Mødedato: 11.08.2005, kl. 16:00

Budgetmæssige omplaceringer i 2005

Budgetmæssige omplaceringer i 2005

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 11. august 2005

 

Fraværende

 

 

 

20.      Budgetmæssige omplaceringer i 2005

(KFU 268/2005)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget i forbindelse med redegørelsen om kommunens økonomi for 2005 over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at en bevilling på 1,432 mio. kr. afsat til drift af Idræts- og Kulturhus på Indre Nørrebro i 2005 konverteres fra drift til anlæg,

at bevillinger på netto 0,329 mio. kr. omplaceres fra bevilling Ejendomsdrift til Kultur og Fritid som led i den almindelige økonomistyring,

at en anlægsbevilling på 15,9 mio. kr. til etablering af idrætshal ved Vanløse Skole flyttes til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at en bevilling på 0,15 mio. kr. vedrørende husleje for Vigerslev Bibliotek flyttes fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget,

at der gives tillægsbevillinger på i alt 1,811 mio. kr. som korrektioner vedrørende Kultur- og Fritidsudvalgets regnskab for 2004 (manglende lønposteringer og resterende udmøntning af lån).

at 1,811 mio. kr. dækkes af Økonomiudvalget, konto 8.05.5 Kassen.

 

 

RESUME

RESUME

I tilknytning til redegørelsen til Borgerrepræsentationen om kommunens økonomi for 2005 (efter 2. kvartal) fremsætter Kultur- og Fritidsudvalget tillægsbevillingsforslag med dækning inden for udvalgenes egne rammebevillinger (omplaceringer mv.) med henblik på overholdelse af udvalgenes enkelte rammebevillinger.

Bilag 1 indeholder en oversigt over de bevillingsomplaceringer, der foreslås for Kultur- og Fritidsudvalget. Bilaget er delt i 2 afsnit:

1) Tekniske omplaceringer inden for udvalget, der dels omhandler en bevillingsflytning på 1,4 mio. kr. fra drift til anlæg, dels en række mindre omplaceringer mellem bevilling Kultur og Fritid og bevilling Ejendomsdrift. Disse udgør et samlet beløb på 0,329 mio. kr.

 

2) Tekniske omplaceringer mellem udvalg, der dels omhandler flytning af en anlægsbevilling på 15,9 mio. kr. til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, dels en flytning fra samme udvalg til Kultur- og Fritidsudvalget af 0,15 mio. kr. til dækning af husleje for et bibliotek. Endelig foreslås overført 1,811 mio. kr. fra Økonomiudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget, nemlig 1,6 mio. kr., vedrørende manglende lønbogføringer i 2004, dels 0,211 mio. kr. til dækning af en resterende låneudmøntning fra 2004.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har den 2. august 2005 fremsendt de i bilag 1 anførte forslag til Økonomiforvaltningen under forbehold for Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse.

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

I tilknytning til regnskabsprognosen for 2. kvartal 2005 udarbejdes en redegørelse til Borgerrepræsentationen om kommunens økonomi for 2005.

Økonomiforvaltningen har ved skrivelse af 10. juni 2005 anmodet om, at udvalgene i forbindelse med redegørelsen fremsætter eventuelle tillægsbevillingsforslag med dækning inden for udvalgenes egne rammebevillinger (omplaceringer mv.) med henblik på overholdelse af udvalgenes enkelte rammebevillinger. Formålet hermed er at få opdateret budgettet med henblik på at sikre et hensigtsmæssigt styringsgrundlag for anden halvdel af 2005.

I redegørelsen ventes herudover at indgå forslag om tillægsbevillinger vedrørende DUT-sager som følge af lov- og cirkulæreprogrammet med virkning for 2005.

DUT-sager med en samlet virkning for kommunen på mindst 2 mio. kr. sendes i høring i berørte fagudvalg og behandles her som selvstændige sager.

Bilag 1 indeholder en oversigt over de bevillingsomplaceringer, der foreslås for Kultur- og Fritidsudvalget. Bilaget er delt i 2 afsnit:

1) Tekniske omplaceringer inden for udvalget og

2) Tekniske omplaceringer mellem udvalg.

 

ad 1) Tekniske omplaceringer inden for udvalget

I forbindelse med indstillingen om merudgifter til etablering af Idræts- og Kulturhus på Indre Nørrebro (ØU 280/04), var der indarbejdet en passus om, at en del af merudgifterne kunne dækkes ved at overføre driftsmidler fra 2005 og 2006 til anlægsprojektet.

 

Det foreslås i denne indstilling, at driftsmidlerne for 2005, der beløber sig til 1,432 mio. kr. omplaceres fra drift til anlæg.

 

Herudover foreslås en række mindre omplaceringer mellem bevilling Kultur og Fritid og bevilling Ejendomsdrift, der dels vedrører udmøntning af en lønpulje, dels udgør budgetkorrektioner i forbindelse med, at dele af forvaltningen etablerede sig på Flæsketorvet 68. Disse omplaceringer beløber sig samlet til 0,329 mio. kr.

 

ad 2) Tekniske omplaceringer mellem udvalg.

Der er givet en samlet anlægsbevilling på 15,9 mio. kr. til etablering af en idrætshal ved Vanløse Skole. Bevillingen er givet til Kultur- og Fritidsudvalget, mens bygherreansvaret påhviler Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

Af praktiske årsager foreslås bevillingen flyttet til Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

Herudover foreslås en korrektion på 0,15 mio. kr. vedrørende Bibliotekerne, der hidrører fra bydelsforsøgets ophør, hvor en bevilling til betaling af leje for lokaler på Kirsebærhavens Skole fejlagtigt ikke blev tilført Bibliotekerne.

I forbindelse med Kultur- og Fritidsudvalgets ansøgning om bevillingsoverførsler fra 2004 til 2005, blev udvalgets overførselsramme reduceret med 1,6 mio. kr., der var det beløb, Økonomiforvaltningen via Accenture anslog som manglende lønbogføringer i 2004. Denne reduktion i overførselsadgangen søges hermed kompenseret i 2005, hvor de faktiske mangler er opgjort og bogført.

Endelig indgår en resterende låneudmøntning, der hidrører fra en bevilling i 2004, der af tidsmæssige årsager ikke blev fuldt udmøntet i dette år. For at skaffe bevillingsmæssig dækning for den resterende udmøntning, indgår efter aftale med Økonomiforvaltningen et forslag om en tillægsbevilling på 0,211 mio. kr., der placeres som et langfristet tilgodehavende.

Når denne bevilling ikke indgik i den almindelig overførselssag, skyldes det, at bevillingsoverførslerne tager udgangspunkt i drifts- og anlægsbevillinger og ikke afvigelse under status.

*

Kompensationen vedrørende den manglende lønbogføring i 2004 samt restlånet, i alt 1,811 mio. kr. søges dækket af Økonomiudvalget.

Redegørelsen om kommunens økonomi, der bl.a. vil indeholde nærværende forslag om omplaceringer, forventes behandlet i Borgerrepræsentationen den 8. september 2005.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har den 2. august 2005 fremsendt de i bilag 1 anførte forslag til Økonomiforvaltningen under forbehold for Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Der henvises til bilag 1.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Ingen høring.

 

BILAG

1.       Oversigt over omplaceringsønsker.

 

 

Carsten Haurum

/ Olga Brüniche-Olsen

 

 


 


Til top