslås enkelte opgaver overført til Kultur- og
Fritidsudvalget.
Dette har Kultur-
og Fritidsforvaltningen noteret sig med tilfredshed. Perioden siden 1. januar
1998 har vist, at der er en god balance i Kultur- og Fritidsudvalgets nuværende
opgaveportefølje og løsningen af udvalgets til dels meget forskelligartede
opgaver fremstår generelt som meget tilfredsstillende.
I det følgende
kommenteres de forhold i relation til de kommende strukturreform, som efter
Kultur- og Fritidsforvaltningens opfattelse bør inddrages i de videre overvejelser
om den fremtidige opgavefordeling.
Kultur- og
Fritidsområdets rolle
Som det også
fremgår af bl.a. oplæg og opsamlingsreferater fra temamøderne er identitetsbegrebet
et vigtigt omdrejningspunkt for definitionen af Kultur- og Fritidsområdets
rolle. Kultur- og Fritidsforvaltningen finder at denne definition fortsat har
sin berettigelse, idet der er en grundlæggende forskel i borgernes møde med
tilbuddene under henholdsvis Kultur- og Fritidsudvalget og de øvrige stående
udvalg.
Kendetegnende
for de fleste stående udvalg er specialiseringen i forhold til grupper af
borgere, der har behov for en særlig indsats (eksempelvis ældre medborgere med
behov for bistand/pleje, borgere med særlige behov inden for det sociale område
o.s.v.). Borgernes relationer til de stående udvalg (og dermed kommunen) er således
ofte forbundet med et særligt behov, som kommunen skal forsøge at løse. På
denne måde fremstår de stående udvalg i dag i almindelighed som serviceudvalg,
forstået på den måde, at disse løser de specifikke behov som konkrete grupper
af borgere har.
Derimod
kræver ikke særlige "behov", men som udgangspunkt blot interesse og lyst, for
at komme i berøring med tilbuddene inden for Kultur- og Fritidsudvalgets
område.
Et af Københavns væsentligste
aktiver er befolkningens mangfoldighed. København er – i kraft af at byen er
Danmarks metropol - den kommune i landet, der har den mest forskelligartede
befolkningssammensætning. Københavnernes mangfoldighed og eksistensen af de
forskelligartede livsformer – der er under konstant forandring - betyder, at
kommunen til enhver tid skal være parat til at tilgodese og imødekomme den
brede vifte af københavnernes meget forskelligartede krav og forventninger.
Under hensyn til at Kultur- og Fritidsforvaltningens berøringsflade med
borgerne er den "almindelige københavner" er det også Kultur- og
Fritidsforvaltningen der har "fingeren på pulsen" med hensyn til de meget
forskelligartede tilbud, som københavnerne efterspørger.
Samtidig er det også primært i
kraft af det store og meget varierede udbud af kulturelle og idrætslige aktiviteter,
at Kultur- og Fritidsforvaltningen direkte eller indirekte kommer i kontakt med
byens gæster, hvad enten der er tale om besøgene fra den øvrige Øresundsregion,
turister fra ind- og udland eller deltagere i kongresser, konferencer o.lign. I
det omfang "ikke-københavnere" (turister, gæster o.s.v.) kommer i berøring med Københavns
Kommune, er det således typisk i form af kultur- og fritidstilbud.
Sammenfattende er det i høj
grad kultur- og fritidsfaciliteterne og -aktiviteterne, der er med til at
definere, hvordan turister, virksomheder, danskerne og ikke mindst københavnerne
oplever byen i kraft af de faciliteter, kunst og kulturtilbud, idrætsmuligheder
etc. byen tilbyder. På denne måde er Kultur- og Fritidsforvaltningen tæt på
københavneridentiteten og har også gode muligheder for at påvirke denne, idet
kunst, kultur og idræt i høj grad er identitetsskabende.
