Justering af model for Sociale partnerskaber fra 2025
Kultur- og Fritidsudvalget kan drøfte og tage stilling til, hvilken retning en eventuel justering af tilskudsmodellen for de Sociale partnerskaber skal tage fra 2025 og frem. På baggrund af udfordringer i den nuværende model og forslag til mulige veje at gå i forhold til en eventuel revideret model kan udvalget drøfte, hvilke principper der skal være gældende for partnerskaberne fremadrettet. En langsigtet og kontinuerlig tilskudsmodel har vist sig virkningsfuld gennem en årrække. Man kan dog justere på målgruppen, på antallet af foreninger i ordningen, på valg af aktører eller arbejde med differentierede tilskud og krav til foreningerne.
Der er fra 2025 afsat i alt 6,17 mio. kr. årligt til Sociale partnerskaber, fordelt med 5 mio. kr. til foreningstilskud og 1,17 mio. kr. til aktivitetsmidler (kurser, temadage m.m. for foreningerne) og lønmidler i forvaltningen (sparring, netværk, administration).
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter og tager stilling til retningen for en eventuel justering af tilskudsmodellen for Sociale partnerskaber fra 2025 og frem.
Problemstilling
Med Budget 2022 og 2023 blev Sociale partnerskaber forankret varigt på budgettet i Københavns Kommune (se bilag 4 og bilag 5). Ifølge udmøntningsindstillingen (bilag 6) til Kultur- og Fritidsudvalget den 13. december 2021 skal Kultur- og Fritidsforvaltningen overfor udvalget fremlægge en model for Sociale partnerskaber fra 2025 og frem.
Overordnet set er resultaterne med Sociale partnerskaber gode, og foreningerne er samlet set vækstet med ca. 5.000 medlemmer fra 2020 til 2022. Forvaltningens løbende monitorering af og tætte sparring med de involverede 25 foreninger viser dog, at der er brug for at se på, om der er behov for ændringer i tilskudsmodellen. Det skulle ske med henblik på bedre at opfylde målet om at få flest muligt udsatte børn inkluderet i foreningslivet og opnå størst mulig effekt. Samtidig følger det Kultur- og fritidspolitikkens ambition om at videreudvikle metoder og idrætssociale indsatser, der inkluderer udsatte børn i foreningslivet.
Løsning
Børnesundhedsprofilen 2021 viser, at børn i 3. klasse fra en svag socioøkonomisk baggrund i mindre grad går til noget efter skole end børn med stærk socioøkonomisk baggrund (forskellen er 15 procentpoint). Data og erfaringer viser, at deltagelse i kultur- og fritidslivets fællesskaber styrker evnen til at indgå i sociale sammenhænge, som er fremmende for trivsel og mental sundhed.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har indgået sociale partnerskabsaftaler med 25 folkeoplysende foreninger, heraf 23 idrætsforeninger, én rollespilsforening og én idébetonet forening. Alle aftaler udløber med udgangen af 2024. Med aftalerne modtager foreningerne 200.000 kr. årligt til at ansætte en ressourceperson min. 20 timer/ugen til at sikre, at foreningen kan inkludere børn og unge fra udsatte boligområder. Derudover har hver forening en kontaktperson i forvaltningen, der står til rådighed for råd og sparring, hjælper med at sætte retning og med at koble foreningerne til andre relevante indsatser i kommunen.
De første fem Sociale partnerskaber blev oprindeligt igangsat ved at omlægge kommunale puljemidler til mere langsigtede indsatser, der skal sikre kontinuitet og forankring i arbejdet med børn og unge fra udsatte boligområder. I disse områder deltager børn og unge i mindre grad i foreningslivet, og foreningerne oplever ofte større udfordringer med at inkludere målgruppen, inddrage forældrene, indhente kontingenter, skaffe frivillige m.m. Desuden kan flere børn og unge have sociale udfordringer, der kræver mere af trænere og ledere. Partnerskabsforeningerne arbejder således med fokus på en bred lokal målgruppe inden for specifikke boligområder. Det opgøres ikke, om medlemmerne kan karakteriseres som "socialt udsatte".
