Udmøntning af midler fra Energipuljen i 2005 - høring
Udmøntning af midler fra Energipuljen i 2005 - høring
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 11. august 2005
Fraværende
23. Udmøntning af midler fra Energipuljen i 2005 - høring
(KFU 264/2005)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og
Fritidsudvalget godkender udmøntningen af midler fra Energipuljen i 2005.
RESUME
Miljø- og Forsyningsudvalget har den 6. juni 2005 tiltrådt vedlagte indstilling om udmøntning af midler fra Energipuljen i 2005 til energibesparende foranstaltninger.
Tiltrædelsen indebærer, at 3 projekter i Kultur- og Fritidsforvaltningen får tildelt i alt 725.000 kr. i tilskud til energibesparende foranstaltninger. De 3 projekter er nærmere beskrevet i nedenstående skema.
Ejendom |
Projekt |
Ansøgt
beløb (kr.) |
Årlig
besparelse på vand og energi (kr.) |
Det
gamle Rudolf Berg Hospital |
Konvertering
fra el til fjernvarme |
350.000 |
85.550 |
Kødbyens
Maskincentral |
Efterisolering
af centralvarmerør |
250.000 |
58.000 |
Bagsværd
Rostadion |
Renovering
af udsugningsanlæg i træningslokaler |
125.000 |
28.125 |
Med Borgerrepræsentationens beslutning om at konvertere Energipuljen til miljø- og energiledelse har der i år været i alt ca. 3,1 mio. kr. i puljen til energibesparende foranstaltninger. Af de 3,1 mio. kr. har Kultur- og Fritidsforvaltningen som nævnt fået tildelt i alt 725.000 kr., svarende til 23 % af midlerne. Kultur- og Fritidsforvaltningen har ingen bemærkninger til Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning.
Borgerrepræsentationen har i 2004 tiltrådt nye regler for Økonomiudvalgets bevillingskompetence (BR 136/04 om delegation af bevillingsmyndigheden), som indebærer, at overførsler af beløb fra et udvalgs bevilling til et andet udvalgs bevilling kræver samtykke fra begge udvalg, inden sagen kan behandles i Økonomiudvalget.
SAGSBESKRIVELSE
Se resumé.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Gennemførelsen af de 3 projekter i Kultur- og Fritidsforvaltningen forventes at resultere i en samlet årlig besparelse på vand og energi på 171.675 kr.
ØKONOMI
Det fremgår af indstillingen til Miljø- og Forsyningsudvalget, at bevillingen til Kultur- og Fritidsudvalget udmøntes ved omplacering af 448.749 kr. fra Miljø- og Forsyningsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget. De 448.749 kr. udgør differencen mellem de 725.000 kr. Kultur- og Fritidsforvaltningen får tildelt i 2005 og et mindreforbrug på 276.251 kr. af de energipuljemidler Kultur- og Fritidsforvaltningen fik tildelt i 2004. De 276.251 kr. har været øremærket til nogle konkrete energibesparende projekter, som af tekniske årsager ikke har kunnet gennemføres i 2004.
BILAG
1. Miljø- og Forsyningsforvaltningens indstilling om udmøntning af midler fra Energipuljen i 2005 til energibesparende foranstaltninger
Carsten Haurum
/Olga Brüniche-Olsen