Kultur- og
Fritidsudvalgets rolle i forhold til profileringen af København som kultur- og
idrætsmetropol
København er i hård
konkurrence med andre nordeuropæiske storbyregioner om at tiltrække
investeringer, eksperter, virksomheder og turister. Tilstedeværelsen af en bred
vifte af kulturelle og idrætslige tilbud – og herunder "kulturelle fyrtårne" –
ikke alene understøtter storbyregioner i denne konkurrence. Storbyregioner, der
bevidst satser på kulturelementet, kan på denne måde være med til at sikre en
forbedret positionering af både storbyregionen og – i et land af Danmarks
størrelse – hele nationen. Udviklingen og markedsføringen af hovedstaden ikke
mindst inden for det kulturelle og idrætslige område er dermed med til at sikre
regionen som dest
ination for udenlandske investeringer og international
turisme.
Københavns fremtidige rolle
som kultur- og idrætsmetropol må ses i sammenhæng med byens evne til at skabe
sammenhæng mellem kunst, kultur, idræt og det offentlige rum og på denne måde
være med til at udvikle Københavns identitet. Denne identitet er vigtig for den
måde turister, virksomheder og ikke mindst byens borgere oplever København på.
Det fremgår af forslag til
Københavns Kommuneplan 2005, at Københavns Kommune bl.a. vil arbejde for at
varetage og udvikle Københavns rolle som ramme om internationale, nationale og
regionale aktiviteter og begivenheder inden for kultur og idræt.
Kultur- og Fritidsudvalget
skal være garanten for, at denne målsætning kan omsættes til praksis.
Det er derfor i
overensstemmelse med dette mål, at opgaverne i relation til regionalt og
internationalt kultur- og idrætssamarbejde samt events og eliteidrætsaktiviteter
– på grundlag af overordnede strategier for København – entydigt skal placeres
i Kultur- og Fritidsudvalget. Sidstnævnte omfatter bl.a. opgaverne i relation
til Copenhagen Eventures og Team Copenhagen.
Kultur- og
Fritidsforvaltningen ønsker imidlertid - bl.a. under henvisning til ovenstående
synspunkter om kultur- og fritidsområdet som identitetsskabende – herudover at
tilslutte sig Økonomiforvaltningens oprindelige indstilling om kommunens nye
struktur, idet heri – i overensstemmelse med konklusionerne på det sidste
temamøde - var forudsat, at ud over opgaverne med regionalt og internationalt
kultur- og idrætssamarbejde og events/eliteidrætsaktiviteter, også opgaver på
turismeområdet samt opgaver vedrørende demokratiområdet (jf. de efterfølgende
bemærkninger herom) skulle placeres
under Kultur- og Fritidsudvalget. Kultur- og Fritidsforvaltningen finder at en
placering under Kultur- og Fritidsudvalget vil være i overensstemmelse med at
Kultur- og Fritidsforvaltningen har den bredeste kontakt til flest
københavnerne og at Kultur- og Fritidsforvaltningen er omdrejningspunktet og
kontaktleddet i forhold til de kulturelle aktiviteter mv., der danner grundlag
for byens turisme.
Det fremgår af den under
Økonomiudvalget anførte implementeringsfokus, at der vil være behov for at
sikre et mere præcist billede af ansvars- og kompetencefordelingen mellem
Økonomiudvalget og fagudvalgene vedrørende erhvervspolitik, erhvervsfremmeaktiviteter,
turisme og internationalisering. Den overordnede koordinerende planlægning
vedrørende erhvervsfremme, turisme og internationalisering ligger i Økonomiudvalget/Økonomiforvaltningen
mens den konkrete opgavevaretagelse ligger i fagudvalgene/forvaltningerne,
herunder Kultur- og Fritidsudvalget/Kultur- og Fritidsforvaltningen. Ud fra de
hidtidige erfaringer kan Kultur- og Fritidsforvaltningen tilslutte sig, at det
i forhold til de konkrete opgaver er nødvendigt, at være opmærksom på den problemstilling,
der er omtalt i Økonomiudvalgets implementeringsfokus, og at eventuelle
"gråzoneproblemer" løses i et konkret samarbejde mellem Økonomiforvaltningen og
f.eks. Kultur og Fritidsforvaltningen.. I denne forbindelse må udgangspunktet
være, at fagudvalget/forvaltningen varetager kontraktforhandlinger, herunder
kontraktskrivning og opfølgning, eventuel bestyrelses repræsentation,
bevillingsmyndighed mv. Herudover er det vigtigt, at fagforvaltningen –
herunder Kultur- og Fritidsforvaltningen – i relevant omfang inddrages fra
starten i den strategiske proces, således at den faglige ekspertise, som
fagforvaltningen besidder, indgår i den strategiske udvikling af området.
