Bellevue Strandparks budget for 2006
Bellevue Strandparks budget for 2006
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 10. november 2005
Fraværende
Sager til beslutning
7. Bellevue Strandparks budget for 2006
(KFU 388/2005)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen godkender budgetforslaget for I/S
Bellevue Strandpark for 2006
at Borgerrepræsentationen giver
delegation til Kultur- og Fritidsforvaltningen til at godkende et eventuelt
korrigeret budgetforslag for Bellevue Strandpark for 2006 under forudsætning
af, at Københavns Kommunes bidrag til Bellevue Strandpark i 2006 ikke forøges,
samt at de efterfølgende ændringer i et revideret budgetforslag for 2006 alene
er en følge af en reduceret tilskudsramme pålagt af interessenterne.
RESUME
Ifølge vedtægterne for I/S Bellevue Strandpark skal
driftsbudgettet godkendes af stifternes kommunalbestyrelser/amtsråd.
Budgetforslaget for 2006 balancerer med 1,862 mio. kr. i
udgifter og indtægter. Budgetrammen er fremskrevet med 3,5 pct. i forhold til det
oprindelige budget for 2005, mens interessenternes andel er fremskrevet med 3,5
pct.
Københavns Kommunes bidrag i 2006 er på 213.000 kr. Tilskuddet
er indarbejdet i Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2006.
SAGSBESKRIVELSE
Bestyrelsen for Bellevue Strandpark har den 23. august 2005 godkendt budgetforslaget for 2006, herunder interessenternes bidrag. Ifølge § 5 i vedtægterne for Bellevue Strandpark skal driftsbudgettet godkendes af stifternes kommunalbestyrelser/amtsråd.
Budgetforslaget for 2006 (bilag 1) balancerer med 1,862 mio. kr. i udgifter og indtægter. Budgetrammen er fremskrevet med 3,5 pct. i forhold til det oprindelige budget 2005, og tilsvarende er interessenternes andel fremskrevet med 3,5 pct.
Inden for budgetrammen for 2006 er der sket forskydninger posterne imellem. Således er den største budgetpost (personale) reduceret med 200.000 i forhold til det oprindelige budget for 2005. Budgettet til vedligeholdelse af strandarealer, grønne arealer, belægning og bygninger er samlet set forøg et med 180.000 kr. i forhold til 2005. Det afspejler, at opgaverne i højere grad udliciteres. Dermed bliver livredning, rengøring og vedligeholdelses-løsninger fremover købt af eksterne virksomheder.
Interessenternes tilskud udgør 85,7 pct. af omsætningen,
hvilket svarer til niveauet for 2005. I budgetforslaget for 2006 ændres der
ikke ved interessenternes forholdsmæssige betalinger, og ejerforholdet af
interessentskabet ændres ligeledes ikke. Københavns Kommunes bidrag i 2006 udgør
213.000 kr. mod 205.000 kr. i 2005. Beløbet er indarbejdet i Kultur- og
Fritidsudvalgets budget for 2006.
Det indstilles at godkende 2006-budgetforslaget for Bellevue Strandpark.
Delegation
Det indstilles at give delegation til Kultur- og Fritidsforvaltningen til at godkende et eventuelt korrigeret budgetforslag for Bellevue Strandpark for 2006 under forudsætning af, at Københavns Kommunes bidrag til Strandparken i 2006 ikke forøges, samt at de efterfølgende ændringer i et revideret budgetforslag for 2006 alene er en følge af en reduceret tilskudsramme pålagt af interessenterne.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Økonomi
Tilskuddet er indarbejdet i budget 2006. Der anvises kassemæssig dækning for beløbet på konto 0.35.1 Andre fritidsfaciliteter:
Bellevue Strandpark,
Budget 2006 Hidtil
disponeret: Denne
indstilling Merforbrug: |
208.000 kr. 0 kr. 213.000 kr. 5.000 kr. |
Merforbruget på 5.000 kr. dækkes på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver.
Bilag
1. Budgetforslag for Bellevue Strandpark 2006.
Carsten Haurum
/Merete Evers