Mødedato: 10.11.2005, kl. 16:00

Orientering om den fremtidige udnyttelse af Rådhuset

Orientering om den fremtidige udnyttelse af Rådhuset

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 10. november 2005

 

Tanwir Ahmad forlod mødet kl. 17 under behandlingen af dagsordenens punkt 4.

 

 

17.      Orientering om den fremtidige udnyttelse af Rådhuset

(KFU 415/2005)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur og Fritidsforvaltningen indstiller

 

at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen om placering af de nye medlemsfaciliteter og størrelsen på standardsekretariater for fagforvaltningerne samt placeringen af sekretariater på Rådhuset tages til efterretning.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. november 2005

Forvaltningen havde på mødet omdelt orientering om den fremtidige udnyttelse af Rådhuset.

 

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede sagen og tog forvaltningens orientering til efterretning.

 

 

RESUME

Baggrunden for denne orientering er at Økonomiforvaltningen har anmodet Kultur- og Fritidsudvalget om en udtalelse i anledning af et kommende medlemsforslag i Økonomiudvalget.

Udgangspunktet for arbejdet med ny placering af fagforvaltningerne som følge af projekt "ny struktur" og den fremtidige anvendelse af Rådhuset er, at der så vidt muligt sker en samling af fagforvaltningernes administrative funktioner så tæt på rådhuset som muligt.

Det er dermed hensigten, at det som udgangspunkt kun er den politiske sekretariatsbetjening, inklusiv de nye gruppelokaler til medlemsbetjeningen, og forvaltningernes administrerende direktører, der placeres på Rådhuset. 

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet et forslag til placering af medlemsfaciliteterne på Rådhuset. Forslaget blev taget til efterretning på et møde med gruppeformændene den 27. september 2005.

Der har været gennemført en proces, hvor de administrerende direktører har drøftet hvor mange lokaler, det er nødvendigt at disponere over til betjening af udvalg,  borgmester og administrerende direktør. Efter disse drøftelser er der opnået enighed om, at et standardsekretariat bestående af 12 lokaler vil være tilstrækkeligt. Det skal bemærkes, at der fra næsten alle forvaltninger er fremført ønsker om yderligere lokaler til andre funktioner, dette har dog ikke været muligt inden for de givne fysiske rammer.

Den 18. oktober 2005 var der enighed blandt de administrerende direktører om den fremtidige placering af standardsekretariaterne på Rådhuset.

 


 

Til top