Ud fra disse synspunkter vil
en entydig placering af turismeområdet i Kultur- og Fritidsforvaltningen være
nærliggende.
Kultur- og
Fritidsudvalgets rolle i forhold til demokratiudviklingen og borgerservice
Som indledningsvis
anført indgår den organisatoriske placering og udformning af borgerservicecentrene
ikke i Borgerrepræsentationens beslutning den 26. maj 2005.
Det fremgår
imidlertid af opsamlingsreferatet fra temamødet den 7. juni 2005, at et politisk
flertal ønsker at borgerservicecentrene i hvert fald i den kommende valgperiode
politisk forankres i Økonomiudvalget, at der er enighed om den smalle model og
at der skal søges dispensation med henblik på at etablere en entydig politisk
og administrativ ledelse i borgerservicecentrene.
De opgavetyper der
herefter kan/skal løses i borgerservicecentrene er: information, rådgivning,
vejviserfunktion, ekspeditionssager og lettere sagsbehandling. Derimod kan
"tung" sagsbehandling – d.v.s. sagsbehandling hvori der indgår væsentlige skøn
– ikke placeres i borgerservicecentrene. De opgaver, der kan placeres i
centrene skal således være enkle, velbeskrevne og standardiserede og tildeling
af ydelser ske efter præcise forskrifter. Dette betyder, at det ikke vil give
problemer at ansvaret for indholdet i afgørelserne og økonomien ligger i
fagudvalget, mens ansvaret for servicecentrets opgaveløsning ligger i en anden
forvaltning. Der kan derfor etableres servicecentre under én samlet ledelse.
Det er fortsat Kultur- og
Fritidsforvaltningens vurdering, at opgaven med udvikling af borgerservice på
tværs af fagforvaltninger og udvikling af lokalt demokrati naturligt kan
forankres i det område, der bl.a. via kultur- og fritidstilbud har den brede
kontakt til den "almindelige københavner". Dette er for så vidt også i
overensstemmelse med intentionerne i lov om kommunale borgerservicecentre. Af
bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a., at det ikke er en hvilken som
helst del af den kommunale forvaltning, som skal fungere som indgang til den
offentlige sektor. Denne funktion kan efter Kultur- og Fritidsforvaltningens
opfattelse naturligt henlægges til en enhed, som opleves som let tilgængelig af
borgerne. De almindelige københavnernes indgang til kommunen vil normalt ikke
være f.eks. Økonomiforvaltningen, men derimod den forvaltning, der via kultur-
og fritidstilbud har til opgave at give københavnerne et godt fundament for
deres livsudfoldelse.
Af samme grund vil det også
være naturligt, at placere opgaverne vedrørende demokratiudviklingen i Kultur-
og Fritidsforvaltningen, også henset til at brugerdemokratiet (i form af bl.a.
brugerbestyrelser ved kultur- og medborgerhusene og idrætsanlæggene) er stærkt
udviklet inden for området, ligesom Kultur- og Fritidsforvaltningen har den tætteste
kontakt til det frivillige foreningsliv.
I denne sammenhæng bør den
digitale borgerservice nævnes som et vigtigt indsatsområde i forbindelse med at
forme kommunens ansigt over for den almindelige københavner, byens gæster og
turister samt erhvervslivet.
Under hensyn til københavnernes
mangfoldighed, herunder det store kreative vækstlag i befolkningen, er det
vigtigt, at den fremtidige kommunale se
rvice fremtræder som adækvat i forhold
til befolkningen – københavnerne forventer, at den kommunale service er på
teknologisk omgangshøjde med borgerens egen livsførelse. Det er sammenfattende
Kultur- og Fritidsforvaltningens vurdering, at fremtidens borgerservice primært
må og vil basere sig på digital selvbetjening samt telefoniske og elektroniske
henvendelser og at behovet for det fysiske fremmøde med tiden vil blive klart
reduceret. Dette indebærer, at der fremover i langt højere grad end hidtil
bliver behov for "call-center" lignende løsninger (for at sikre princippet om
én indgang til kommunen) med bl.a. hjælp til selvbetjening.
