Høring om DUT-sager i 2005
Høring om DUT-sager i 2005
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 11. august 2005
Fraværende
22. Høring om DUT-sager i 2005
(KFU 269/2005)
INDSTILLING
Kultur- og
Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur-
og Fritidsudvalget tager Økonomiforvaltningens forslag til fordeling af Finansministeriets
kompensation vedrørende NemKonto-ordningen og Elektronisk fakturering til
efterretning.
RESUME
Ifølge principper, besluttet
af Økonomiudvalget den 18. januar 2005, skal det enkelte fagudvalg høres om alle
større DUT-sager, hvor udvalget er involveret. Større sager er defineret som
sager, hvor Københavns Kommunes mer- eller mindreudgifter er større end 2 mio.
kr.
For 2005 er Kultur- og
Fritidsudvalgets budgetramme blevet reduceret med 805.000 kr. som følge af
loven om offentlige betalinger (NemKonto-ordningen og Elektronisk fakturering)
og dækker den effektiviseringsgevinst, der var forudsat i loven.
Finansministeriet ønskede
kommunal fleksibilitet i forbindelse med indførelsen af elektronisk fakturering,
hvilket medførte en forsinkelse på 1 måned, og der er som følge heraf nu givet
en kompensation i 2005 til kommunerne. Kompensationen udgør for Københavns
Kommune 2,55 mio. kr. Kultur- og Fritidsudvalgets andel heraf er beregnet til
139.000 kr.
Det indstilles, at denne
kompensation tages til efterretning.
SAGSBESKRIVELSE
Økonomiudvalget besluttede
den 18. januar 2005 nye principper for processen omkring udvalgenes
DUT-kompensation (ØU25/2005). Disse principper medfører bl.a., at det enkelte
fagudvalg skal høres om alle større DUT-sager, hvor udvalget er involveret.
Større sager er defineret som sager, hvor Københavns Kommunes mer- eller
mindreudgifter er større end 2 mio. kr.
Lov- og cirkulæreprogrammet
for 2004/2005 indeholder en sag, der udspringer af loven om offentlige
betalinger og indeholder 2 nye ordninger, NemKonto-ordningen, der har virkning
fra efteråret 2005 og Elektronisk fakturering, der har medført, at
kommunerne fra 1. februar 2005 kun har modtaget elektroniske fakturaer. NemKonto-ordningen
medfører, at alle kontantkasser nedlægges og at betalinger fra kommunen til
borgere, foreninger m.v. fremover sker elektronisk via en NemKonto.
Der sondres ikke mellem de to
sager, men de betragtes som én sammenhængende DUT-sag.
Loven forudsatte en effektiviseringsgevinst
i kommuner og amter på 210,7 mio. kr. Kultur- og Fritidsudvalgets
andel af Københavns Kommunes DUT-reduktion udgjorde for 2005 805.000 kr., der
er udmøntet som en rammereduktion og indarbejdet i budget 2005 som en
administrativ besparelse.
Finansministeriet ønskede
kommunal fleksibilitet i forbindelse med indførelsen af elektronisk
fakturering, hvilket medførte en forsinkelse på 1 måned, og der er som følge
heraf nu givet en kompensation i 2005 ti
l kommunerne. Kompensationen udgør for
Københavns Kommune 2,55 mio. kr. Kultur- og Fritidsudvalgets andel heraf er beregnet
til 139.000 kr.
Det indstilles, at denne
kompensation tages til efterretning.
Økonomiforvaltnings
høringsfremstilling vedlægges som bilag 1.
Mindre DUT-sager, der
vedrører Kultur- og Fritidsudvalget beløber sig sammenlagt til en
rammereduktion på 1.000 kr.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og
Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Sagen har ingen selvstændig økonomisk
virkning.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
1. Økonomiforvaltningens
høringsfremstilling
Carsten Haurum
/