B-sag: Ansøgning til Københavns Kommunes fælleslegat for beboerne i Plejecentret Sølund
Kultur- og Fritidsudvalget skal som legatbestyrelse tage stilling til uddeling af en legatportion på 259.000 kr. til aktiviteter i 2021 for beboerne på Plejecentret Sølund.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget som legatbestyrelse godkender udbetaling af en legatportion på 259.000 kr. fra Københavns Kommunes fælleslegat for beboerne i Plejecentret Sølund (tidligere Nørre Hospital).
Problemstilling
Indstillingsudvalget for Københavns Kommunes fælleslegat for beboerne i Plejecentret Sølund har indsendt en indstilling om uddeling af 259.000 kr. (bilag 1).
Kultur- og Fritidsudvalget skal som legatbestyrelse tage stilling til uddelingen, da den overstiger 100.000 kr.
Løsning
Ifølge vedtægten for Københavns Kommunes fælleslegat for beboerne i Plejecentret Sølund (tidligere Nørre Hospital) skal uddeling fra fonden anvendes til opmuntring og støtte for beboerne på Nørre Hospital, fortrinsvis til formål hvortil der ikke ydes støtte af det offentlige (bilag 2).
Fælleslegatet har et indstillingsudvalg, som består af institutionens leder, en repræsentant fra personalet og en repræsentant fra beboerrådet. Uddeling fra fonden kan alene ske efter indstilling fra indstillingsudvalget.
Indstillingsudvalget har i mail af 27. november 2020 indstillet, at der uddeles en legatportion på 259.000 kr. til forskellige aktiviteter i 2021 til beboerne på Plejecentret Sølund. Der er tale om i alt 29 forskellige aktiviteter i løbet af 2021 (bilag 1), hvor der i perioden januar–september 2021 bliver taget højde for corona-restriktioner f.eks. zone-opdeling mm.
De samlede udgifter til dette er opgjort til 259.000 kr., og til dækning heraf ønskes legatets nettoindtægt anvendt således:
Arrangementer for beboerne med frokost og forskellig musik f.eks. i forbindelse med forskellige højtider (nytårskur, fastelavn, påske, Sankt Hans, kulturnat mm.) |
142.000 |
kr. |
Udflugt med bus 3 x om ugen med 4 beboere ad gangen |
117.000 |
kr. |
I alt |
259.000 |
kr. |
Det er Kultur- og Fritidsforvaltningens vurdering, at uddelingen er i overensstemmelse med fondens formålsbestemmelse.
Forvaltningen er meddelt en generel bemyndigelse gældende for uddelinger op til 100.000 kr. til almennyttige eller velgørende foreninger og institutioner. Da denne uddeling overstiger 100.000 kr., skal Kultur- og Fritidsudvalget som fælleslegatets bestyrelse godkende uddelingen.
Pr. 1. januar 2021 er der 533.660 kr. til rådighed for uddeling fra fælleslegatet.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Hvis indstillingen godkendes, vil uddelingen blive udbetalt til Plejecentret Sølund.
Mette Touborg
/Merete Evers Dewilde
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 11. februar 2021:
Karina Vestergård Madsen og Jens Kjær Christensen anmodede om, at sagen behandles som A-sag. Sagen blev behandlet efter dagsordenens punkt 2 (Medlemsforslag om overdækning af rullehockeybane).
Indstillingen blev godkendt.