En positiv sidegevinst ved den
digitale borgerservice er, at det samtidig bliver nemmere at integrere og
udvikle borgerservicefunktionerne i de eksisterende "mødesteder" for den
almindelige københavner, d.v.s. primært biblioteker og kultur- og medborgerhuse
samt visse idrætsanlæg. I disse mødesteder er der ofte i forvejen fokus på information
og service og på denne måde tilgodeses også den gruppe københavnerne, der ikke
er så fokuseret på den teknologiske udvikling.
Derfor bør tankegangen om at
samtænke borgerservicecentre og biblioteker, kultur- og medborgerhuse mv.
følges nærmere. Der er ikke alene tale om en naturlig sammenhæng mellem f.eks.
borgerservice og biblioteker - for borgeren vil en placering af borgerservicefunktioner
i f.eks. de lokale biblioteker derimod være det naturlige udgangspunkt (i
stedet for en placering på selvstændige, fysiske adresser), hvilket også må ses
i sammenhæng med, at den digitale borgerservice allerede er veludviklet på
bibliotekerne. En placering af borgerservicefunktioner i sammenhæng med
bibliotekerne menes også at være i overensstemmelse med intentionerne i lov om
kommunale borgerservicecentre, idet det af bemærkningerne bl.a. fremgår, at
kommunalbestyrelsen i forbindelse med etableringen af borgerservicecentrene
bl.a. må tage højde for, at åbningstiderne indrettes på en sådan måde, at
borgerservicecentrene er åbne, når og hvor borgerne har behov og
mulighed for at møde frem. Har københavneren et behov for kommunal service, der
kræver personligt fremmøde, vil det ofte være naturligt at kombinere dette med
at borgerne alligevel skal aflevere bøger på biblioteket, deltage i et kursus i
et kultur- og medborgerhus eller skal til at tage sin daglige svømmetur. Dette
vil også være i overensstemmelse med borgernes opfattelse af en tidssvarende,
fleksibel og serviceorienteret kommunal forvaltning.
I denne sammenhæng skal
oplyses, at Kultur- og Fritidsforvaltningen i forbindelse med den nedsatte
administrative arbejdsgruppe om borgerservice allerede har igangsat et udredningsarbejde
med henblik på at afdække mulighederne for at samtænke bibliotekernes
servicetilbud med kommende borgerservicecentre. Bibliotekerne er de mest benyttede
offentlige servicetilbud i de enkelte bydele og en meget stor del af byens
indbyggere kommer regelmæssigt på bibliotekerne. Samtidig udfører bibliotekerne
allerede nu en række borgerserviceaktiviteter, bl.a. ved formidling af
offentlig og kommunal information til borgerne. Der er dermed tale om en
delvist overlappende opgaveløsning, og det vil derfor være meget hensigtsmæssigt
som minimum at sikre et tæt samarbejde og indbyrdes koordinering lokalt og på
byniveau mellem det planlagte borgerservicetilbud og bibliotekernes tilbud. Endelig
skal påpeges, at også tendensen på landsplan vil være, at bibliotekerne i langt
højere grad end i dag indtænkes bl.a. som en del af den konkrete personlige
borgerservice.
Uagtet den
organisatoriske placering af borgerservicecentrene skal Kultur- og Fritidsforvaltningen
derfor påpege nødvendigheden af, at placeringen understøtter den nødvendige
indbyrdes koordinering og samtænkning af de forskellige borgerrettede servicetilbud
i de enkelte bydele. Endvidere er det efter Kultur- og Fritidsforvaltningens
opfattelse nødvendigt, at der – stadig uagtet placeringen - inden udløbet af
den kommende valgperiode gennemføres en evaluering med henblik på at vurdere om
den valgte organisatoriske placering er borgerservicecentrene er hensigtsmæssig
eller om der i forbindelse med den valgperiode, der påbegyndes 1. januar 2010
bør ske en ændret organisatorisk placering.
