Mødedato: 11.04.2019, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Status på arbejdet med tilskudsforvaltning i forlængelse af revisionsbemærkning 10

Kultur- og Fritidsudvalget forelægges en status på taskforcen for tilskudsforvaltnings arbejde med revisionsbemærkning 10.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager status på taskforcen for tilskudsforvaltnings arbejde til efterretning og godkender den videre proces.

Problemstilling

I september 2017 afgav Intern Revision en rapport om tilskudsforvaltningen i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Intern Revision havde i rapporten en række bemærkninger og kritikpunkter af procedurerne for arbejdet med tilskudsforvaltning i Kultur-og Fritidsforvaltningen (revisionsbemærkning 10).  

Den 6. december 2018 forelagde Kultur- og Fritidsforvaltningen en redegørelse for arbejdet med revisionsbemærkning 10 for Kultur- og Fritidsudvalget. Af samme indstilling fremgik det, at Kultur- og Fritidsforvaltningen løbende ville informere Kultur- og Fritidsudvalget om forvaltningens arbejde med at implementere en ny praksis for tilskudsforvaltning og med at følge op på bemærkningerne fra Intern Revision.

Denne indstilling redegør for status og videre proces for Kultur- og Fritidsforvaltningens arbejde med bemærkningerne. 

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen har siden 2016 arbejdet mere målrettet med at sikre, at tilskudsforvaltningen i hele forvaltningen lever op til det gældende forretningscirkulære samt Kasse- og regnskabsregulativet.

I forlængelse af Intern Revisions bemærkninger til håndteringen af sagen om Copenhagen Lions i 2017 nedsatte Kultur- og Fritidsforvaltningen desuden en taskforce for tilskudsforvaltning. Taskforcen skal sikre, at alle forvaltningens aftaler lever op til kravene til tilskudsforvaltning i Københavns Kommune.

Taskforcen har siden redegørelsen til Kultur- og Fritidsudvalget den 6. december 2018 arbejdet videre med tilskudsforvaltning. På en workshop den 25. januar 2019 gennemgik Intern Revision taskforcens arbejde og godkendte alle skabeloner og vejledninger.

Taskforcen for tilskudsforvaltning vil fortsætte samarbejdet med Intern Revision i 2019 og arbejde videre med ensretning og opdatering af tilskudsaftaler, håndtering af indtægter samt tilskudsaftaler med flere tilskudsydere.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af gennemgangen af Kultur- og Fritidsforvaltningens aftaler, vil forvaltningen forelægge Kultur- og Fritidsudvalget yderligere tre indstillinger om ændringer i forholdene for tilskudsmodtagere: 

  • justering af vilkår for tilskud til boldklubber og klubhuse.
  • nye vilkår for musikforeninger i dækningsgrave i forbindelse med KEIDs overdragelse af dækningsgrave til Hovedstadens beredskab i 2019/20. 
  • konsekvenserne af at sikre, at aftaler, der er indgået på gamle vilkår, lever op til forretningscirkulæret for tilskudsforvaltning. 

 

Mette Touborg

 

                                 / Mads Kamp Hansen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 11. april 2019:

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen.

Til top