Mødedato: 10.11.2005, kl. 16:00

Sommer for børn 2006

Sommer for børn 2006

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 10. november 2005

 

Tanwir Ahmad forlod mødet kl. 17 under behandlingen af dagsordenens punkt 4.

 

 

5.      Sommer for børn 2006

(KFU 400/2005)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

 

at Kultur – og Fritidsudvalget bevilger 610.000 kr. til diverse kulturaktiviteter for børn i sommeren 2006 samt til markedsføring heraf

 

at Kultur – og Fritidsudvalget bemyndiger forvaltningen til at indgå en aftale med Børnekulturhus Amager om et projekt på Amager Strand.

 

at der anvises dækning for 610.000 kr. på konto 3.64.1 Andre Kulturelle opgaver - Børnesommerprogram i 2006.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. november 2005

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

Der er på budget 2006 afsat 610.000 kr. til Børnesommerprogram.

 

Det foreslås, at Sommer for Børn 2006 sammensættes af udendørs teater på Kastellet, stunts på de bemandede legepladser, gøgl på pladser og i parker, Sommerbio for Børn i biograferne, pirater og beduiner på Amager Strand, lokale koncerter med sang, dans og animation.

 

Det foreslås desuden, at forvaltningen bemyndiges til at indgå en aftale med Børnekulturhuset Amager om et projekt om beduiner og pirater på Amager Strand. 

 


 

Til top