Mødedato: 10.11.2005, kl. 16:00

Vanløse Kulturhus - udvidelse af åbningstiderne

Vanløse Kulturhus - udvidelse af åbningstiderne

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 10. november 2005

 

Tanwir Ahmad forlod mødet kl. 17 under behandlingen af dagsordenens punkt 4.

 

 

4.      Vanløse Kulturhus - udvidelse af åbningstiderne

(KFU 401/2005)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget tager opgørelsen over merudgifter i forbindelse med en udvidelse af åbningstiderne i Vanløse Kulturhus på 342.000 kr. til efterretning

at Kultur- og Fritidsudvalget tager opgørelsen af udgifterne på 72.000 kr. til øget skiltning til efterretning

at finansieringen af de 2 beløb indgår i den samlede prioritering af de 2 mio. kr., der er afsat i 2006 til kulturhusene og fordeles på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 8. december 2005.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. november 2005

Forvaltningen havde i forbindelse med mødet uddelt følgende supplerende materiale:

·        Notat af 9. november 2005 med budgetoversigt for cafeen i Vanløse Kulturhus med/uden bortforpagtning.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede sagen.

Udvalget besluttede at udsætte sagen til mødet den 8. december 2005.

 

 

RESUME

Forvaltningen har på baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 27. oktober 2005 (KFU 380/2005) opgjort udgifterne til en udvidelse af Vanløse Kulturhus' åbningstider samt udgifterne til forbedret skiltning. Udvidelsen indebærer, at Kulturhuset har åbent samtidigt med Vanløse Bibliotek samt en nettoudgift på 342.000 kr. pr. år. Skiltningen beløber sig til en engangsudgift på 72.000 kr.

Kultur- og Fritidsudvalgets skal på mødet den 8. december 2005 fordele de 2 mio. kr., der er afsat i 2006, til dels at korrigere for kulturhusenes forskellige huslejevilkår og dels at sikre lige vilkår for aktivitetsniveau.

 


 

Til top