Mødedato: 10.11.2005, kl. 16:00

Sommer for børn 2006

Se alle bilag

Sommer for børn 2006

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 10. november 2005

 

Fraværende

 

 

 

Sager til beslutning

 

5.      Sommer for børn 2006

(KFU 400/2005)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

 

at Kultur – og Fritidsudvalget bevilger 610.000 kr. til diverse kulturaktiviteter for børn i sommeren 2006 samt til markedsføring heraf

 

at Kultur – og Fritidsudvalget bemyndiger forvaltningen til at indgå en aftale med Børnekulturhus Amager om et projekt på Amager Strand.

 

at der anvises dækning for 610.000 kr. på konto 3.64.1 Andre Kulturelle opgaver - Børnesommerprogram i 2006.

 

 

RESUME

Der er på budget 2006 afsat 610.000 kr. til Børnesommerprogram.

 

Det foreslås, at Sommer for Børn 2006 sammensættes af udendørs teater på Kastellet, stunts på de bemandede legepladser, gøgl på pladser og i parker, Sommerbio for Børn i biograferne, pirater og beduiner på Amager Strand, lokale koncerter med sang, dans og animation.

 

Det foreslås desuden, at forvaltningen bemyndiges til at indgå en aftale med Børnekulturhuset Amager om et projekt om beduiner og pirater på Amager Strand. 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Siden 1998 har Københavns Kommune lavet et sommerprogram for børn.

I budget 2006 er der afsat 610.000 kr. til formålet.

 

Der foreslås, at Sommer for Børn 2006 sammensættes af udendørs refusionsberettiget børneteater, stunts for de større børn på de bemandede legepladser, gøgl på byens pladser og i parker, Sommerbio for Børn i nogle af Københavns biografer, et animationsprojekt om hekserier og magi, lokale koncerter med sang og dans samt at Børnekulturhus Amager arrangerer et projekt om pirater og beduiner på Amager Strand.

 

Det foreslås endvidere, at både koncerter og gøgl arrangeres, så de både genre- og aldersmæssigt dækker et bredt publikum. Ligeledes skal det sikres, at aktiviteterne fordeles ud over de forskellige bydele. Programmet henvender sig både til institutioner og familier.

 

Med hensyn til børneteater foreslås det, at midlerne fordeles på to refusionsberettigede børneteatre, der vises i forskellige perioder i løbet af sommeren på Kastellet. Målgruppen er børn fra 3 til 7 år. De to forestillinger etableres - så vidt muligt - i et samarbejde med to af børneteatrene i København.

 

Børnekulturhus Amager har de sidste seks år arrangeret aktiviteter på Amager Strand i skoler nes sommerferie. Ideen for 2006 er, at projektet  skal have fokus på stranden og vandet, hvor beduiner symboliserer stranden og pirater vandet. Det foreslås, at forvaltningen bemyndiges til at indgå en aftale med børnekulturhuset, når der foreligger en projektbeskrivelse.

 

Det foreslås endvidere, at Sommerbio for Børn foregår i fem uger i skolernes sommerferie og som tidligere år arrangeres i samarbejde med

Filmhuset. Også her lægges vægt på geografisk spredning.

 

Endvidere foreslås, at der udarbejdes en programfolder, der giver et samlet overblik over sommeraktiviteter for børn, der støttes af Københavns Kommune, samt at samarbejdet med KultuNaut fortsættes.

 

Af hensyn til den videre planlægning samt indgåelse af aftaler med kunstnere m. fl. foreslås det, at det videre arbejde med programmet sker ud fra følgende fordeling af midlerne:

 

Refusionsberettiget børneteater                                           310.000 kr.

Stunts på de bemandede legepladser                                     38.000 kr.

Aktiviteter på Amager Strand                                                80.000 kr.

Sommerbio for Børn                                                              58.000 kr.

Lokale koncerter/dans                                                            30.000 kr.

Gøgl på pladser                                                                      36.000 kr.

Folder                                                                                     58.000 kr.

I alt                                                                                        610.000 kr. . 

 

Mindre afvigelser inden for de enkelte budgetposter vil kunne forekomme.

 

 

Miljøvurdering   

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.   

 

Økonomi

Der anvises dækning for 610.000 kr. inkl. moms på konto 3.64.1 Andre  Kulturelle opgaver ( Børnesommerprogram ) i 2006.

 

Budget ex. moms               604.000 kr.

Budget inkl. moms             610.000 kr.

Denne indstilling                610.000 kr.

Restbeløb                                       0 kr.  

 

 

Bilag

1. Evaluering af "Sommer for Børn 2005"

 

 

 

Carsten Haurum 

                                                                            /Merete Evers

 


 

Bilag

Til top