Forslag fra Finn Rudaizky: Drøftelse af samarbejde mellem KI og Vej & Park
Forslag fra Finn Rudaizky: Drøftelse af samarbejde mellem KI og Vej & Park
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 10. august 2000
4. Forslag fra Finn Rudaizky: Drøftelse af samarbejde mellem KI og Vej & Park
(KFU 319/2000)
INDSTILLING OG BESLUTNING
"I relation til idræt, herunder især vedligeholdelse af fodboldbaner i København ønskes en drøftelse af muligheden for et bedre samarbejde mellem K.I. og Vej- og Parkafdelingen, som er ansvarlige for vedligeholdelse af fodboldbaner og græsarealer, hvorpå der også spilles fodbold".
Begrundelse:
"Klager over manglende vedligeholdelse af fodboldbaner, f.eks. i Fælledparken, henviser K.I. ofte med en meddelelse af tilageren, "at tilsyn og vedligehold af græsarealer i Fælledparken hører under Københavns kommune Vej og Park, Driftskontoret i Njalsgade".
Klageren bliver således sendt videre i det kommunale system og K.I. fralægger sig reelt ansvar for vedligeholdelse. Rettelig burde det være et godt samarbejde mellem K.I og Vej og Park, der medvirkede til at begrænse antallet af klager og sikre, at banerne blev ordentligt vedligeholdt med græsslåning og uden store, farlige huller i banerne.
Senest har 7-mands-banerne på Klosterfælleden, iflg. flere forældre været farlige for børn at spille på.
Vej- og Parkafdelingen har i nævnte anledning i brev af 16.05.2000 meddelt, at Kommunens entreprenør Kommune Teknik København, har haft problemer med at få leveret en plæneklipper ligesom Vej og Park vil "rekvirere en opfyldning af de værste lavninger således at spilleforholdene forhåbentlig bliver tålelige i resten af sæsonen".
Denne type klager har vi hørt i årevis. Med ønske om at få disse praktiske og organisatoriske problemer løst, skal jeg opfordre de to forvaltninger (F&K og Bygge&Teknik) som varetager områderne til at løse problemet."
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. august 2000
Forvaltningen havde til punktet, udover det i indstillingen nævnte materiale udsendt følgende til medlemmerne før mødet:
- Brev af 9. august 2000 til Finn Rudaizky med besvarelse på spørgsmål vedr. samarbejdet mellem KI og Vej & Park.
Sagen blev drøftet.