Medlemsforslag om udbud af navne på idrætsanlæg
Medlemsforslag om udbud af navne på idrætsanlæg
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 10. november 2005
Tanwir
Ahmad forlod mødet kl. 17 under behandlingen af dagsordenens punkt 4.
13. Medlemsforslag om udbud af navne på idrætsanlæg
(KFU 398/2005)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Martin Geertsen har anmodet om, at følgende sag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 10. november 2005:
Kultur- og Fritidsudvalget
pålægger Kultur- og Fritidsforvaltningen at analysere mulighederne for og samtidig
fremkomme med forslag til at sende navnene på et eller flere københavnske
idrætsanlæg i udbud blandt private virksomheder.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. november 2005
Der blev begæret afstemning om medlemsforslaget.
Et flertal (Taner Yilmaz, Klaus Hansen, Finn Rudaizky, Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Helle Sjelle og Karin Storgaard) stemte for medlemsforslaget.
Et mindretal (Hellen Hedemann og Jens Kjær Christensen) stemte imod.
Bjarne Fey undlod at stemme.
Medlemsforslaget blev dermed tiltrådt.
RESUME
Martin Geertsen har anmodet om, at følgende sag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 10. november 2005:
Kultur- og Fritidsudvalget
pålægger Kultur- og Fritidsforvaltningen at analysere mulighederne for og
samtidig fremkomme med forslag til at sende navnene på et eller flere
københavnske idrætsanlæg i udbud blandt private virksomheder.
Motivation:
Hensigten med forslaget er at
undersøge og analysere mulighederne for at sende navnene på et eller flere
københavnske idrætsanlæg i udbud. De anlæg som vælges ud tager således navn
efter højestbydende virksomhed eller organisation.
Provenuet fra udbuddet kunne
gå til daglig drift af anlægget – herunder vedligeholdelse - samt
udviklingsopgaver iværksat af brugerbestyrelserne.
Det er væsentligt at
understrege, at de virksomheder eller organisationer, som vinder retten til at
få deres navn til at indgå i navnet på idrætsanlæggene, udelukkende får reklameværdien
og ikke indflydelse på anlæggenes drift. Det er fortsat
udelukkende et anliggende for brugerbestyrelserne og Københavns Kommune.