Revisionsdirektoratets særberetning om Københavns Kommunes økonomistyring
Revisionsdirektoratets særberetning om Københavns Kommunes økonomistyring
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 10. november 2005
Tanwir
Ahmad forlod mødet kl. 17 under behandlingen af dagsordenens punkt 4.
21. Revisionsdirektoratets særberetning om Københavns Kommunes økonomistyring
(KFU 408/2005)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og
Fritidsudvalget tager Revisionsdirektoratets "Særberetning vedrørende kommunens
syv forvaltninger om Københavns Kommunes generelle økonomistyring – oktober
2005" til efterretning
at Kultur- og Fritidsudvalget tager Kultur- og Fritidsforvaltningens bemærkninger, som de fremgår af særberetningens kapitel VI (side 110 – 112) til efterretning
at Kultur- og Fritidsudvalget tilslutter sig Revisionsdirektoratets opfordring til at iværksætte et tværgående arbejde for at sikre en fortsat udvikling af kommunens økonomistyring jf. særberetningens side 106, sidste afsnit.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. november 2005
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Revisionsdirektoratet har gennemført en større undersøgelse af tilrettelæggelsen af Københavns Kommunes generelle økonomistyring.
Formålet med undersøgelsen har været at beskrive, analysere og vurdere:
· En række generelle forudsætninger for økonomistyringen på det tværgående niveau mellem Økonomiudvalget/Økonomiforvaltningen og de stående udvalg/disses forvaltninger, såsom:
· Tilrettelæggelsen af økonomistyringens cyklus i den enkelte enhedsforvaltning set fra direktionsniveauet: Målfastsættelsen, budgetlægningen, styringen i året løb, regnskabsaflæggelsen og vurderingen af målopfyldelse og evaluering.
· En række fremadrettede initiativer.
Revisionsdirektoratets undersøgelse afgives til Borgerrepræsentationen som en særberetning, jf. Revisionsvedtægtens § 13, stk. 3.
Revisionsdirektoratet bedømmer kommunens generelle økonomistyring til at være på et tilfredsstillende niveau.
Særberetningen peger dog samtidig på, at der er behov for til stadighed at arbejde med udviklingen af økonomistyringen.
Undersøgelsen peger desuden på en række områder, hvor der er behov for øget fokus.
Revisionsdirektoratet har på baggrund af undersøgelsens resultater skitseret en række af de synspunkter, som det kan overvejes at inddrage i arbejdet med kommunens fremtidige økonomistyring. Synspunkterne er grupperet som følger:
· Budget- og Regnskabshåndbogen mv.
· Ansvars- og opgavefordelingen.
· IT.
Revisionsdirektoratet opfordrer til, at der med Økonomiforvaltningen som projektansvarlig igangsættes et tværgående arbejde, således at de synspunkter, som forvaltningerne og Revisionsdirektoratet har givet udtryk for i nærværende særberetning, inddrages i en fortsat udvikling af kommunens økonomistyring. Direktoratet anbefaler, at arbejdet gennemføres i en projektorganisation med deltagelse af alle forvaltninger.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har i sine kommentarer (side 110 – 112) påpeget, at
forvaltningen er kendetegnet ved at være en forskelligartet organisation med mange
større og mindre funktionsområder, der ikke umiddelbart ligner hinanden – ejendomsadministration,
tilskudsadministration inden for flere lovområder, håndtering af
forskelligartede faciliteter, egentlige driftsopgaver og forskelligartede
myndighedsopgaver, hvorfor en af de store udfordringer er at sikre konsistens
og samklang i denne brogede forvaltning.
Særberetningen peger på
fælles IT-platform, når der tales om valg af ledelsesinformationssystem(er).
Kultur- og Fritidsforvaltningen er principielt enig, men informationsopgaven er
mangesidig og lader sig næppe løse i et - snarere mange systemer.
Kultur- og
Fritidsforvaltningen har indført en række nye økonomi- og ressourcestyringsværktøjer
– omkostningsbaseret regnskab, Balanced ScoreCard, nøgletal og et enkelt forsøg
med aktivitetsbaseret økonomistyring (ABC). Hertil kommer den
benchmarking-undersøgelse, der fandt sted i 2003/2004, hvor Kultur- og Fritidsudvalget
medvirkede med en række centrale områder. Der arbejdes i disse områder til
stadighed på at forbedre scoren og opnå næste trin på økonomistyringstrappen.
Kultur- og
Fritidsforvaltningen har i slutningen af 2004 og starten af 2005 gennemført en
brugerundersøgelse med henblik på at identificere økonomimedarbejderes og
lokale og centrale lederes økonomiske parathed.
Brugerundersøgelsen, der
forventes at blive tilbagevendende, følges op med kursusvirksomhed mv. og er
således med til at udvikle og forbedre såvel medarbejdernes kompetencer som
samarbejdet om økonomistyringen.
Kultur- og Fritidsforvaltningen planlægger en fremtidig fælles lederuddannelse i forvaltningen.