Som væsentlig
udfordring i relation til borgerservicecentrene specielt for Kultur- og Fritidsforvaltningen
skal supplerende anføres, at der er et ønske om, at der opbygges et enstrenget
telefonsystem – borgerne skal have ét nummer til kommunen. Jf. de tidligere
bemærkninger om borgerservicecentrene bør det overvejes at etablere en
"call-center" lignende funktion i Københavns Kommune – indtil da vil det være
naturligt at samle telefonien i Kultur- og Fritidsforvaltningen, under hensyn
til, at kommunens hovedtelefoncentral (Rådhuset) er placeret i forvaltningen. Kultur-
og Fritidsforvaltningen vil derfor bidrage aktivt i løsningen af denne opgave.
Den kommende
beslutning om de fremtidige borgerservicecentre giver anledning til, at Kultur-
og Fritidsforvaltningen i forhold til både de nuværende af forvaltningens opgaver
og de kommende opgaver i relation til folkeregister og opkrævning (jf. de
efterfølgende bemærkninger herom) vil fintænke, hvilke (yderligere) opgaver der
kan lægges ud til de "smalle" borgerservicecentre og Kultur- og
Fritidsforvaltningen bidrager aktivt i dette arbejde, som pågår i den tværgående
projektgruppe om borgerservicecentre.
Øvrige bemærkninger
I forbindelse med den
kommende strukturreform bør der endvidere tages højde for følgende
problemstillinger:
Folkeregister og opkrævning
I overensstemmelse
med Borgerrepræsentationens beslutning skal de opgaver i Københavns
Skatteforvaltning, der ikke pr. 1. november 2005 overføres til staten (d.v.s.
folkeregister og opkrævning) overføres til Kultur- og Fritidsudvalget. Det er
på nuværende tidspunkt skønnet, at der herved er tale om 169 årsværk.
Under hensyn til
f.eks. de tætte relationer mellem Kultur- og Fritidsforvaltningens Øvrighedskontor
og Københavns Folkeregister i forbindelse med valghandlinger o.lign. kan
Kultur- og Fritidsforvaltningen tilslutte sig den foreslåede placering.
Det skal i denne
forbindelse bemærkes, at der udestår en nærmere vurdering af visse af de
opgaver, der varetages i Skatteforvaltningens Økonomikontor, under hensyn til
at der herved i mindre omfang bl.a. er tale om opgaver i forbindelse med
kommunens budgetlægning o.lign. Der pågår et udredningsarbejde mellem Kultur-
og Fritidsforvaltningen, Folkeregister/Opkrævning og Økonomiforvaltningen med
henblik på at klarlægge opgavernes placering og definering af snitflader til
Økonomiforvaltningen.
Det skal
afslutningsvis bemærkes, at flere opgaver i folkeregister/opkrævning som anført
må f
orventes at være egnede til at blive håndteret i borgerservicecentre.
Samtidig er der imidlertid en række mere specialiserede opgaver, der også
fremover skal varetages centralt (også henset til den føromtalte "smalle"
borgerservicemodel).
Organisatorisk forankring af Københavns Ejendomme
Kultur- og Fritidsforvaltningen
har med tilfredshed noteret sig, at Københavns Ejendomme indgår som del af
Kultur- og Fritidsudvalgets opgaveportefølje. Henset til den rolle som
kommunens ejendomsmasse spiller i forhold til byens ansigt udadtil og indadtil og
til erfaringerne med ejendomsområdet siden 1. januar 1998 hører Københavns
Ejendomme naturligt hjemme i Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Den væsentlige udfordring i
årene fremover er, at Københavns Ejendomme skal komme til at fungere som
strategisk værktøj for udviklingen af København, både internt og eksternt,
således at byens ejendomsmasse fremover kan og skal bruges strategisk i kommunens
videre udvikling. De fysiske rammer skal understøtte byens udvikling, således
som det f.eks. sker med Den Hvide Kødby som hjemsted for kreative erhverv i
samspil med de eksisterende virksomheder. Samtidig skal Københavns Ejendomme
via udviklingen af de fysiske rammer understøtte forandringsprocesserne internt
i kommunen, herunder den nye forvaltningsstruktur, et øget samarbejde på tværs
af forvaltningerne eller etablering af borgerservicecentrene.
