Plan for Visuel Kunst - status
Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om status for Plan for Visuel Kunst.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget tager status for Plan for Visuel Kunst til efterretning.
Problemstilling
I juni 2018 vedtog Kultur- og Fritidsudvalget Plan for Visuel Kunst.
Kultur- og Fritidsforvaltningen ønsker at orientere Kultur- og Fritidsudvalget om status for planen.
Løsning
Baggrund
Plan for Visuel Kunst blev besluttet af Kultur- og Fritidsudvalget den 20. juni 2018 med følgende fire indsatsområder:
- Etablering af Rådet for Visuel Kunst
- Bedre samarbejde på tværs af eksisterende institutioner
- Kunst i uddannelsessammenhænge
- Styrkelse af det kunstneriske vækstlag
Sideløbende med vedtagelsen af Plan for Visuel Kunst blev der henvist et budgetnotatet med en servicebevilling på 2,9 mio. kr. årligt i perioden 2019-22, som dog ikke blev en del af Budget 2019.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har arbejdet med indsatsområderne i 2019 og 2020, indsamlet relevante data og skabt overblik over det københavnske kunstmiljøs potentialer og udfordringer i dag. Der er blevet dannet netværk med både kulturinstitutioner, kunstnere og andre aktører på kunstområdet, der står klar til at blive aktivt involveret i den videre udfoldelse af Plan for Visuel Kunst.
Indsatserne i Plan for Visuel Kunst skal ses i sammenhæng med eksisterende bevillinger på kunstområdet, herunder til egne institutioner (bilag 1 og 2).
Ad 1. Etablering af Rådet for Visuel Kunst
Den 1. november 2018 vedtog Kultur- og Fritidsudvalget, at Billedkunstudvalget blev omdøbt til Rådet for Visuel Kunst. Rådet fik til formål at have en mere aktiv og dagsordenssættende rolle, end det tidligere Billedkunstudvalg. Rådet fik også til opgave at tale ind i og bidrage til realisering af de opstillede mål og indsatser under Plan for Visuel Kunst. Borgerrepræsentationen godkendte ændringen den 22. november 2018.
Rådet har påtaget sig opgaven i form af en række konkrete initiativer inden for indsatsområderne:
Kunst i det offentlige rum
Kunst i det offentlige rum er en del af alle københavneres liv og et område, Rådet har valgt at prioritere. Rådet ser et potentiale for øget koordinering internt i kommunen for at sikre de bedste muligheder for kunsten i byrummet. Rådet har udarbejdet et strategisk oplæg med konkrete forslag, der skal styrke området. Oplægget forventes fremlagt for Kultur- og Fritidsudvalget i foråret 2021.
Øget fokus på ligestilling
Kunstmiljøet er i dag kendetegnet ved en ulighed, der bl.a. slår igennem i forhold til salgspriser og indkøbte værker. I tråd med Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning om ligestilling, udsendte Rådet i februar 2020 en pressemeddelelse, hvori der indgik en hensigtserklæring om at sikre en ligelig fordeling af indkøb af værker af henholdsvis mandlige og kvindelige kunstnere. I praksis har Rådets indkøb fordelt sig med ca. 50% indkøb fra mandlige og kvindelige kunstnere, og det er altid værkernes kvalitet, der er det overordnede kriterie, Rådet forholder sig til.
Ad 2. Bedre samarbejde på tværs af eksisterende institutioner
Kunstområdet er præget af mange, ofte mindre aktører med begrænsede budgetter. Det gælder også i København. Historie & Kunst har i 2019 og 2020 været i løbende dialog med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg, Fabrikken for Kunst og Design, Art Hub, Det Kongelige Danske Kunstakademi og andre kommunale, statslige og private aktører om muligheden for at styrke samarbejdet mellem eksisterende institutioner, med henblik på bedre udnyttelse af ressourcer og kompetencer på tværs.
Når det igen bliver muligt at mødes fysisk, påtænker Rådet for Visuel Kunst at stå som arrangør af et kunstnerisk årsmøde med fokus på kunstlivets vilkår og udfordringer i København efter corona-krisen.
Ad 3. Kunst i uddannelsessammenhænge
Historie & Kunst har styrket samarbejdet med Skoletjenesten, både på tværs af Historie & Kunsts institutioner, og bredere i relation til øvrige pædagogiske samarbejdspartnere. Der er indgået aftaler med udvalgte skoler om særskilte forløb på Thorvaldsens Museum, og der er dialog med Fabrikken for Kunst & Design om at udvikle undervisningsforløb og projekter til folkeskolen i samarbejde med Nikolaj Kunsthal. Forløbene skal have fokus på at synliggøre hele processen fra kunstnerens indledende arbejde i atelieret til udstilling af værker.
På Thorvaldsens Museum er der etableret et pædagogisk samarbejde med billedhuggerskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademi, der vil flytte dele af undervisningen ind på museet – også til gavn for de besøgende.
Ad 4. Understøttelse af kunstnerne/vækstmiljøet
Undersøgelsen ”Billedkunstens Økonomiske Rum” (2018) synliggjorde den prækære økonomiske situation, mange kunstnere befinder sig i med en gennemsnitsindkomst på under 200.000 kr. om året. Rådet udsendte i maj 2019 en pressemeddelelse, hvor man slog fast, at Rådet ikke længere ville støtte udstillingsprojekter, hvis der ikke var taget højde for honorar til kunstnerne i ansøgningen. Rådet ønskede med denne udmelding at signalere deres opbakning til et øget fokus på kunstnernes vilkår og støtte på ordentlige betingelser.
I 2020 valgte Rådet desuden at have øget fokus på at foretage indkøb fra kunstnerdrevne værksteder for at sikre, at en større del af indtægten går direkte til kunstnerne selv.
Kortlægning af atelierer
Ordentlige arbejdsforhold i form af tilgængelige atelierer, der er til at betale, er centralt for fastholdelsen af et kunstnerisk vækstlag og miljø i København. Rådet for Visuel Kunst besluttede derfor ultimo 2020 at beskæftige sig med spørgsmålet om atelierer og værksteder i 2021. Som led heri er der, i samarbejde med Organisationen for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere (UKK) og Billedkunstnernes Forbund (BKF), blevet udsendt et spørgeskema til deres medlemmer. Spørgeskemaet skal bidrage til at kortlægge omfanget af atelierer og værksteder i København som led i et oplæg til en fremtidig strategi på området. Der har været stor opbakning til undersøgelsen fra miljøet, og resultaterne vil blive offentliggjort i februar 2021.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder videre med Plan for Visuel Kunst på baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets tilkendegivelser.
Mette Touborg
/Marius Hansteen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 11. februar 2021:
Kultur- og Fritidsudvalget drøftede sagen og tog forvaltningens status for Plan for Visuel Kunst til efterretning. Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder videre med sagen på baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelser og tilkendegivelser.
Karina Bergmann ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Vi konservative er stærkt kritiske over for rådets tiltagende politiseren. Rådet bør holde sig til kvalificeret faglig sparring om kunst lige som vi har en stadsarkitekt til at sparre om arkitektur.”