Kultur- og Fritidsforvaltningen har i 2022 udarbejdet en erfaringsopsamling på baggrund af bl.a. en spørgeskemaundersøgelse i foreningerne og egne erfaringer (bilag 2). Bilag 3 viser udviklingen i foreningernes medlemstal i 2020-2022 og foreningernes kobling til forvaltningens øvrige sociale indsatser.
Mulige veje at gå i forhold til en revideret model for Sociale partnerskaber
Forvaltningen vurderer, at den nuværende model har en række udfordringer (bilag 1). For at imødekomme disse udfordringer kan udvalget drøfte, om nedenstående punkter skal justeres i en kommende model for ordningen. Se bilag 1 for en uddybende beskrivelse af punkterne.
Målgruppen:
- Målgruppen kan drøftes og eventuelt justeres i forhold til, om ordningen skal rette sig mod børn og unge fra udsatte boligområder eller en mere bred definition af foreningsuvante børn og unge
Antallet af foreninger i ordningen:
- Færre foreninger får et større tilskud for derved at kunne lave en mere intensiv indsats med en fuldtidsansat ressourceperson
- Flere foreninger får et mindre tilskud, for derved at udbrede ordningen og ”kickstarte” udviklingen i flere foreninger
Differentiering af tilskud:
- Nogle foreninger modtager et større beløb, fordi de har en vis volumen, erfaring, potentiale, geografisk placering i forhold til målgruppen
- Andre foreninger modtager et mindre beløb, fordi de har de rette visioner og på sigt kan udvikle sig til at gøre en forskel for målgruppen
Krav til foreningerne:
- Krav om medfinansiering (fx afhængig af størrelsen på tilskuddet)
- Krav om at to foreninger går sammen om et partnerskab og deler en fuldtidsansat ressourceperson
- Krav om øget involvering af bestyrelserne
Partnerskaber med andre typer aktører:
- Aftaler med andre aktører end folkeoplysende foreninger, fx kulturaktører, kommercielle udbydere, forvaltningens egne institutioner, NGO'er, selvejende institutioner mv.
Udvalget kan også beslutte ikke at foretage justeringer i henhold til ovennævnte, men i stedet fastholde den nuværende model for ordningen. Forvaltningen anbefaler i så fald, at der gennemføres en ny åben ansøgningsrunde i 2024, hvor alle foreninger kan ansøge om at blive partnerskabsforening fra 2025.
Inddragelse af interessenter
På baggrund af udvalgets drøftelser om retning for modellen, igangsætter forvaltningen i løbet af 2023 en inddragelsesproces, så anbefalinger fra organisationer, foreninger mv. kan inkluderes i en endelig beslutning om model. Forvaltningen vil foruden de involverede partnerskabsforeninger inddrage øvrige københavnske foreninger, DGI og DIF samt andre interessenter. Forvaltningen har allerede haft indledende møder med DGI, DIF og de involverede partnerskabsforeninger. Begge parter anbefaler bl.a. en differentieret model fra 2025.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
På baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets tilbagemeldinger om retning for en eventuel justering af tilskudsmodellen arbejder forvaltningen videre med at udarbejde forslag til konkret model, der kan træde i kraft 1. januar 2025. Forslagene sendes i høring i Folkeoplysningsudvalget, hvorefter de fremlægges Kultur- og Fritidsudvalget til beslutning i foråret 2024. Herefter igangsættes en eventuel ansøgningsrunde. Udvalget skal træffe beslutning om den endelige udvælgelse af partnerskaberne i efteråret 2024.
Søren Tegen Pedersen
/Jakob Heide Petersen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning på mødet den 11. maj 2023:
Udvalget drøftede indstillingen og anmodede forvaltningen om at vende tilbage med en ny indstilling på baggrund af udvalgets bemærkninger og tilkendegivelser, herunder muligheden for en differentieret model.