Organisatorisk forankring af kvarterløftshuse
Det er Kultur- og
Fritidsforvaltningens opfattelse, at det i den videre proces må sikres, at
kvarterløftshusene overføres til Kultur- og Fritidsforvaltningen i forbindelse
med kvarterløftsområdernes ophør. Det gælder i dag husene på henholdsvis
Dortheavej og i Jemtelandsgade. Husene fungerer reelt som kultur- og
medborgerhuse i områderne og må derfor ses i sammenhæng med de øvrige kultur-
og medborgerhuse i København. Husenes kultur- og fritidstilbud bør indgå i en
overordnet prioritering af kommunens kulturelle tilbud ligesom den faglige
kompetence i Kultur- og Fritidsforvaltningen kan medvirke til en øget udvikling
og kvalificering af arbejdet i husene.
Projektrådgivningen
Den nuværende model for integrationsindsats
på kultur- og fritidsområdet er baseret på at Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget rekvirerer ydelser hos Kultur- og Fritidsudvalget efter
køb/salg-modellen. Projektet (Projektrådgivningen – Mangfoldighed, Kultur &
Fritid) er forankret i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Som led i indsatsen kan
foreninger søge midler i Brobygningspuljen, hvis formål er at sætte aktiviteter
i gang i eksisterende og nye foreninger og udbrede kendskabet til danske foreningstraditioner
blandt etniske minoriteter for herigennem at fremme integrationen af etniske
minoriteter i de frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge. Samarbejdsmodellen
forudsætter bl.a., at samtlige ansøgninger til Brobygningspuljen skal forelægges
såvel Kultur- og Fritidsudvalget som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Kultur- og
Fritidsforvaltningen finder, at det i forbindelse med strukturreformen bør
overvejes at overføre det samlede ansvar og de økonomiske midler til Kultur- og
Fritidsforvaltningen, med henblik på at sikre en i forhold til borgerne og
foreningerne entydig placering af opgaven samt en mere forenklet administration
af ordningen. Idet formålet med projektrådgivningen som anført er at sikre en
forbedret integration i foreningslivet er opgaven naturligt placeret i Kultur-
og Fritidsforvaltningen.
Voksenpædagogiske Center
Det fremgår af
Økonomiforvaltningens notat af 30. maj 2005 om institutioner, der ikke er
placeret, at Voksenpædagogiske Center p.t. er "uplaceret". Centrets formål er
at etablere kurser og uddannelse for personer, der ønsker at virke som ledere,
medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer inden for det frivillige forenings- og
ungdomsarbejde inden for folkeoplysningens rammer.
Idet folkeoplysningsloven og
det frivillige forenings- og ungdomsarbejde sorterer under Kultur- og
Fritidsudvalget finder Kultur- og Fritidsforvaltningen at det vil være naturligt,
at Voksenpædagogiske Center fremover placeres som del af Kultur- og Fritidsudvalgets
opgaveportefølje.
Kirkeskat
Det fremgår af
styrelsesvedtægtens § 15, at Kultur- og Fritidsforvaltningen bl.a. varetager
opgaver vedrørende folkekirken. Den eneste konkrete opgave, der er forbundet hermed,
er det arbejde, der er forbundet med udarbejdelse af den årlige indstilling til
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om kirkeligningen og herunder om
udskrivningsprocentens fastsættelse. Efter Kultur- og Fritidsforvaltningens
opfattelse indgår denne begrænsede opgave som et naturligt element i den
almindelige budgetprocedure i kommunen, hvilket også er i overensstemmelse med
praksis i andre kommuner.
Kultur- og
Fritidsforvaltningen finder derfor, at opgaven naturligt henhører under Økonomiudvalget
og foreslår opgaven flyttet i forbindelse med den forestående strukturreform.
Konklusion
Under henvisning til de
ovenstående bemærkninger indstiller Kultur- og Fritidsforvaltningen, at Kultur-
og Fritidsudvalget godkender nærværende indstilling som Kultur- og
Fritidsudvalgets høringssvar i forhold til den af Borgerrepræsentationen den
26. maj 2005 tiltrådte indstilling om ny struktur i Københavns Kommune.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og
Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen selvstændig økonomisk
virkning.
ANDRE
KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
1.
/