Mødedato: 10.10.2001, kl. 13:00

Overførsel af folkeoplysningsmidler til 4 væresteder (Bilag)

Overførsel af folkeoplysningsmidler til 4 væresteder (Bilag)

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for fællesmøde med FAU onsdag den 10. oktober 2001

 

3. Overførsel af folkeoplysningsmidler til 4 væresteder (Bilag)

(KFU 351/2001)

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget drøfter sagen vedrørende overførsel af folkeoplysningsmidler til 4 væresteder med tilknytning til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 10. oktober 2001

 

RESUME

Nærværende sag omhandler 4 væresteder (Cafe Offside, Netværkstedet Offside, Værestedet Lilleskolen for Voksen og Indvandrer Kvindecentret) med tilknytning til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvor Folkeoplysningsudvalget hidtil har ydet tilskud i henhold til folkeoplysningsloven.

SAGSBESKRIVELSE

Nærværende sag drejer sig om følgende væresteder:

  • Cafe Offside
  • Netværkstedet Offside
  • Værestedet Lilleskolen for Voksen
  • Indvandrer Kvindecentret

Indledningsvis gennemgås sagen kronologisk. Herefter følger en kort beskrivelse af de fire væresteder.

Kronologisk gennemgang

Januar 2001

På baggrund af en revision af folkeoplysningsloven og Borgerrepræsentationens nye retningslinier for tilskud til folkeoplysning, er der efter 2001 ikke grundlag for at give tilskud til væresteder, der ikke er en folkeoplysende forening henholdsvis som ikke har folkeoplysning som hovedformål. På grundlag af en analyse af værestederne besluttede Folkeoplysningsudvalget i januar 2001 at indstille, at tilskudsmidlerne til de 4 omhandlede væresteder overføres til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Herudover var det vurderingen, at yderligere 6 væresteder sorterer under Familie –og Arbejdsmarkedsudvalget – for disse væresteders vedkommende indstillede Folkeoplysningsudvalget ikke, at der skulle overføres midler.

Februar 2001

Folkeoplysningsudvalgets indstilling blev meddelt i skrivelse af 16. februar 2001 (Bilag 1), hvorved Folkeoplysningssekretariatet oplyste om, hvilke midler, der - i givet fald – fra 2002 skulle overføres i forbindelse med de omhandlede 4 institutioner:

Værested

1.000 kr.

Café Offside

80

Netværkstedet Offside

70

Værestedet ved Lille Skole for Voksne

120

Indvandrer Kvindecentret

200

I alt

470

Af de tilbageværende 6 institutioner er der efterfølgende fundet en løsning for et af værestederne (SIND), mens de resterende henvises til § 115-midler, i alt ca. 550.000 kr.

April 2001 – august 2001

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har været i tæt dialog, bl.a. med henblik på at undersøge mulighederne for at fremlægge en indstilling med fælles ordlyd for de respektive udvalg. Udarbejdelsen af indstillingen har imidlertid ladet vente på sig, blandt andet som følge af at en yderligere institution ("Fisken"), som Folkeoplysningsudvalget havde indstillet skulle overføres til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, ikke henhøre under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, men derimod under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

August 2001

Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejder en indstilling i sagen, hvori det anbefales Kultur- og Fritidsudvalget, at budgettet til folkeoplysningsformål i lyset af folkeoplysningsområdets umiddelbare økonomiske situation ikke reduceres på den af Folkeoplysningsudvalget foreslåede måde.

September 2001

Indstillingen (Bilag 2) er forelagt Kultur- og Fritidsudvalget. Udvalget besluttede på sit møde den 27. september 2001, at udskyde beslutningen til efter afholdelsen af fællesmødet den 10. oktober 2001.

Oktober 2001

Fællesmøde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget den 10. oktober 2001, hvor sagen drøftes.

Kort beskrivelse af de fire væresteder

Det bemærkes, at de anførte økonomiske oplysninger er baseret på 2001-forholdene.

Cafe Offside

Formål

Udvikling af selvstændige brugergrupper via cafevirksomhed med det overordnede formål at være netværksskabende for derigennem at bryde isolation.

Målgruppe

Mennesker med psykosociale grunde der ikke deltager i det almindelige arbejdsmarked og fritidsliv.

Antal deltagere

Fra 24 år ca. 50

Økonomi

5% Fos 90.000 kr.

PUF 514.270 kr. (ansøgt beløb)

FAF 500.000 kr.

Netværkstedet Offside

Formål

Videreudvikling af kursusforberedende dagligstuemiljø for nuværende og kommende kursister, hvor tryghed skabes. Inspirerer til at iværksætte nye aktiviteter. Styrke deltagernes evne til medindflydelse og ansvar.

Målgruppe

Ressourcefattige og udsatte befolkningsgrupper. Førtidspensionister med psykiatrisk baggrund, bistandsklienter og langtidsarbejdsløse.

Antal Deltagere

Fra 24 år ca. 105

Økonomi

PUF 392.500 kr.

FAF 379.170 kr.

5% Fos 120.000 kr.

 

Lille Skole for Voksne

Formål

At skabe et værested for Lille Skolens elever i den tid, hvor disse ikke ønsker undervisning – samt at være et aktivt kulturelt tilbud til skolen.

Målgruppe

Sindslidende, mennesker med psykiske problemer og mennesker i krise.

Antal Deltagere

Fra 24 år ca. 95

Økonomi

FAF 120.000 kr.

Deltagerbetaling 25.000 kr.

5 % Fos 120.000 kr.

 

Indvandrer kvindecentret

Formål

At fremme forståelsen indvandrer og danskere imellem, således at befolkningsgruppernes mulighed for at lære af og om hinanden øges, samt at racisme og andre former for diskrimination bekæmpes og forebygges. At være brobygger mellem indvandrerkulturer og dansk kultur.

Målgruppe

Ressourcesvage indvandrer – flygtningekvinder og deres familier.

Antal deltagere

13 – 24 år 100

  1. 200

Økonomi – Indtægter

PUF 200.000 kr.

5 % FOS 200.000 kr.

Indre Nørrebro Bydel 75. 000 kr.

FAF 262.012 kr.

Gaver, fonde legater 159.902 kr.

Medlemskontingent 12.440 kr.

Salg af bøger 12.676 kr.

I alt 922.030 kr.

 

MILJØVURDERING

Ingen.

 

ØKONOMI

De 4 væresteder modtager i 2001 tilskud på i alt 470.000 kr.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Ingen.

BILAG

  • Bilag 1: Skrivelse af 16. februar 2001 fra Folkeoplysningssekretriatet
  • Bilag 2: Indstilling vedrørende væresteder forelagt på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 27. september 2001

 

Grethe Munk / Ida Munk

 

Til top