Parkeringshus på Nørrebro - tillægsbevilling
Parkeringshus på Nørrebro - tillægsbevilling
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 10. november 2005
Tanwir
Ahmad forlod mødet kl. 17 under behandlingen af dagsordenens punkt 4.
14. Parkeringshus på Nørrebro - tillægsbevilling
(KFU 402/2005)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling på 6,57 mio. kr.
fordelt med 3,04 mio. kr. til bevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 og 3,53
mio. kr. til bevilling Ejendomsdrift konto 6.50.3
til dækning af Kultur- og Fritidsudvalgets andel af etableringsomkostningerne
for Parkeringshus på Nørrebro
at bevillingen finansieres ved et internt lån, der afvikles over 6 år med
en årlig ydelse (afdrag og forrentning) på 1,27 mio. kr. fordelt med 0,59 mio.
kr. til Kultur og Fritid samt 0,68 mio. kr. til Ejendomsdrift.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. november 2005
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte sagen.
RESUME
Kultur- og Fritidsudvalget
skal finansiere 34 parkeringspladser i et Parkeringshus, som boligselskabet FSB
opfører ved Åboulevarden. 20 af pladserne vedrører p-forpligtelse for Idræts-
og Kulturhuset, der pt. opføres. De resterende 14 pladser vedrører en
p-forpligtelse fra 1988 for 1 ejerlejlighed, som bl.a. huser biblioteket og
medborgerhuset på Blågårdsplads (Blågården) og administreres af Ejendomsdrift.
Den samlede udgift for
de 34 pladser er 8,57 mio. kr.
Efter rådgivning fra
Økonomiforvaltningen blev der alene afsat 2 mio. kr. i relation til de pladser,
som vedrører Idræts- og Kulturhuset.
Der er ikke afsat
midler til de 14 pladser, der vedrører Blågården.
Det indstilles, at det
udækkede finansieringsbehov på 6,57 mio. kr. finansieres ved, at Kultur- og
Fritidsudvalget optager et internt lån. Lånet afdrages over 6 år ved reduktion
af Idræts- og Kulturhusets driftsbudget og ved regulering af lejeniveauet for
lejemålene i Blågården. Konsekvensen er en reduktion i Idræts- og Kulturhusets
åbningstid. For medborgerhuset medfører det en betydelig reduktion af
aktivitetsbudgettet, hvilket nødvendiggør indskrænkning i åbningstid og
aktivitetsniveau. For biblioteket betyder det ligeledes en reduktion i
aktivitetsmulighederne. For så vidt angår den del af lånet, som KFF
Ejendomsdrift optager, forudsætter løsningen, at de øvrige lejere, det vil sige
KFF (medborgerhus og bibliotek), UUF og FAF, betaler d
en heraf afledte udgift
via en huslejestigning.
Ved opførelsen af
parkeringshuset indfris den fjerdedel af p-pladserne, som kræves anlagt ifølge
deklaration i forhold til ejerlejligheden. Ifølge deklarationen er der udlæg
for yderligere 42 p-pladser. Det vil sige, at de sidste pladser kan kræves opført, hvis Borgerrepræsentationen
beslutter sig for en ny p-strategi, som stiller højere krav end den nuværende.
Hvis de sidste p-pladser skal opføres, skal der findes midler hertil i størrelsesordenen
13 mio. kr.