Godkendelse af dagsordenen
Godkendelse af dagsordenen
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 10. november 2005
Tanwir
Ahmad forlod mødet kl. 17 under behandlingen af dagsordenens punkt 4.
1. Godkendelse af dagsordenen
(KFU 403/2005)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. november 2005
Et enigt udvalg besluttede at optage et punkt – Orientering om Etnorama (KFU 413/2005) – på dagsordenen for dagens møde; punktet blev optaget som nyt punkt 6a.
Et enigt udvalg besluttede endvidere at optage et punkt om orientering om lokalefordeling på Rådhuset (KFU 415/2005) på dagsordenen for dagens møde; punktet blev optaget som nyt punkt 15a.
Udvalget besluttede i medfør af styrelseslovens § 20, stk. 4, 2. pkt., at give foretræde i relation til følgende sager:
Dagsordenens punkt 6 – Copenhagen Jazz Festival 2006
Følgende repræsentanter fra Copenhagen Jazz Festival havde anmodet om foretræde:
· Signe Lopdrup
· Anders Laursen
Foretrædet blev gennemført umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden). Klaus Høm overværede foretrædet.
Dagsordenens punkt 11 – Forsøg med lovlig graffiti
Følgende repræsentant fra projektet havde anmodet om foretræde:
· Ronni Abergel
Foretrædet blev gennemført umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden). Nanna Bugge overværede foretrædet.
Dagsordenens punkt 6a – Orientering om Etnorama
Følgende repræsentanter fra Etnorama havde anmodet om foretræde:
· Lars Bo Kujahn
·
Kazio Kierpaul
Foretrædet blev gennemført umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden). Merete Evers og Klaus Høm overværede foretrædet.
Udvalget besluttede, at følgende embedspersoner i medfør af styrelseslovens § 20, stk. 4, 1. pkt., skulle overvære behandlingen af de angivne konkrete sager:
Nanna Bugge: Dagsordenens punkt 2, 3, 5, 9, 10 og 11 samt foretræde punkt 11
Klaus Høm: Dagsordenens punkt 4, 6, 6a og 8 samt foretræde punkt 6 og 6 a
Merete Evers: Dagsordenens punkt 6 a og 7 samt foretræde punkt 6 a
Mads Kamp Hansen: Dagsordenens punkt 12, 13, 14 og 15
Karen Mosbech: Dagsordenens punkt 15 a og 16
Dagsordenen blev dermed godkendt.